x

The Elephants-turnédagbog fra NY kapitel 2

The Elephants-turnédagbog fra NY kapitel 2

Kære dagbog,
I går (tirsdag) spillede vi på CMJ-festival i Brooklyn. Stedet var Union Hall, som er et virkelig cool spillested forklædt som bibliotek med tilhørende indendørs boccia-bane. Vi nåede at blive lidt nervøse, da der rent faktisk dukkede en god flok mennesker op. Spillede heldigvis brandgodt, når vi selv skal skrive det, hvilket publikum inkl. spillestedsejer og en håndfuld journalister var enige i. En af dem forsøger at få os på programmet til en eksklusiv CMJ-fest på lørdag. Til elefanterne derhjemme: vi spiller på Union Hall igen næste gang! (Til de ikke-informerede: det er kun Rasmus og Bjarke, der har tilpas fleksibel kassekredit til at tage på denne promo-duo-tour. De andre elefanter kan heldigvis følge med på gaffa.dk)

Så der var fest til den lyse morgen i går. Først på Union Hall, hvor der spillede 3 rigtig gode bands efter os. My Teenage Bride, Michael Leviton og Cat Martino, alle værd at tjekke ud. Senere gik turen tilbage til Williamsburg og endte uundgåeligt på Union Pool, hvor vi efterhånden har smidt en del dollars. Trods det måtte Rasmus ud i den retoriske yderbane for at få udsmideren overbevist om at den amerikanske tilbedelse af billede-ID-fremvisning er noget pjat. (Det var først da han holdt kæft 10 sek., at han blev lukket ind).

I dag står den på tømmermænd.

Elefanternes hjemmeside

Elefanterne på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA