x

Magtens Korridorer – en tur rundt i manegen

Magtens Korridorer – en tur rundt i manegen

Efter succes med "Friværdi" er Magtens Korridorer nu klar med en ny lyd og en ny producer. GAFFA var med under indspilningerne til Det Krøllede Håb og fik historier om Knud Odde og Steffen Brandt samt et indblik i skabelsen af bandet tredje debutplade.

I august måned tilbragte GAFFA fire dage i studiet med Magtens Korridorer, mens de indspillede materiale til albummet "Det Krøllede Håb". Indspilningerne foregik i Malmö i Gula Studion sammen med den altid velklædte svenske producer Marco Manieri, der konstant svingede pisken over de fem selvudråbte gøglere.

Da den udsendte reporter dukkede op lørdag eftermiddag, fire dage før bandet skulle spille på Danmarks Smukkeste Festival, havde Manieri fyret guitaristen Niklas Schneiderman, og hele bandet var efterfølgende blevet smidt ud af studiet. Alligevel var musikerne ved godt mod, selv efter at mystiske teorier om, hvad han mon foretog sig derinde alene, begyndte at flyve rundt i det tilstødende lokale, der var udsmykket med Franz Ferdinand-guldplader og plakater med de mange kunstnere, der har benyttet studiet.

Niklas blev dog hurtigt taget til nåde igen, men over de næste fire dage gentog dette scenario sig flere gange, uden at det dog på nogen måde at vækkede andet end morskab. Da Niklas eksempelvis pointerede, at han syntes, det lød godt, at de to guitarer ikke helt stemte sammen, fik han prompte svaret: ”Ja, det ved jeg, du gør. Men det er, fordi du er en idiot!” – en vending, der hurtigt blev adopteret af bandets medlemmer. Herefter blev han tvunget til at indspille guitarsporet til De Nøgne med en gammel Tandberg-spolebåndoptager som forstærker, og trommeslager Anders Ramhede fik frataget sine bækkener, og efter mange interessante forsøg endte han med at tape en gammel gong fast på en gulvtamtam, hvilket kan høres på Sankt Petri Torv.

Alt sammen eksperimenter, der indikerede, at valget af produceren, der tidligere har produceret The Ark og The Alpine, var en rigtig god idé.

– Han er ret hård, og det har vi brug for, fortæller frontmanden Johan Olsen: – Vi er fem mennesker, der sammen har lavet musikken og har forskellig musiksmag og forskellige holdninger til, hvad der er fedt, men vi respekterer hinandens lyd. Hvis du hører, hvor stor forskel der er på Niklas’ og Rasmus’ guitarer, så er det altså udelukkende instrumentet, de har til fælles. Men de respekterer hinandens måde at spille på, fordi de komplementerer hinanden fedt i lydbilledet, og det er ikke Rasmus’ mission i bandet at få Niklas til at spille ligesom ham. Rasmus ligger for eksempel altid foran på beatet, og Niklas ligger konsekvent bagud på beatet, hvilket man måske normalt ville sige ikke var så smart i et band, men efter vores mening lyder det pissefedt.

– Men derfor er det også smart at have en producer, der kan zoome lidt ud og se ressourcerne i bandet, og hvad det er, vi skal have frem.
Det var ikke kun produceren, der kunne sætte bandet på plads. Undervejs i indspilningerne sad Johan sammen med en tekniker, mens de øvrige var i gang med at indspille, og kommenterede, at der ikke var nogen grund til bekymring, da de rigtige musikere ville dukke op senere, hvortil teknikeren svarede: ”Kommer de så også med de rigtige sange?”

En mere levende lyd
Magtens Korridorer har en lang og broget historie bag sig, der inkluderer mange års obskuritet afbrudt af opmærksomhed omkring sangen om Anne-Grethe, en lang række udskiftninger på stort set alle pladser og en tur i KarriereKanonen, der skød dem så langt ind på den danske rockscene, at de både har spillet på Orange Scene og Grøn Koncert.

En del af succesen kommer via sange som "Lorteparforhold" og "Nordhavn Station" taget fra det officielle debutalbum "Friværdi" fra 2005, som ikke mindst P3 tog imod med kyshånd. Men det til trods fortæller Anders Ramhede, at bandet havde diskuteret længe, hvordan de skulle indspille denne plade, da de vidste, at de ikke ville lave Friværdi en gang til. Konklusionen blev at indspille pladen live, da bandet på den måde ville komme tættere på den lyd, som folk nu kender fra de mere end hundrede koncerter, bandet har spillet, siden pladen kom ud.

– Styrken og svagheden ved "Friværdi" er den samme, og den er, at vi har indspillet den i lagkage og efter klik, forklarer Johan: – Det vil sige: først spiller trommeslageren, så spiller bassen, så kommer der guitar og så noget sang, og der er aldrig mere end en i studiet ad gangen. Det var en styrke, da vi aldrig ville have kunnet indspille det live, for vi var ikke sammenspillede nok. Det er også en meget stor svaghed, fordi det jo er helt umiddelbart, at man dræber en masse musik ved at stå og spille en efter en. Det er ikke meningen, man skal gøre sådan. Hvis man er fem mennesker, der spiller sammen, så skal man også kunne høre, at de fem mennesker spiller sammen. Når jeg hører musik, kan jeg godt lide, at man kan høre, strengene bliver slået an, og at tempoet går lidt op og ned, fordi det giver dynamik.

– Men Rune Westberg (produceren på "Friværdi", red.) gjorde et fantastisk stykke arbejde, og det var også nødvendigt for os, fordi vi havde spillet som punkrock-orkester i så mange år. Jeg har altid betragtet Magtens Korridorers musik som meget snæver, og at der kun var ganske få mennesker, der syntes, det var fedt. Men Rune Westberg og den måde, vi indspillede "Friværdi" på, gjorde, at musikken pludselig blev tilgængelig for virkelig mange mennesker. Jeg tror, vi alle sammen i bandet er enige om, at det er federe at indspille på denne her måde. Men det var bare ikke muligt dengang, og så handlede det også om at gøre musikken tilgængelig. Og nu har vi gjort musikken tilgængelig og vist, hvem vi er, og så har vi spillet 150 koncerter sammen, og derfor synes vi, at vi skal indspille sådan her denne gang. Så er håbet jo bare, at folk vil tage imod den nye lyd.

Læs resten af interviewet i GAFFAs oktobernummer, der er på gaden nu

Magtens Korridorers hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA