x

Lovende åbningsaften på den odenseanske pendant til Distortion

Lovende åbningsaften på den odenseanske pendant til Distortion

September burde være en sommermåned. Sådan føltes det i hvert fald med eftermiddagssolen og de kridhvide skyer, der dinglede over Munke Mose i Odense. Konceptet med startfesten var justeret lidt fra forrige år, hvor de solide dj-navne stod øverst på prioriteringen. Karrusel 2016 havde Gulddreng som et af de mest prominente navne på plakaten. Dj-scenen var flyttet lidt til side, og i midt i mosen var en hyggelig lille scene med et løfte om tændte lyskæder spændt ud på en samling pæle. Her stod drengene fra Gents og summede lidt forsigtigt med den dybe stemme og det firserfile lydbillede. Unge mennesker fra Odense og lidt fra nær og fjern var drysset ud over mosen dansende, siddende, hyggende, drikkende, og på legepladsen, hvor Gulddreng senere skulle spille, var der en ulmende stemning, der for alvor smagte af Distortion.

Karrusel havde dog altid albuerum nok til aldrig helt at blive så trangt og dyrisk som Distortion. Men det svingede alligevel meget med pladsen i den indhegnede legeplads. Der var ikke ligefrem proppet, mens det unge Crackhouse-kollektiv ihærdigt hev undergrunden og den gamle skole frem fra gemmerne. Det var utroligt forfriskende med umiddelbare beats og rim i en tid, hvor hiphop som regel er overproduceret, poleret og næsten uegnet til live-optrædener. Det var stærkt underholdende som et impulsivt jam af rap og lånt musik, som kun rigtig god hiphop kan det. På mange måder en umage opvarmning for den kunstige popsensation, som skød op ved legepladsens rutsjebane, mens der stod flammer op fra pyroteknik installeret i forstørrede åkander.

Meget af Gulddrengs udtryk kan snildt undskyldes med det vittige koncept om en selvhøjtidelig fuckboy, der taler i en løs tåkrummende perkerdansk dialekt. Men underholdende var det til Karrusel, også selvom der var så meget backing track på vokalen, at Britney Spears ville synes, at det var lidt i overkanten. Især “Se Mig Nu” gav pote, fordi Gulddreng eller holdet bag Gulddreng nøjagtigt vidste, hvor de havde publikum. Energien spredte sig ud i det delvist mørke delvist oplyste Odense, hvor Emilie Ramirez sang kommanderende om gode råd fra bedstemoren, mens hendes lange hår svajede i skæret fra lyskæderne. Det blev lige pludselig svært at prioritere mellem Thanks med de to tidligere Alphabeat-drenges hæderlige fransk inspirerede house og Tue Track, som mesterligt kørte legepladsen tilbage på old school-skinnerne op til Marvelous Mosell (billedet).

Helt uden introduktion gik den selverklærede bedste danser til mikrofonen og kom gennem både ninja turtles og den kokain-sælgende Robin Rubin. Legepladsen eller Sandkassen, som scenen officielt bliver kaldt, havde effektivt ledt op til Marvelous Mosells gennemførte retroshow, der selvfølgelig også blev gæstet af en let snublende Tue Track. Rim og dansetrin flød uovertruffent til et publikum, der ikke kunne komme mere i stemning til klassens klovn i dansk hiphop. Et lille smut rundt til de andre scener afslørede, at ferøske Brynjolfur spillede stemningsfyldt nattetechno for en lille koncentreret flok, mens Faustix forsøgte at holde styr på en tætpakket moshpit over ved teltscenen.

Karrusel var sat godt i gang og de rigtig friske havde fået kridtet skoene til gadefesterne dagen efter og finalefesten med parade og live musik på Odense havn.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA