x

Debatindlæg: JP Andersen langer ud efter pladebranchen

Debatindlæg: JP Andersen langer ud efter pladebranchen

I det seneste nummer af GAFFA, der netop er udkommet, kan man læse artiklen "Pladeselskabernes nye rolle", der er del to i vores serie om de sidste mange års dalende pladesalg, og hvordan pladeselskaberne helt konkret søger at favne udviklingen ved at udvide sine kompetenceområder.

Tryksværten var knapt tørt på siden i det nye blad, før booker og medlem af arrangørgruppen på Danmarks Smukkeste Festival, JP Andersen, røg i blækhuset og forfattede et modsvar til de idéer og fremtidsvisioner, der fremlægges i artiklen.

Vi bringer her hele debatindlægget i uredigeret form:

Hej kollegaer, venner og bekendte i musikbranchen!
Jeg kan simpelthen ikke lade være med at delagtiggøre jer i mine tanker vedr. nedenstående.

Jeg MÅ have det ud:
(Hvis du er ligeglad med pladeselskabernes forsøg på at tage ikke blot hud og hår, men nu også røv på fremtidige artister, så behøver du ikke læse det).

Meget sigende artikel i GAFFA om ”Pladeselskabernes nye rolle”.

”Pladeselskaberne søger at favne udviklingen ved at udvide deres kompetenceområde”.

Umiddelbart ser det ud til at de har fået den geniale ide, at de vil til at booke jobs til artisterne (via kontraktlig tvang) !!! – HA, de har ikke en chance – booking er benhårdt arbejde, som kræver helt specifikke evner inden for vedholdenhed og tæft for en god handel, og det er pladebranchen ikke kendt for eller gearet til!

Pladeselskaberne vil nu eje andele af ALT, hvad artisterne skaber, mod at investere (i øvrigt historisk lavt) i en debutplade.

Skal vi ikke bare erkende, at de 3 mest nedadgående brancher i DK er:
1. Kul & koks
2. Møntvaskerier
3. Pladebranchen

Forestil jer, at nogen forsøgte at holde liv i en forretning i de to øverste brancher?

Det er ret sølle, at man kigger gennem skyklapper og, af gammel vane tænker ”hvor kan jeg ellers stikke snablen hen”?

I stedet for at tænke innovativt og fremsynet på ARTISTERNES vegne!
Hvorfor ikke bare erkende, at der skal tænkes helt og aldeles anderledes i forhold til at sikre ARTISTERNE en levevej?

Det er helt ude af fokus, at man krampagtigt tænker ”hvordan sikrer vi pladeselskaberne en indkomst” – som om at pladeselskabernes overlevelse er selvskrevet?

De, der forsøger finde nye veje, der sikrer KUNSTNERNE et rimeligt vederlag for udøvelsen af deres kunst – DE har en chance for at skabe et forretningsgrundlag som administratorer, konsulenter, investorer og sparringspartner for de skabende og de udøvende.

Rummet (afstanden) mellem komponist/kunstner, og publikum/forbrugeren bliver mindre og mindre, primært i kraft af Internettet. Afstanden mellem et komponeret og et produceret stykke musik bliver også mindre, og især billigere. Men kunstnerne vil stadig i et vist omfang have behov for investorer, rådgivning, administration, konsulentbistand osv.

Man skal regne med, at kunstnernes behov bliver stadig mere individuelle. På den måde er det ikke realistisk, at de store gamle tunge selskaber med deres, åbenbart mere og mere omfattende og omklamrende kontrakter, vil kunne løse hver enkelt kunstners specifikke behov optimalt. Det nytter ikke noget, at fremtidens pladekontrakter sigter på at give selskaberne endnu mere kontrol over kunstnernes virke.

Man kan kun fange et glimt af en solstråle, hvis man omslutter lyset helt og lukker det inde, så bliver der mørkt!

Selv om teknikken gør en del af personalet og produktionsapparatet overflødigt, så er opgaven den samme – Lad kunstneren få fred og frihed til at skabe, og koncentrer så branchens energi om det at udbrede kunsten, i så vidt et omfang som kunsten nu tillader – og så skal vi sgu lære at gøre os umage på kunstnernes vegne, og ikke med egen vinding (overlevelse?) som primær drivkraft!

Pladebranchen er samlet set en flok lykkeriddere, der er faldet over en guldåre for 30 år siden. Ja – det er da hårdt arbejde at grave guld, men det er passiv snyltning på undergrunden. Guldåren er nu ved at løbe ud, og så sidder guldgraverne foran minen og piber, nu vil de også have sølv og kobber, indtil bjerget er helt tømt. Rejs jer da op og find et andet bjerg – ”Booking-bjerget” er jo allerede taget.

”Kunst er det, der er svært, ellers er det jo ingen kunst”. (Storm P.)

Det er således vores opgave (vi selvbestaltede ”branchefolk”) at være fremsynede, innovative og professionelle på vegne af, og til gavn for ARTISTERNE.

Giv musikken nye formater, ny teknologi, nye steder og måder at spille, plads til at leve og sprudle – giv modtageren, kunden, publikum nye muligheder for magiske vidunderlige oplevelser i alderledes musikalske rum, i nye fantastiske rammer.

Musik er jo kommunikation – overbringelse af følelser. Der skal så være plads til kunstnerne at føle noget der er værd at give videre.

Jeg har i hvert fald aldrig været i tvivl om paradoksets løsning lige præcist i den forbindelse: ”Ingen høne - ingen æg”.

Så, kære pladebranche – giv dog slip og lad den høne flyve, og hold så godt øje med, hvor den SÅ lægger sine æg, så kan I melde jer som indsamlere – eller endnu bedre, byg nye fantastiske og anderledes lækre reder til den!

GIVE THE ARTISTS WHAT THEY NEED TOMORROW – DON'T TAKE THE LESS THEY HAVE TODAY!

- JP Andersen

Læs artiklen Pladeselskabernes nye rolle


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA