x

Boganmeldelse: Anya Mathilde Poulsen: Feminint Forstærket

Boganmeldelse: Anya Mathilde Poulsen: Feminint Forstærket

Rockmusikken er et sted, hvor ligestillingen ikke helt er slået igennem endnu. I hvert fald er andelen af mandlige musikere, sangskrivere, djs, koncertarrangører, musikjournalister - se bare signaturen ovenfor - noget højere end den kvindelige ditto. Og de kvinder, der trods alt findes på musikscenen, er i langt højere grad sangerinder og frontfigurer end musikere og bagmænd.

Denne situation er udgangspunktet for Anya Mathilde Poulsens interviewbog ”Feminint Forstærket”, baseret på en række samtaler, der har været bragt på DR P2 igennem sommeren. Poulsen har talt med syv kvinder, der alle har markeret sig som stærke og selvstændige kvinder på musikscenen, primært rocken, men også elektronikamusikken, jazzen og den klassiske musik. Omdrejningspunktet for samtalerne har været kvindernes rolle i musikken, men også kvindernes individuelle opvækst, karrierer og generelle syn på musik bliver berørt.

De syv kvinder er sangeren og sangskriveren Signe Høirup Wille-Jørgensen, også kendt som Jomi Massage, Kirstine Stubbe Teglbjærg, forsanger i Blue Foundation, Henriette Sennenvaldt, ditto i Under Byen, Kira Skov, frontfigur i Kira And The Kindred Spirits, Maria Laurette Friis, sanger i Tys Tys, Ane Østergaard alias elektronikakunstneren Band Ane og endelig Soma Allpass, sanger, sangskriver og klassisk uddannet cellist. Som det fremgår, er der i høj grad tale om frontfigurer og sangere, men vokalister, der samtidig også er sangskrivere, musikere og i nogen grad producere. Og det pointerer Anya Mathilde Poulsen tydeligt, da en af hendes tilskyndelser til at skrive bogen var en udtalelse af Kirstine Stubbe Teglbjærg om, at folk ofte ikke troede, at hun bidrog til Blue Foundations kompositioner, men blot var den nydelige frontfigur. En af de mange tankevækkende udtalelser, ”Feminint Forstærket” rummer.

Frygten for det grimme blokerer
Vi får undervejs mange bud på, hvorfor kønsfordelingen er så skæv i rockmusikken. To af de mest gennemgående forklaringer er dels manglen på kvindelige rollemodeller, dels et måske kulturelt nedarvet ”flinkeskolegen” og angst for det grimme og uperfekte. Kvinderne tør simpelthen ikke kaste sig ud i musikken, fordi de er bange for at begå fejl og ikke have fuld kontrol over tingene. Og så påpeger flere også, at trangen til at fluekneppe og nørde – ikke mindst med det tekniske – måske ligger mere til mænd end til kvinder. I dette lys bliver især interviewet med Ane Østergaard interessant, idet hun som dansk elektronikamusiker opererer i et felt, hvor kønsfordelingen er endnu mere skæv end i rocken.

Og hvad skal vi så gøre ved al denne ulighed? Lykkeligvis er der ingen af de syv kvinder, der gør sig til talsmand for positiv særbehandling. Et ofte misforstået fænomen – tænk bare på Mariann Fischer Boel, der blev udnævnt til landbrugskommissær, fordi EU manglede en kvinde til at få kønskabalen til at gå op. Tværtimod forholder musikerne sig forholdsvis afslappet til skævheden og pointerer, at tingene i disse år er i hastig forandring, netop fordi der trods alt kommer flere og flere kvinder ind i rocken, og disse så kan fungere som forbilleder. Af mere konkrete forslag byder Kirstine Stubbe Teglbjærg ind med idéen om en slags mentorordning, hvor kvindelige musikere kan få hjælp fra en mere erfaren medsøster. Ganske interessant.

Lille selvmodsigelse
Generelt er ”Feminint Forstærket” en velskrevet, afbalanceret og trods alt stadig aktuel bog, der kommer godt rundt om de syv markante kvinder og deres individuelle synspunkter og historier. Det er langtfra kvindepolitisk snak det hele, og derfor fungerer ”Feminint Forstærket” også som fine portrætter af syv markante musikere, kønnet ufortalt.

Imidlertid rummer ”Feminint Forstærket” også en lille indbygget selvmodsigelse. Når både forfatteren og flere af de interviewede undervejs påpeger, at kvinder i musikken ofte bliver sat i bås som frontfigurer, så ville det have været rart med nogle interviews med musikere, der netop ikke var det. Ane Østergaard alias Band Ane er nemlig bogens eneste interviewoffer, der i sit musikalske virke ikke har en rolle som egentlig forgrundsfigur, selv om hun så alligevel på scenen automatisk kommer til at fremstå som fokuspunkt. Det kunne have været interessant at læse nogle flere portrætter af nogle musikere, som netop først og fremmest er musikere og ikke sangerinder - eksempelvis en guitarist, bassist, trommeslager eller for den sags skyld en dj. For måske oplever man kønsforskellene i musikverdenen anderledes, hvis man ikke har spotlyset rettet mod sig på samme måde som en forgrundsfigur har. Bortset fra denne indvending kan ”Feminint Forstærket” dog varmt anbefales varmt – til begge køn.

PS: For en god ordens skyld skal det understreges, at GAFFA forsøgte at finde en kvindelig anmelder til at tage sig af ”Feminint Forstærket”. Men kønsfordelingen blandt GAFFA-skribenter er også lidt skæv, og de to mest oplagte kvindelige anmeldere var henholdsvis på ferie og syg. Vi beklager!

Anya Mathilde Poulsen: ”Feminint Forstærket – syv samtaler med kvindelige musikere,” DR’s forlag, 192 sider, vejledende pris kr. 249,-. Er udkommet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA