x

Interview: Efterklang – rige på roser, fattige på penge

Interview: Efterklang – rige på roser, fattige på penge

Efterklang udgiver i dag deres andet fuldlængdealbum, ”Parades”. En cd, der blander storladne orkester- og korarrangementer med diskret elektronik og afdæmpet sang og ganske som den tre år gamle debut ”Tripper” har fået fremragende anmeldelser i både danske og ikke mindst udenlandske medier. Eksempelvis har de to store og meget respekterede engelske musikblade Uncut og Mojo begge givet Parades karakteren fire ud af fem stjerner, og Mojo skriver blandt andet, at ”musikken er umulig at sammenligne med noget andet.” BBC Radio 1-værten Colin Murray har udtalt om musikken, at ”dette er så smukt”, ligesom Englands største musikblad Q giver pæne tre ud af fem stjerner, og det anerkendte musiksite Drowned In Sound uddeler topkarakteren 10 og skriver blandt andet: ”’Parades’ er kulminationen på det potentiale, Efterklang hele tiden har vist; et prægtigt, symfonisk mesterværk.” Samtidig har Efterklang linet en større turné op med i skrivende stund 27 koncerter i Skandinavien, Frankrig, Spanien, England, Belgien, Holland og Belgien.
– Vi er helt overvældede over modtagelsen, fortæller Efterklangs guitarist Rasmus Stolberg.

Hvorfor tror I, jeres musik begejstrer anmelderne sådan?
– Vi ved det ikke helt, men vi gør os umage med vores musik. Vi har arbejdet intensivt med albummet i 18 måneder, og så er vi fem i gruppen gode til at arbejde sammen og realisere vores idéer. Og idéen har denne gang været at lave noget musik, der både var anderledes og samtidig tilgængeligt, og som sammensmelter elektroniske og akustiske instrumenter. Og så har vi en god rollefordeling i bandet, hvor det eksempelvis meget er Casper Clausen og Mads Brauer, der står for sangskrivningen, og så mig, der arbejder med det praktiske, eksempelvis pressekontakt og at stå for vores pladeselskab Rumraket.

Casper Clausen supplerer: – Vi har arbejdet meget med helt at sammensmelte elektronik og akustiske instrumenter, så man næsten ikke kan høre, hvad der er hvad. Det gjorde vi faktisk også på vores debutalbum, men dengang arbejdede vi med at optage akustiske instrumenter og efterbehandle dem elektronisk, hvor vi denne gang er gået den modsatte vej og har indspillet elektroniske lyde på en slags akustisk måde, eksempelvis ved at køre dem gennem rum og gamle forstærkere og sådan noget. Vi vil gerne have, at det akustiske og det elektroniske hænger sammen som en helhed. Men der er da også masser af akustiske instrumenter på det nye album. I alt medvirker der omkring 30 musikere på albummet.

Ikke af denne verden
I arbejder også meget med kor – der er hele tre kor på det nye album?
– Ja, det skyldes blandt andet, at vi har været meget inspirerede af gruppen Popol Vuh, som har arbejdet meget med korarrangementer. Jeg har jo en ret skrøbelig vokal, så det er meget godt med nogle kor til at give det en modvægt, og også som en modvægt til instrumenterne. Især kvindevokalerne har vi arbejdet med, og denne gang har vi så forsøgt at lave flerstemmige arrangementer, hvor det på vores debutalbum meget var enstemmige kor.

Det lyder til, at I er inspireret lige så meget af klassisk musik og jazz som af rock og elektronisk musik?
– Vi har da lyttet til en del især klassisk, men vi er nu ikke ligefrem klasssiske nørder. Men vi har da lyttet til ting som Sjostakovich, Mahler og Arvo Pärt (nutidig estisk komponist, red.). Af rockorienterede kunstnere har det især været navne som Animal Collective, Moondog og så produceren Joe Meek, der har inspireret os. Vi er også meget inspirerede af filmskabere som Ingmar Bergman og Werner Herzog.

Det lyder, som om I med jeres musik gerne vil skabe en eller anden form for filmisk univers eller drømmeverden? Er det noget, I tænker meget over?
– Vi har i hvert fald bestræbt os på at lave noget, der ikke lyder som noget af denne verden. Så det kan man godt sige, ja.

Jeres album lyder en anelse mindre melankolsk og mere tempofyldt end debuten. Har det været et bevidst valg?
– Ja, vi ville gerne lave noget, der var en anelse mere up-tempo denne gang, og også havde en lille smil på læben. Det er rart at lave musik til den blå himmel. Vi har dog lige et par mere dystre sange midtvejs på pladen, som en slags sort hul, som resten af albummet drejer rundt om. Det er også vigtigt, at de små lysglimt kommer på de rigtige tidspunkter og ikke er der hele tiden. For så bliver det kedeligt.

Dine tekster er ret svære at høre, og de er heller ikke trykt på coveret. Er det bevidst, at det skal være lidt dunkelt?
– Ja, faktisk. Når vi starter med at indspille, plejer jeg at indsynge noget improviseret mumlesang, hvor jeg så senere skriver en tekst, der passer til den musik, som er opstået omkring mumlesangen. Derfor giver det måske ikke så meget mening, hvis man ser ordene på tryk. Jeg foretrækker, at folk bare skal lytte til dem, og så få det ud af dem, de selv kan uddrage.

Mål: 100 koncerter på et år
Den meget udenlandske medvind giver Efterklang mod på fortsatte internationale eventyr:
– Vi har besluttet på at bruge det næste år på at spille så meget live som muligt, i hele verden. Vi håber, at vi kan komme til at spille 100 koncerter i det næste år, og vi vil også gerne til USA, fortæller Rasmus Stolberg.

Kan I efterhånden leve af at spille musik?
– Nej, desværre. Nogle i gruppen, der kan leve på en sten, kan næsten, men ellers kan vi ikke, griner Rasmus Stolberg.

Er det ikke frustrerende at være så anmelderrost og spille så mange koncerter og så stadig ikke kunne leve af sin musik?
– Jo, lidt, men vi er også selv ude om det, når vi for eksempel altid er otte musikere på scenen, når vi spiller live, men sådan fungerer det altså bedst. Havde vi været en trio, havde det set lidt bedre ud. Vi håber da, at vi får endnu mere vind i sejlene med det nye album, og hvis der skulle komme bud efter os til større koncerter, er vi klar til at kaste alt, hvad vi har i hænderne og satse på det. Men omvendt: Hvis vi på et tidspunkt begynder at floppe, jamen, så klarer vi os nok alligevel, filosoferer Rasmus Stolberg, der sammen med resten af Efterklang kan opleves på de danske livescener 8.-17. november. Modsat tidligere uden storskærm og videoprojektioner, for som Rasmus Stolberg siger:
– Denne gang ville vi gerne lade musikken tale for sig selv.

I har også jeres pladeselskab Rumraket, hvor I ud over jer selv også udgiver kunstnere som danske Slaraffenland, svenske Taxi Taxi, amerikanske Grizzly Bear, japanske Kama Aina og flere andre. Kan I overkomme det samtidig med jeres turneren?
– Nej, egentlig ikke, men nu har vi også besluttet, at vi heller ikke vil tage nye kunstnere ind, så længe vi er på turné. Men det er meget mig, der har siddet med Rumraket, og det har jeg haft god til tid, mens Casper og Mads har været kreative i studiet, for det har jeg ikke haft så meget med at gøre.

Nu er det mere eller mindre eksperimenterende kunstnere, I udgiver på Rumraket, så det er der vel heller ikke mange penge i, eller?
– Nej, det er én stor underskudsforretning, griner Rasmus Stolberg. – Og det har ikke gjort det bedre, at vi har udgivet kunstnere fra USA og Japan, for det er svært at få dem til Danmark og give koncerter, og det er det, der får dem til at sælge plader, i hvert fald herhjemme. Men vi udgiver musikken, fordi vi synes, den er for god til ikke at blive udsendt, og så håber og tror vi på, at det engang kommer til at løbe rundt.

Efterklang består af:
Casper Clausen: Sang med mere
Mads Brauer: Elektronik med mere
Rasmus Stolberg: Guitar med mere
Rune Mølgaard: Klaver med mere
Thomas Husmer: Trommer med mere

Oplev Efterklang live i Danmark 2007:
08. nov - Forbrændingen / Albertslund / med Slaraffenland
09. nov - Bygningen / Vejle
10. nov - VoxHall / Aarhus / med Slaraffenland
15. nov - Vega / København / med Slaraffenland
16. nov - Studenterhus Odense med Slaraffenland
17. nov - Studenterhuset / Aalborg med Slaraffenland

Efterklangs hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA