Teaterkoncert-aktuelle Kira Skov: Jeg skylder Johnny Cash en tak

Teaterkoncert-aktuelle Kira Skov: Jeg skylder Johnny Cash en tak

I denne uge har “American Spirit” premiere på Aarhus Teater. Det er Kira Skovs første medvirken i en teaterkoncert, der samtidig hylder en af hendes store helte.

Aarhus Teater har efterhånden præsenteret en del teaterkoncerter, blandt andet med sange af Bob Dylan, John Lennon og Leonard Cohen. Torsdag den 25. august starter hyldesten til et andet ikon, nemlig Johnny Cash, når der er premiere på teaterkoncerten “American Spirit” med Caroline Henderson og Kira Skov som hovedfortolkere og desuden også blandt andre Mathias Flint (som ses på billedet med Kira). GAFFA mødte sidstnævnte til en snak om USA, teaterkoncerten og hendes fascination af The Man In Black.

Fortæl om dit forhold til Johnny Cash…

– Jeg rejste til USA som 17-årig, og da var han jo en karakter og mytisk figur, som ikke var til at komme uden om. Det er han stadig ikke, hvis man interesserer sig for amerikansk musikhistorie og hele traditionen, han udspringer af. Derovre lever han jo i bedste velgående, og når man tænder for radioen, spiller de Johnny Cash.

Havde du stiftet bekendtskab med ham inden?

– Ikke rigtigt. Det var først, da jeg flyttede til USA, at han blev en sanger og en performer, som jeg lagde mærke til. Han fik jo et stort folkeligt comeback via Rick Rubins produktioner, men også via filmen “Walk The Line”, hvor alle var på fornavn med ham også i Danmark.

Hvad var det, der gjorde, at du fik øje på ham?

– Jeg tror, det var fordi, han fyldte så meget i billedet derovre. Hvis du tænder for de gamle countryradiostationer, spiller de Johnny Cash hele tiden. Jeg fattede stor sympati for ham, også fordi jeg identificerede mig med outsideren, som Cash blev et talerør for de svagere stillede i samfundet og de skæve karakterer. Dem, som på en eller anden måde var blevet sorteret fra. Det blev ligesom en branding for ham, og det syntes jeg var et ret sympatisk træk ved Johnny Cash. Jeg blev draget af hele hans karakter, hans stemme og selvfølgelig også historiefortællingen. Han havde hele pakken. For mig var der de tidlige Johnny Cash-ting, altså “San Quentin”, “Walk The Line” og “Cry, Cry, Cry”, klassikere fra hans oprindelige katalog, som står stærkt og er tidløse.

– Siden forsvandt han ind i nogle mindre spændende perioder med country og gospel, og så var det, da Rick Rubin satte ham i scene igen og så, hvilke sange, han skulle fortolke, og hvordan han kunne bringes tilbage via fortolkningerne, som gav Johnny Cash en kæmpe revival og ikke mindst også åbnede døren til et helt nyt publikum. At han kunne fortolke så forskellige numre og gøre mange af dem bedre… For eksempel har jeg aldrig været fan af Sting, men da jeg så hørte Cash-udgaven af “Hung My Head”, måtte jeg overgive mig. Sådan er det med en af del af de numre, der får en helt anden vægt med Johnny Cash, og det at kunne fortolke så godt, er jo også medvirkende til at gøre ham til en mester.

Nåede du at opleve ham på en scene i levende live?

– Nej, desværre ikke.

Har du i forbindelse med forestillingen dykket mere ned i Cash-kataloget af sange?

– Nej, ikke rigtigt, men der er helt klart kommet nogle sange på banen, jeg ikke kendte så godt i Cash-regi. På den måde har det åbnet for et nyt lag af Johnny Cash.

Har du optrådt med Johnny Cash-sange før?

– Vi lavede en med The Cabin Project (med Marie Fisker, red.). Det var i forbindelse med Temalørdag på DR2, at vi blev spurgt, om vi ville fortolke en af hans sange, og faktisk var det her, at Marie og jeg blev enige om, at vi skulle dyrke vores ting noget mere. Så det var med afsæt i fortolkningen af “The First Time I Ever Saw Your Face”, at vi besluttede at lave en plade sammen. Det er den eneste gang, jeg har sunget Johnny Cash indtil nu.

Har du nogle særlige oplevelser eller minder, der knytter sig til Johnny Cash?

– Det minder mig om forskellige tider og epoker i mit liv. Det gamle Johnny Cash giver flashbacks til min tidlige ungdom, da jeg kørte rundt i USA.

Hvad er det gamle Johnny Cash for dig?

– Det er sange som “Folsom Prison”, “Walk The Line” og “Cry, Cry, Cry”. Det var sådan nogle sange, der blev spillet, når jeg tændte for radioen, da jeg boede i USA.

Hvad har han bidraget med i dit liv?

– Johnny Cash har leveret soundtracks til perioder i mit liv. Mange af de store sangskrivere, som jeg har lyttet til og er blevet inspireret af, vedkender også deres arv. For eksempel Nick Cave og Bob Dylan er jo store fans, og det er folk, jeg har dyrket meget. Det er en slags kædereaktion, og jeg skylder Johnny Cash en tak.

Hvad drager dig ved historien om Johnny Cash?

– Det er sex, drugs and rock’n’roll. Han var vel egentlig også den første punk på en måde. Johnny Cash var jo totalt antiautoritær og lidt af en bisse, men på en god måde. Og så at følge hans hengivelse og overgivelse i forelskelsen til June Carter, til han blev en gammel mand. Han havde det mørke og maskuline kombineret med en ekstrem sårbarhed, og det gjorde ham helt unik.

Hvilken historie fortælles i “American Spirit”?

– Det er iscenesættelser af forskellige perioder i Johnny Cashs liv. Der er ikke en decideret historie. Men det er nogle billeder, som kan kædes sammen med USA. Det er mere abstrakt end konkret. Samtidig er det jo en hyldest til Johnny Cash. Det er det, vi skal med projektet. Vi hylder ham for det, han har betydet og bidraget med. Så er det jo også en måde at få formidlet noget musik til et bredt publikum, som ligger til grund for vores musikforståelse. Det kan jo aldrig være helt tosset. Forestillingen forholder sig mere til Johnny Cash som fortolker end som sangskriver, så det er meget den amerikanske sangskat, vi dykker ned i. Vi imiterer ikke Johnny Cash, og derfor er det godt, at de to hovedfortolkere er kvinder. Dermed bliver det fortolkning og helt naturligt noget nyt.

Hvilket syn havde du på teaterkoncerter, før du selv blev en del af det?

– Jeg har faktisk aldrig rigtig været til en teaterkoncert, så det var på ingen måde, noget jeg dyrkede, før jeg skulle være med her. Jeg har lidt indtrykket af, at det ofte er noget meget bombastisk med mange effekter. Det har vores instruktør, Rolf Heim, skåret helt væk, så det er blevet så enkelt som muligt. Han har vendt vrangen ud på forestillingen, så jeg tror, det bliver atypisk oplevelse for folk, der tidligere har været til teaterkoncert.

Hvad gik dine overvejelser på?

– Det gik meget på, at jeg skulle have tillid til nogle mennesker, jeg ikke kendte på forhånd. Samtidig anede jeg heller ikke noget om genren. Normalt er jeg jo vant til at have fingrene helt nede i det, jeg laver og være min egen chef, så at overgive noget kontrol og indgå i en større sammenhæng, overvejede jeg meget, om jeg var klar til.

Hvad gjorde så, at du sagde ja til at medvirke?

– Jeg havde mange lange samtaler både med teatret, kapelmesteren og instruktøren. Der er også musikere med, som jeg har et meget nært forhold til, og jeg vidste på forhånd, at vi deler en musikforståelse. Men det var en stor beslutning for mig.

Forestillingen hedder “American Spirit” (den amerikanske ånd, red.). Hvad ligger der i det for dig?

– Jeg vil nok altid have lidt sentimental forelskelse i det amerikanske eventyr. Det vil altid ligge i mig. Fornemmelsen af, at alting kan lade sig gøre, men at du selv skal være med til at skabe det. Det er meget inspirerende at være i sådan et miljø, hvis man er skabende kunstner.

Genkender du træk ved Johnny Cash ved dig selv som person?

– Jeg var meget punket som teenager, så jeg har altid identificeret mig med de skæve eksistenser eller været en af dem. På den måde var der en spejling. Jeg kan godt lide, når folk har noget kant og ikke bare er behagesyge. Det havde Johnny Cash i dén grad.

Teaterkoncert "American Spirit" får premiere på Aarhus Teater den 25. august 2016 og spiller frem til den 10. oktober. Forestillingen kommer dernæst til Aveny-T den 14. oktober og spiller frem til den 8. november.

Læs mere på Aarhus Teaters hjemmeside

Varm op med et uddrag af "Redemption Day":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA