x

Pladeselskabernes nye rolle

Pladeselskabernes nye rolle

Rigtig mange pladeaktuelle bands tjener rigtig mange penge. Men i den moderne verden kommer pengene hovedsageligt fra heftig turnévirksomhed og skyhøje koncerthonorarer. Penge, som pladeselskaberne ikke får del i. Det finder branchen urimeligt, så nu forsøger pladeselskaberne sig som bookingbureauer med mere.

Det kan godt være, at pladesalget styrtdykker hæmningsløst, og at skruen synes uden ende. Det kan også godt være, at pladebutikkerne lider trange kår og i længden må dreje nøglen om. Og endeligt kan det såmænd også fint tænkes, at pladeselskaberne i deres nuværende form netop i disse år er en uddøende race.

Til gengæld forholder det sig imidlertid også sådan, at udviklingen så ingenlunde skyldes en generelt vigende musikinteresse i befolkningen. Dels er det velkendt, at særligt ungdommen forsyner sig med musik ad alskens alternative kanaler, dels oplever musikbranchen en støt stigende interesse for livemusik, hvad enten der så er tale om enkeltstående koncerter eller små eller større anlagte festivaler.

Udviklingen har medført et scenarie, hvor anselige mængder bands med plader på samvittigheden typisk tjener størstedelen af deres hyre på landevejen frem for i studiet. Pladerne bliver typisk ikke solgt i så voldsomt et omfang, men det givne band sikrer sig en masse opmærksomhed i forbindelse med udgivelsen, og så skal publikum ellers nok troppe op på spillestederne.

Den tendens vender det typiske musikøkonomiske mønster på hovedet, og det er ikke svært at finde den umiddelbare taber – pladeselskaberne. Det er disse, der poster penge i et givet bands udgivelser, men samtidig er det dem, der bliver forbigået, når frugten skal høstes og den sommetider frodige live-indtjening skal fordeles.

Det vil branchen ikke længere finde sig i, og det skal være slut med at kigge passivt til, når den potentielt overvældende live-indtjening fordeles mellem band og booker foran øjnene på det sagesløse pladeselskab.

– Ud fra en rimelighedsbetragtning er det kun logisk, at vi får del i de indtægter, der er forbundet med vores bands’ koncerter, mener Jens-Otto Paludan, direktør for Universal Music Danmark.

Netop Universal hører til de store pladeselskaber, der pusler gevaldigt med planer om at overtage eksempelvis bookingen af deres bands. Man har ganske vist endnu ikke for alvor søsat omvæltningerne og overvejer blot sine helt konkrete muligheder på et filosoferende plan, som det hedder sig, men ændringerne vil uvægerligt komme.

– Kickstarten til forandringer har lydt, og der er jo altså ikke tale om nogen form for krigserklæring. Vi mener dog helt alvorligt, at vi bliver nødt til at tage konsekvensen af, at det er os, der får tingene til at køre rundt, men at det samtidig er os, der taber penge, forklarer Jens-Otto Paludan.

Han hentyder til, at det jo er pladeselskaberne, der tager chancer og løber risici, når de beslutter sig for at udgive et givet band, og at de derfor bør få del i dét, der hurtigt udvikler sig til at være bandets primære indtægtskilde – koncerterne.

– Det er ikke fordi, at vi vil lave et klynkeshow, men markedet for cd-salg er altså blevet halveret over de senere år, og investeringslysten smuldrer, så længe indtjeningen er under pres, og der ikke er et rimeligt pay-off. Vi kan godt få en forretning ud af den nuværende situation, men vi kan ikke eksperimentere og tage chancer, vurderer Jens-Otto Paludan.

Hos Universal har man ikke lavet kalkuler over, hvor mange ekstra penge man vil kunne tjene på selv at varetage eksempelvis bookingen af sine bands, men det drejer sig utvivlsomt om enorme beløb. Det bekræftes med al ønskelig og for pladeselskabet smertelig tydelighed af, at man ved flere lejligheder har oplevet at tabe penge på bands, der genererer overskud til sig selv.

– Det skyldes ikke grådighed, men vi vil simpelthen ikke være med til, at vi taber penge på bands, som skaber en klækkelig indtjening uden om os, fastslår Jens-Otto Paludan og tilføjer:

– Vi vil ikke til at kræve noget fra store bands, der har eksisteret i årevis, for dem har vi ikke tilført noget. Casen hér er de nye bands, som vi hjælper frem i verden, men som ikke nødvendigvis bliver store rent pladesalgsmæssigt.

Formlen findes allerede
Noget tyder altså på, at forholdet mellem pladeselskabet Universal og dets artister bliver tættere i tiden, der kommer. Idet selskabet kaster sig over kompetenceområder som for eksempel booking, vil det i endnu højere grad være med til at forme og styre staldens artister.

Strukturen findes allerede i det små herhjemme, hvor det relativt nystartede pladeselskab Strange Ears arbejder ud fra en tankegang, der favner ikke så lidt. Således er Strange Ears en mangefacetteret størrelse, der ved siden af den traditionelle pladeselskabsdel også rummer bookingbureau og bandmanagement.

– Når man som pladeselskab udfylder alle disse roller, har man bedre mulighed for at bygge bands op, holde dem ved lige og få dem vist udadtil, forklarer Strange Ears-leder Steffen Rasmussen.

Han hæfter sig ved, at udbuddet af bands er kæmpestort, og at man virkelig må sørge for at få præsenteret sig vidt og bredt, hvis man som band gør sig forhåbninger om at forblive i folks bevidsthed.

– Vores bands har total kunstnerisk frihed, men vi lægger strategier i fællesskab og snakker sammen om, hvilke signaler, der skal sendes til omverdenen, fortæller Steffen Rasmussen.

Mens et gedigent radiohit i tidligere tider kunne være udslagsgivende og sikre et heftigt pladesalg, er sagen i dag en anden, og hos Strange Ears mener man, at vejen til succes snarere går gennem image og fede sceneshows. Ikke mindst derfor er livedelen vigtigere end nogensinde.

– Det er meget afgørende, at pladeselskabet hjælper til med at skabe en tæt kontakt bands og publikum imellem, og de pladeselskaber, der holder fast i de gamle dyder vil få det svært, mener Steffen Rasmussen.

Som han ser det, er pladesalget helt enkelt ikke en tilstrækkelig stor indtægtskilde i sig selv, og derfor er det slet og ret nødvendigt med de øvrige indkomstkanaler. Særligt mindre pladeselskaber som Strange Ears selv er afhængige af nytænkning og alternative måder at få penge i kassen på, men giganterne forventes også at hoppe på bølgen inden længe.

– Sådan noget som booking har ikke tidligere været i de store selskabers begrebsverden, men nu, hvor de øjner, at der er gode penge i koncerter, skal der nok ske ting og sager. De er knap så tilvænningsdygtige, men de vil altså kunne fordoble deres indtægt, vurderer Steffen Rasmussen.

Tilbage til Universal, der selv for længst har fået færten af den potentielle guldgrube.

Bliver det en generel tendens, at pladeselskaber inkorporerer eksempelvis booking i deres virke?

– Ja, det er jeg helt overbevist om, lyder den klare melding fra Jens-Otto Paludan.

Læs JP Andersens debatindlæg om artiklen

Læs Steffen Rasmussens modsvar til JP Andersens debatindlæg


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA