x

GAFFA Fresh – hør ugens bedste sange og albums

GAFFA Fresh – hør ugens bedste sange og albums

GAFFA er tilbage med GAFFA Fresh, en playliste med ugens bedste sange og album. Denne uge har vi hørt ny musik fra navne som John Mayer, The Weeknd, Kellermensch, Pharrell, Cisilia & Hasan Shah og mange flere.

Efter mere end to år uden en ny, original John Mayer-sang, kommer “Love on the Weekend” nu. Torsdag den 17. november holdt den amerikanske singer-songwriter premiere via Facebook Live, hvor han hjemme fra sit studie spillede det blide pop-rocknummer, der dog har bevaret en brøkdel af den lette blues fra Mayers seneste albums, “Born and Raised” fra 2012 og “Paradise Valley” fra 2013.

Ifølge det amerikanske magasin Entertainment Weekly udsender John Mayer sit syvende studiealbum næste år, hvor “Love on the Weekend” også vil kunne findes.

The Weeknd slipper endnu to singler, Daft Punk-samarbejdet “I Feel It Coming” og “Party Monster". Begge numre kommer til at ligge på r&b-sangerens kommende plade, “Starboy”, der er på gaden 25. november.

Daft Punk-samarbejdet “I Feel It Coming” emmer af håbefuld romantik, når Abel Tasfye, manden bag The Weeknd, synger “you've been scared of love and what it did to you / You don't have to run / I know what you've been through,” mens han fortsætter med ordene: “Just a simple touch and it could set you free/ We don't have to rush when you're alone with me.”

Stemningen er dog en ganske anden på nummeret “Party Monster”, hvor tonerne er relativt dystre, mens teksten afspejler paranoide tanker efter en rastløs nat. Beklagende synger The Weeknd, at han mangler en pige, som virkelig forstår, mens teksten på en ligefrem måde afslører nattens udskejelser.

Torsdag opdaterede det danske band Kellermensch deres Facebookprofil for første gang siden 26. maj 2015, med et billede, der viste datoen 18.11.16. 

Denne dag har bandet så udgivet singlen "Bad Sign", der i bedste Kellermensch-stil kredser om den klassiske, men dog tunge rock, samt den karakteristiske vokal. Singlen er en forløber for det kommende andet album "Goliath", der er på gaden 27. januar. Det er gruppens første nye musik siden ep'en "Narcissus" fra 2010.

Du kan også høre en ny julesang, "Kold December" fra Cisilia og Hasan Shah, og et nyt, funky Pharrell-nummer, "Crave", fra soundtracket til filmen "Hidden Figures".

Hør sangene og mange flere i Spotify-playlisten her:

 Vi har også en playliste med sange fra ugens bedste albums, denne gang med blandt andre Bruno Mars, Justice og Metallica.

 

Apple Music

Som noget relativt nyt har vi også Apple Music-playlister med ugens bedste nordiske og ikke-nordiske sange og album. Playlisterne er blevet sammensat af redaktørerne af GAFFA i Danmark, Norge og Sverige.

Ugens bedste nordiske sange med blandt andre norske John Olav Nilsen & Nordsjøen og svenske Stor finder du her:

Ugens bedste nordiske album med blandt andre norske Hjerteslag og svenske Love Olzon finder du her:

Ugens bedste internationale sange finder du her:

Ugens bedste internationale album finder du her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA