Reportage: I rock’n’roll-orkanens øje i Randers med stjernefotografen Neal Preston

Reportage: I rock’n’roll-orkanens øje i Randers med stjernefotografen Neal Preston

Det var på flere måder en stjernefotograf, der lørdag den 7. januar kunne åbne sin egen udstilling ”In the Eye of the Rock’n’Roll Hurricane” på Randers-spillestedet Turbinen – der netop er blevet regionalt spillested og derfor får et årligt statstilskud på 1,5 millioner kroner de næste fire år og derfor har opgraderet markant på programsiden.

Amerikanske Neal Preston er en af verdens mest anerkendte musikfotografer. Han er især kendt for sine billeder af helt store musikikoner som Led Zeppelin, The Who, Queen, Pink Floyd og Michael Jackson og har taget stribevis af forsidebilleder for blandt andre Rolling Stone, Time og People Magazine.  

Lørdag middag fortalte Preston – efter en åbningstale fra dansk rockfotografis grand old mand Jørgen Angel, der også har taget talrige billeder af blandt andre Led Zeppelin – så en stor og lydhør forsamling om sin karriere, der ligesom for så mange andre store musikfotografer var begyndt med en stor kærlighed til musik – og showbusiness.

– Min far var scenemedarbejder på store musicals på Broadway, musicals som ”Spillemand på en tagryg” og ”Kongen og jeg”, og han havde mig ofte med i teatret. Som 14-årig så jeg mit snit til at tage et billede af en af skuespillerne på scenen. Resultatet var overraskende vellykket, og jeg kunne godt se, at jeg havde et vist talent, fortalte Preston fra scenen.

To år tidligere, i 1964, havde Neal set The Beatles optræde på tv-showet Ed Sullivan Show, og øjeblikkeligt blev han forelsket i rockmusikken. Det var oplagt for ham at forene sin interesse for rockmusik og for fotografi, og så begyndte at han at tage koncertbilleder og sælge dem til mindre medier. Da han få år senere flyttede til Los Angeles, kom der for alvor gang i hans karriere, uden at han nogensinde fik taget et formel fotografuddannelse. Preston begyndte at tage billeder til blandt andet Billboard Magazine, hvor han skulle tage billeder ved pladeselskabers releaseparties. Noget, kunstnerne dog ikke brød sig om, da de som regel hellere ville feste end posere på billeder, og Preston kom hurtigt til at føle sig som en paparazzifotograf – ”den laveste af alle skabninger.”

– Ofte skulle jeg tage billeder af stjernerne ude på gaden, når de forlod en fest, selvom de ikke kunne lide det. En nat forsøgte jeg at tage et billede af Bob Dylan. Han kiggede vredt på mig og sagde: ”Du er en igle”. Da besluttede jeg, at jeg aldrig mere ville tage den type billeder. Bob Dylan har nemlig altid ret, sagde Preston til publikums store moro.

 

Nærgående John Bonham

I stedet helligede Neal Preston sig koncertfotos. I 1972 fik han lov at tage på turné med The Allmann Brothers og tage billeder af dem, og i 1975 drog han på tour med Led Zeppelin som deres officielle fotograf. Dén turné var et vendepunkt.

– Herefter begyndte folk at ringe til mig for at få mig til at tage billeder af dem, i stedet for at jeg skulle henvende mig til dem, sagde Neal Preston.

Neal Preston havde masser af anekdoter fra sine mange stunder tæt på stjernerne. For eksempel: Engang på Led Zeppelins fly, i Valium-bedøvet tilstand, i den grad ”dazed and confused”, var han blevet angrebet af trommeslager John Bonham, der i meget beruset tilstand pludselig ville se hans ”knop” mellem benene og fik hjælp fra tre sikkerhedsvagter, så Preston pludselig lå nøgen på gulvet i flyet, mens Bonham morede sig over hans tilsyneladende beskedne udrustning. Preston var også blevet tilbudt alt – sex, stoffer, penge, juveler og meget mere – for at give kvinder og mænd et af de eftertragtede backstagepas. Han havde sagt ja tak til de to første ting, sagde han grinende, men tilføjede, at det bestemt ikke var uproblematisk at give fremmede adgang til backstagearealerne, for hvis folk opførte sig uheldigt, var det jo backstagepasudstederens ansvar, og det kunne give problemer.

Ofte har det været tilfældigheder, der har skabt de bedste billeder. Et af Prestons egne yndlingsfotos forestiller sanger Roger Daltrey og guitarist Pete Townshed fra The Who ved en koncert i San Francisco i 1976 taget oppefra og bagfra. Preston havde ellers fået adgang til scenen, men Daltrey troede, at Preston stod på hans monitorkabel og bremsede lyden til monitoren på scenen, og derfor forsøgte han rasende at ramme Preston med sin mikrofon svingende i mikrofonledningen. En roadie skyndte sig at fjerne Preston, inden han blev ramt, og han blev rådet til at trække væk fra scenekanten. Så gik Preston op på balkonen – og tog det ikoniske foto.

Et andet legendarisk billede forestiller Led Zeppelin-sanger Robert Plant med en hvid due i hånden. Duen blev sluppet løs sammen med mange andre ved en koncert i San Francisco i 1973, hvor de under slutningen af ”Stairway to Heaven” skulle flyve ud over publikum som et symbol på fred og kærlighed. Den ene af duerne returnerede dog til scenen, hvor den satte sig på Robert Plants udstrakte hånd – og Preston trykkede på udløseren.

Neal Preston fortalte også om sine gyldne regler som inspiration for håbefulde unge musikfotografer:

1) Deadlines er altafgørende. 2) Det handler ikke om bevægelsen, men om følelsen. (”Not the motion, but the emotion”). 3) Hold øjnene åbne og munden lukket – og lad være med at opføre dig som et medlem af bandet, ellers får du snart stukket en enkeltbillet hjem ind under hoteldøren. 4) Timing er essentielt. 5) Livet som musikfotograf er ikke så glamourøst, som du tror. 6) Det er sjovere at hænge ud med crewet end med bandet.

I de senere år har Neal Preston skruet ned for sit fotografarbejde. Han bryder sig ikke om dagens forhold for fotografer, hvor man som musikfotograf ofte kun må tage billeder under de tre første numre. – Men Rolling Stones giver aldrig en koncert, hvor de kun spiller tre numre, og så gider jeg heller ikke.

Desuden bryder Preston sig ikke om dagens digitale fotografiapparater. – Du betaler tusindvis af dollars for en masse effekter, hvor du aldrig kommer til at bruge de 80 procent.

Efter foredraget var der spørgsmål, og en tilhører ville vide, om der stadig var en musiker, Preston endnu ikke havde taget, og som han drømte om at få på kornet.

Courtney Love. Hun er indbegrebet af rock’n’roll, og heldigvis er det ved at blive sat op for mig, så det kommer efter planen til at ske i år.

En anden ting er, at Preston i oktober vil udgive bogen ”Exhilarated, Exhausted” – for det er, hvad han ofte har følt sig i sine mange år som musikfotograf.

Udstillingen løber frem til og med 29. Januar, og der er gratis entré.

Tysk mæcen: Dette er rock’n’rolls sande DNA

Udstillingen er kurateret af den engelske fotoredaktør Dave Brolan, der blandt andet har redigeret fotobøger om Johnny Cash og Bob Dylan og er kommet til verden med støtte af organisationen The Lightpower Collection, der ledes af tyske Ralph-Jörg Wezorke som er leder af lysfirmaet Lightpower, der har base i Paderborn og som desuden har en samling på cirka 3-400 markante musikfotografier, hvoraf Neal Prestons cirka 70 billeder er kernen i samlingen. Efter Neal Prestons foredrag fik GAFFA en snak med Ralph-Jörg Wezorke om hans tanker bag udstillingen:

– Jeg begyndte at samle på musikfotos, da jeg så et foto af Ian Dury på et galleri i London for 15-16 år siden, det var det billede, der dannede grundlag for Peter Blakes cover til albummet ”New Boots & Panties”. Der var en god historie bag det foto, som tændte min nysgerrighed. Først begyndte jeg at samle på albumcovers og senere deciderede musikfotos. Senere blev jeg begejstret for Neal Preston, da jeg så et af hans billeder af Jimmy Page fra Led Zeppelin, hvor han sidder afslappet backstage. Det var på et galleri i Los Angeles, og ved samme lejlighed mødte jeg Neal, der inviterede mig hjem til sig, og vi så hans billeder hele natten. Hans billeder viser rock’n’rolls sande DNA. Jeg kan godt lide, at billederne er fotojournalistiske, hvor man har ventet på, at det magiske øjeblik skal opstå, og ikke er opstillede fotos. Derfor har vi heller ikke billeder af navne som Anton Corbijn og Annie Leibovitz i vores samling, selvom det er fremragende fotografer, men de arbejder konceptuelt, og jeg er mere interesseret i det journalistiske.

Samlingen var oprindeligt tænkt som firmaet private samling, der blot skulle fremvises til Lighthouses kunder, men en spillestedsleder sagde på et tidspunkt til Wezorke: ”Du er nødt til at vise dette til offentligheden.” Han havde dog ikke lyst til at tjene penge på den, og derfor valgte han at koble sig til velgørenhedsorganisationen Behind the Scenes, der hjælper roadies og scenemedarbejdere, der er kommet til skade i deres arbejde.

– Desværre er der af og til roadies, der kommer til skade under deres arbejde, og især i USA er det langtfra alle, der har en ordentlig forsikring, men uden roadies ville der ikke være noget rock’n’roll, så de skal have vores støtte, siger Wezorke.

De mange billeder bliver løbende udstillet rundt om i verden, og Lightpower Collections næste projekt er en stor udstilling i Cape Town. Indtil videre gælder det dog Randers til og med 29. januar.

Læs mere om udstillingen her.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA