x

Jens Unmack – vore endeløse, talte dage

Jens Unmack – vore endeløse, talte dage

Billede: Morten Larsen

En af dansk sangskrivnings fineste repræsentanter er tilbage med 17 numre, der løber fulde af melankolsk eftertænksomhed og musikalske ekskurser. Velkommen til Jens Unmacks lyd, lyrik – og liv.

Interviewet har tidligere været bragt i GAFFA april 2007

Det er ikke til at sige, om håret er gråt eller grånende. Issen er nemlig glatraget og har været det, siden Love Shop var et ungt, lovende orkester. I dag er der 42 ringe i Jens Unmacks livstræ, hvorfra et nyt soloalbum netop er knopskudt. "Aftenland Express" hedder det med en for hans sangskrivning klassisk sammenstilling af dansksproget skumringsmelankoli og engelsk lån.

Klassisk kan man måske ikke kalde det hold af musikere, som medvirker på udspillet, selvom mange af dem er gengangere fra indspilningerne af den to år gamle "Vejen Hjem Fra Rocknroll".

– Ja, det er stort set de samme som sidst. Og Nikolaj Nørlund har produceret mig igen, ligesom vi også den her gang tog væk fra København. Sidst var det Berlin, nu Gøteborg. Pointen var begge gange at komme op at køre sammen. Ingen skal lige hente børn og den slags, når man er væk hjemmefra. Det bliver simpelthen tættere og mere vedkommende på den måde, fortæller Unmack.
Resultatet af rejsen er knapt 57 minutters musik, der lig forgængeren klinger håndspillet og organisk.

– Det er klart, at visse elementer går igen, når det er samme hold. Men den nye plade stikker i mine ører i flere forskellige retninger. Man kan sige, at hvor den forrige plade tilbagelagde afstanden mellem A og B i fugleflugt, så tager den her en del afstikkere ud i det musikalske landskab.

Og de melodiske ekskurser får god plads at lege på, for "Aftenland Express" består af hele 17 numre.

– I mange år har musikken været der for mig, så nu følte jeg, det var på tide at være der for den og være lydhør over for alle de idéer, der måtte dukke op. Derfor havde jeg 33-34 numre til Nørlund, som mente, vi skulle bruge cirka halvdelen af dem. Normalt er der 10-11 numre på en plade, der alle lyder som potentielle singler – lyt bare til Nephews album. Vores tilgang var løsere, og det gav en anden frihed og plads til at invitere trædeorgel, melodika og meget andet indenfor. Men numrene er også kortere end det normale. Tidligere troede jeg, at en sang på to minutter ville være dobbelt så fed over fire minutter, men sådan er det ikke, vel?

Livets (under)gang
I Unmacks nye vers vil kendere hurtigt spotte hans lyriske adelsmærke. Danske gloser som ”fri”, ”stjerner” og ”København” føjes således med umærkelig elegance til engelske låneord, sådan som vi kender det fra mandens ældre sange. Der ulmer imidlertid også en melankolsk eftertænksomhed og en tiltagende tabsbevidsthed i stroferne på såvel dette som det foregående udspil. På Vejen Hjem Fra Rocknroll lød det, at ”Det er nu for sent at vende om/Det er nu alt, alt for sent at vende om”. Og på "Aftenland Express" lyder det: ”Vågner op hver morgen ved at noget går tabt.”

Unmack ler tørt, da jeg viser ham mine markeringer af de verselinjer, der taler om tab og tristesse. Der er mange.

– Det blev mig faktisk først bevidst, da jeg lyttede pladen igennem. Da kunne jeg høre, at sangene gemte på de ting, du har markeret. Men i min alder er det også naturligt, at den slags fylder op indeni. Jeg oplever jo mere og mere død og forgængelighed omkring mig, som tiden går, ligesom det også er forbundet med en del melankoli at tænke over alle de chancer i livet, man aldrig får taget. Jeg savner ikke ungdommen som sådan, men tilstanden af drømmeri og bekymringsløshed kan jeg godt længes efter.

Albummets titel kredser ligeledes om den melankolske eftertænksomhed. Om ”Our endless numbered days”, som enmandsbandet Iron & Wine så smukt har formuleret det. Men det er ikke kun Unmacks dåbsattest, der er kommet på længere afstand. Det samme gælder karrierens begyndelse, og hvordan er det mon at være en, om ikke aldrende, så ældre rockstjerne?

– At jeg stadig er her er vel et tegn på, at jeg har klaret mig i en afsindig ungdomsfikseret branche. Det burde jeg nok være stolt af. Men jeg gør altså ikke noget for at være ”ung med de unge”. Jeg har to små børn og prøver at opføre mig som en mand med forpligtelser. Forleden havde jeg for eksempel lyst til at deltage i demonstrationen for Ungdomshuset, men gik i stedet hjem og lavede risengrød til de små. Ansvarsfølelse, hedder det vist. I forhold til min musik prøver jeg bare at være mig selv. Og der er både fordele og ulemper ved at blive ældre som musiker. Et problem er, at man mister nyhedsværdien. En festival som Spot vil jo helst have bands med en gennemsnitalder på 13. Det hverken kan eller vil jeg leve op til. Til gengæld har jeg med årene fået en større åbenhed over for mine egne sange. Jeg er ikke mere så fastlåst i en forestilling om, hvordan de skal være. Nu lader jeg dem flyde derhen, hvor de vil og går ikke så meget op i, om de nu er inden for en bestemt indie- eller audiosektor. Det vigtigste er, at sangen er i dialog med sig selv.

Kritik af kritikken
Er der nogen, Unmack altid har været i god dialog med, er det kritikerne. Men kan han egentlig bruge deres ros til noget?

– Ja, hvis jeg føler, de skriver sig op mod musikken og fortæller mig noget, jeg ikke selv har hørt i den. Men der findes også rosende anmeldelser, der ikke har så meget at byde på. De gør mig selvfølgelig også stolt, men ikke på samme måde som de mere indsigtsfulde. Begge slags er dog vigtige for os, der ikke sælger tonsvis af plader. De udgør nemlig en livsline til radioen og andre medier, der gerne skulle spille vores sange. Og så giver det jo også en moralsk sejr at få nogle stjerner med hjem, når nu bands, som man føler sig kunstnerisk overlegen, løber med salgstallene…

Men måske er sangskriveren blevet lidt forkælet med årene. Nærværende magasin uddelte eksempelvis 4 stjerner til en koncert på "Vejen Hjem Fra Rocknroll"-turnéen, hvilket blev kritiseret fra scenen dagen efter og siden på Unmacks blog.

– Nej, jeg er ikke blevet forvænt. Jeg mener bare, jeg har ret til at reagere, når jeg finder kritikken urimelig. Jeg arbejder seriøst med mine ting, og det samme bør anmelderne vel gøre. Og den konkrete anmeldelse var efter min mening rigtig dårligt skrevet og meget ringe i dén argumentation, som førte til de fire stjerner. Og GAFFA har som landets eneste seriøse musikmagasin en forpligtelse til at sørge for et vist niveau – og hverken gode eller dårlige anmeldelser skal skrives af 17-årige praktikanter eller pizzabude. Det har ingen musiker fortjent.

Offentlige hudfletninger
Unmack har altid forstået at sige til og fra. Ikke kun i relation til sin kunst, men også i forhold til samfundsudviklingen. Og i et land med korsetstram indvandrerpolitik, tropper i Irak og reklamer, der hævder, at ”Alle har ret til et fedt køkken”, er der rigeligt, der kunne trænge til en hudfletning.

– Det er der bestemt, men min kæreste synes ikke, der er noget mere ulideligt, end når jeg kører frem med megafon-holdninger i pressen. Og man kan også diskutere rimeligheden i, at jeg udnytter min position som ”kendt musiker” til at udtale mig om alt muligt. Men jeg har en platform, og det er fristende at bruge den, selvom jeg hader at høre Bono prædike på sin rampe uden at kunne leve op til sig selv. Han og U2 er gode for fem milliarder, så hvorfor giver de ikke de fire til ulandene? Og bandet har flyttet deres formue til Holland, hvor der er en mere fordelagtig skattelovgivning. Han taler altså for at brødføde Afrika, men vil ikke betale for skoler og hospitaler i sit eget land. Og han investerer i et ultrakonservativt tidsskrift og i et voldeligt computerspil samtidig med, at han præker fred og frisind. Det er sgu da grim dobbeltmoral. Nå, nu kom jeg vist i gang igen, og det sker nok igen – uanset alder.

Love Shop? Igen & igen &
Spørgsmål om mulighederne for et nyt Love Shop-album melder sig hver gang, Unmack møder medierne. Og dette er ikke undtagelsen.

– Det er flatterende at få stillet spørgsmålet, men hvis bare halvdelen af dem, der interesserer sig for Love Shops genopståen, havde købt vores plader dengang, så havde vi alle været mangemillionærer, lyder det humoristiske og undvigende svar.

Hvis Unmack virkelig ønsker at slippe for spørgsmålene, kunne han og det andet medlem, Henrik Hall, blot erklære bandet for dødt i stedet for vedholdende at sige, det er ”i dvale”. En formulering som lover en opvågnen.

– Det kan der være noget om, men da vi hverken ønsker at af- eller genoplive bandet nu, er ”dvale” vel det rigtige ord – og så må vi bare tage de mange spørgsmål med i købet.

Jens Unmacks efterårsturné:
20/09: Vanløse, Vanløse Kulturhus
21/09: Albertslund, Forbrændingen,
22/09: Lyngby, Templet
27/09: Roskilde, Gimle
28/09: Herning, Fermaten
29/09: Århus, Voxhall
04/10: Esbjerg, Tobakken
05/10: Helsingør, Toldkammeret
06/10: Vordingborg, Stars
11/10: Odense, Kræz
12/10: Haderslev, Månen
13/10: København, Pumpehuset*
* Showstart rykket til 22.30 pga. DK’s EM-kval mod Spanien

Jens Unmacks hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA