Tema: 11 essentielle albums om sorg

Tema: 11 essentielle albums om sorg

I disse dage høster Nick Cave & The Bad Seeds store anmelderroser for deres seneste album “Skeleton Tree”, pladen, der bearbejder den sorg, som Nick Cave blev kastet hovedkulds ud i, da hans søn 15-årige søn Arthur Cave døde på tragisk vis ved en faldulykke sidste sommer. Vi har derfor samlet 11 essentielle albums om sorg i anledning af Nick Cave-hypen. Find høretelefonerne og lommetørklædet frem og læs med.

Neil Young: Tonight's the Night (1975)

Neils Youngs ven, Crazy Horse-guitarist og sangskriver Danny Whitten, skulle med på Youngs ”Harvest”-turné, men som forberedelserne skred fremad, blev det dog tydeligt, at Whitten måtte forlade bandet, da hans stofmisbrug var kommet helt ud af kurs. En dag i november 1972 afskedigede Neil Young derfor Danny Whitten fra turnéjobbet og gav ham 50 dollars samt en flybillet til Los Angeles. Dagen efter var Whitten død af en heroinoverdosis. Kort tid efter, i juni 1973, døde turnémedlemmet Bent Berry af samme årsag.

Dengang var Neil Young på vej i studiet for at indspille sit sjette studiealbum “Tonigt's the Night", og vennernes døsdfald kom selvfølgelig til at smitte af på albummet. Især Whittens død tyngede Young med skyldfølelse. Alligevel er langt de fleste sange på “Tonight’s the Night” muntre, men lytter du for eksempel til “Come On Baby Lets Go Down Town”, kan du høre Youngs underlagte kritik af rock’n roll-festerne, når han synger:  

”Sure enough, / they'll be sellin' stuff / when the moon begins to rise. / Pretty bad when / you're dealin' with the man, / and the light shines in your eyes.”

Lyt selv her:

Temple of the Dog: Temple of the Dog (1991)

Sidst i 80’erne og i starten af 90’erne var Seattles musikscene ved at eksplodere, da grunge-bands som Mudhoney, Soundgarden, Nirvana og Alice in Chains var ved at etablere sig som store navne. Endnu et navn var det udtryksfulde band Mother Love Bone, som med den karismatiske frontmand Andrew Wood blev spået en stor fremtid.

Lige inden udgivelsen af Mother Love Bones debutalbum “Apple” døde Wood af en heroin-overdosis. Soundgarden-sanger Chris Cornell, der tidligere havde delt lejlighed med Wood, gik herefter sammen med de resterende Mother Love Bone-medlemmer, Stone Gossard og Jeff Ament, om projektet “Temple of the Dog”.

Gossard og Ament var på det tidspunkt, i selskab med Eddie Vedder og Mike McCready, ved at begynde på et andet projekt, som senere skulle blive Pearl Jam. Både Vedder og McCready kom derfor til at deltage i “Temple of the Dog”. Vedder sang vokal på tre af sangene, heriblandt Temple of the Dogs mest kendte nummer ”Hunger Strike”, hvor han også optræder i musikvideoen.

På albummet kan du også finde nummeret “Reach Down”, hvor der males et tydeligt billede af den afdøde Andrew Wood med teksten:

“I had a dream the other night / You were in a bar in the corner on a chair / Wearing a long white leather coat / Purple glasses and glitter in your hair.”

 

Lou Reed: Magic and Loss (1992)

Efter at have hørt historier om magikere i Mexico havde Lou Reed i sinde at lave et album om magi. Dog indtraf en tragedie i løbet af sangskrivningsprocessen, da to af Reeds nære venner fik kræft og døde i løbet af et års tid. Det var sangskriver Doc Pomus, som havde hjulpet Reed i starten af sin karriere 25 år forinden, og en kvinde, som Reed kaldte ”Rita” – formentlig var der tale om ”Rotten Rita”, der 1960’erne var en kendt figur i Andy Warhols studie ”The Factory” sammen med Lou Reed.

Som resultat kom albummet i stedet til at handle om sygdom, dødsfald, tab og forgængelighed. Umiddelbart skulle man tro, at det ville kaste morbide skygger af sig, men sådan forholder det sig ikke i “Magic and Loss”s tilfælde. Følelserne, som dominerer sangene, er derimod frygt og hjælpeløshed i forbindelse med sygdom, samt en skæbne, som ikke helt er til at forstå.

Reed balancerer de tunge emner med mod, humor og en forståelse af, at døden er en uundgåelig del af livet; at vi ikke kan opleve magi uden tab. Som han synger i nummeret ”Summation”, der handler om fortrydelsen over ikke at have fået sagt farvel til en, man har mistet:

“There's a bit of magic in everything / And then some loss to even things out.”

Patti Smith: Gone Again (1996) 

Fra udgivelsen af ”Dream of Life” i 1988 til udgivelsen af ”Gone Again” i 1996 var Patti Smiths privatliv fyldt med tragiske begivenheder. Hun mistede sin mand Fred ”Sonic” Smith, broderen Todd, sin tætte ven Robert Mapplethorpe, ven og musiker Richard Sohl, samt Nirvanas Kurt Cobain, som Patti Smith sympatiserede med.

Det resulterede i albummet “Gone Again”, der som titlen antyder rummer en atmosfære af sorg og tab. Albummets overordnede stemning er dog ikke udelukkende melankolsk, men tilbyder også en helende og optimistisk lyd. Jeff Buckley, som døde et år efter albumudgivelsen, har også bidraget med sin vokal på nummeret ”Beneath The Southern Cross”, som du kan lytte til her:

Eels: Electro-Shock Blues (1998)

Det amerikanske alternative rockband Eels udgav i 1998 deres andet album ”Electro-Shock Blues”, som var inspireret af frontmand Mark Oliver Everetts søsters selvmord og morens uhelbredelige lungekræft. Desuden døde Everetts far tilbage i 1992 af hjertestop, og den dengang 19-årige Mark Oliver Everett var den første til at finde liget.

Albummets titel refererer til den elektrokonvulsive terapi, som moren modtog, mens hun var indlagt.

De fleste af sangene på albummet handler derfor om forfaldet, nedturene og om Mark Oliver Everetts reaktion på de tab, han har oplevet gennem tiden. Selvom det meste af albummet tilsyneladende er dystert, handler det også om måden, hvorpå man kan håndtere nogle af livets sværeste øjeblikke.

Nedenunder kan du lytte til nummeret ”Elizabeth On The Bathroom Floor”, der tekstmæssigt kun består af ti linjer. Disse linjer er taget direkte fra søsterens dagbog, og den pågældende passage skrev hun kort tid inden, hun gik bort.

Arcade Fire: Funeral (2004)

Regine Chassange, den ene halvdel af Arcade Fires ægtepar, mistede sin bedstemor i juni 2003, og Win Butler, Regine Chassenges ægtemand, miste sin bedstefar i marts 2004. Måneden efter døde multi-instrumentalist og bandmedlem Richard Reed Perrys tante. Derfor kom indspilningerne til Arcade Fires debutalbum “Funeral” også til at bære præg af den sorg, der følger med, når aldrende familiemedlemmer går bort: En sorg, der rummer lige dele forståelse og fortvivlelse. Sådan er pladens grundstemning også et miks. Teksterne er fortvivlede, melodierne er opløftende.

Det er blandt andet tilfældet på nummeret “Neighboorhood #1 (Tunnels)”, som handler om, hvordan tabet af en slægtning kan skabe en form for samhørighed blandt den familie og de venner, der hver især efterlades i sorg:

Kanye West: 808s and Heartbreak (2008)

I november 2007 døde Kanye Wests mor af komplikationer, som opstod i forbindelse med en kosmetisk operation. Få måneder senere gik Wests forhold med sin daværende forlovede, Alexis Phifer, i stykker. Sorgen og tabet kulminerede og blev inspirationskilde til albummet ”808s and Heartbreak”, som samtidig markerede et musikalsk brud i Wests rap-stil fra de tidligere plader.

Albummet har en mere elektronisk lyd og er mere minimal end Wests tidligere plader. På 808 and Heartbreak rapper Kanye West ikke, men synger ved brug af AutoTune. Sangene behandler emner som tab, hjertesorg og ensomhed.

Lyt til nummeret ”Coldest Winter” her:

Corinne Bailey Rae: The Sea (2010)

Corinne Bailey Rae udgav sit andet album ”The Sea” to år efter sin mands død. Jason Rae, der var skotsk saxofonist, døde i marts 2008 af en utilsigtet overdosis af metadon og alkohol.

Corinne Bailey Rae var egentlig gået i gang med at skrive sange til sit nye album i slutningen af 2007, men efter mandens død isolerede hun sig i en længere periode, hvor hun bearbejdede sin sorg. Senere genoptog sangerinden arbejdet med albummet, som kom til at indeholde sange, der både er fra tiden før og efter mandens død. Albummet er stille og dybfølt med en inderlig og sjælfuld soul-vokal.

Her kan du høre til nummeret ”I Would Like To Call It Beauty”:

 

Søren Huss: Troen Og ingen (2010)

På Sørens Huss’ første soloalbum “Troen Og Ingen” er både hans stemme og tekster stærkt gennemsyret af den sorg, der forplantede sig i Saybia-forsangerens liv den 17. december 2007: Han og resten af bandet var i Stockholm, hvor de skulle spille den sidste koncert på deres Europaturné, men pludselig ringede politiet og fortalte, at Søren Huss’ kæreste var død, og datteren alvorligt kvæstet. En lastbil havde overset dem i et højresving.

Det er selvsagt, at sådan en ulykke efterlader mange permanente spor af sorg i livet, hvorfor det heller ikke er så underligt, at det er disse sorgens veje, som Søren Huss på forskellig vis afsøger i sangene på “Troen Og Ingen”. Lyt for eksempel til nummeret “Du Er”, der udtrykker Huss’ minde og savn af sin afdøde kæreste:

Sufjan Stevens: Carrie & Lowell (2015)

Sufjan Stevens seneste album ”Carrie & Lowell” er inspireret af morens død i slutningen af 2012. Stevens’ mor, Carrie, led af depression, skizofreni og stofmisbrug og forlod Stevens, da han var blot et år gammel. Ifølge Stevens hjalp sangskrivningsprocessen til albummet ham med at komme over sin mors død og affinde sig med fortiden.

Pladen blev produceret af musiker Thomas Bartlett, kendt som Doveman, som er Stevens’ ven, og som også kort tid inden albummets begyndelse mistede sin bror til kræft. I sangen ”Death With Dignity” synger Stevens blandt andet: ”I forgive you mother, I can hear you / And I long to be near you / But every road leads to an end”.

Her kan du høre ”Death With Dignity”:

 

Nick Cave: Skeleton Tree (2016)

Den 14. juli 2015 faldt Nick Caves 15-årige søn, Arthur Cave, i døden ved Ovingdean-kløften i Brighton, Storbritannien, og i overført betydning kan man sige, at Arthur Cave trak sin far med sig i faldet. På numrene “Jesus Alone” og “Girl in Amber” er der i hvert fald ingen tvivl om, at Nick Cave befinder sig i et sorgens hul, det bliver meget svært at komme op af.

Generelt set formår Nick Cave & The Bad Seeds' seneste plade “Skeleton Tree” at skabe et musikalsk enestående udtryk for den endeløse, dybe sorg, der følger med tabet af et barn. “Det er sjældent, livets tunge kapitler beskrives i det omfang – og endnu sjældnere så inddragende mesterligt,” skrev GAFFA-anmelder Henrik Friis, da Nick Cave & The Bad Seeds seneste album “Skeleton Tree” i sidste uge.

Mærk sorgen i “Jesus Alone” her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA