x

Boganmeldelse: Dorte Hygum Sørensen – Rock

Boganmeldelse: Dorte Hygum Sørensen – Rock

”Rock” er den enkle titel på Politiken-skribenten Dorte Hygum Sørensens nye bog – med undertitlen ”fra rhythm’n’blues til mash up”. Som titel og undertitel antyder, er der tale om intet mindre end en gennemgang af rockmusikken og det, der ligner, gennem små seks årtier. Men i modsætning til de fleste af den type bøger begynder Hygum ikke bare ét sted og så fortæller derudad kronologisk med navneopremsninger ad libitum. Hun har udvalgt 50 markante kunstnere fra 1950 og frem, som portrætteres forholdsvis udførligt – det vil sige på en 2-4 sider (Beatles dog 6) – og perspektiverer herfra til yderligere cirka 120 navne, der hver behandles i små bokse på 10-20 linjer. Derudover beskrives hvert årti fra 1950 og fremefter – både musikalsk og samfundsmæssigt –over nogle få sider. En række af de mest markante genrer, eksempelvis heavy metal, hiphop og elektronisk musik, bliver også behandlet meget overordnet på hver et par sider. Alt i alt 300 siders rockhistorie i vinyl-ep-format, med righoldigt billedmateriale.

Det står hurtigt klart, at idéen med at vælge 50 kunstnere ud og fokusere særligt på dem, fungerer fint. På denne måde kommer Hygum en anelse dybere ned i stoffet, end hun ellers let kunne risikere at have gjort ved en mere traditionel fremstillingsform – selv om kapitler på 2-4 sider naturligvis sætter sine begrænsninger. Udvalget af kunstnere er også meget fornuftigt. Det er i sagens natur primært Tordenskjolds soldater, der fokuseres på, og Hygum er tydeligvis ikke interesseret i at skrive rockhistorien om eller angribe den fra nye vinkler. Det er primært hvide, mandlige rockmusikere fra England og USA, vi præsenteres for – Elvis, Johnny Cash, Beatles, Rolling Stones, The Who, Beach Boys, Velvet Underground, Bruce Springsteen, Bob Dylan, Davie Bowie, The Clash, Joy Division, U2, R.E.M., Metallica, Nirvana, Blur og Radiohead for at nævne nogle.

Hygum har dog ikke glemt hverken rock’n’roll, soul eller reggae med sorte eller farvede folk som Chuck Berry, Stevie Wonder eller Bob Marley, damerne, som Aretha Franklin, Joni Mitchell, ellers ofte oversete/glemte Kate Bush (hurra!) og Björk, eller den rendyrkede pop som hos ABBA eller Madonna. Verdensmusikken må derimod nøjes med en halv sides lynhurtig gennemgang, ligesom rockens mange brudflader med jazzen, som især kom til udtryk i 70’ernes fusionsmusik, stort set forbigås i tavshed. Af nyere kunstnere med gennembrud efter årtusindskiftet fokuserer Hygum på The White Stripes, Rufus Wainwright, Sigur Rós og Gnarls Barkley og medvirker dermed til at kanonisere dem som kunstnere, vi også vil huske om 10-20 år. Hun tager næppe fejl.

Intet nyt, men godt
Er man i forvejen nogenlunde velbevandret i rockhistorien, rummer ”Rock” ikke de store overraskelser, men det er også svært at finde en rockmusikalsk sten, der endnu ikke har været vendt og undersøgt fra alle tænkelige vinkler. Til gengæld er det godt at få samlet en række af de vigtigste kunstnere og perioder i en velskrevet, overskuelig og let læselig fremstilling, og er man endnu begynder udi rockens forunderlige verden, er der masser af brugbar information at hente i ”Rock”. I sagens natur er stoffet tæt komprimeret, og de mange opremsninger gør til tider Hygums ellers letflydende, men præcise pen en kende stakåndet – og så skete der det, og så skete der det, og så var han død. Og at spise Elvis af med to sider er altså for lidt, selvom man kan læse alt om ham på nettet.

Billedteksterne er ligeledes mangelfulde. En stor del af billederne er koncertfotos, men hvor og hvornår de er taget, fremgår ikke. Og at bringe et billede fra den genopstandne Woodstock-festival i 1999 i forbindelse med en omtale af festivalen i 1969 er vist en regulær redaktionel brøler.

Ingen anmeldelse af en leksikon-lignende bog uden at påpege et par fejl (ikke at de er mange): Nej, Rufus Wainwrights album ”Release The Stars” er ikke et coveralbum, og nej, Madonna har giftet sig til efternavnet Richie og er ikke født med det, sådan som Hygum i en lidt rodet sætning får det til at lyde. Og hvorfor skal Sigur Rós-sangeren Jón Thor Birgissons homoseksualitet nævnes, når det i modsætning til hos eksempelvis Rufus Wainwright ikke har nogen åbenlys forbindelse med hans musik. Hygum får det nærmest til at fremstå, som om man bliver en bedre falsetsanger af at være bøsse – vist ikke nogen hverken køns- eller musikpolitisk korrekt iagttagelse.

Alt i alt er disse indvendinger dog i småtingsafdelingen. ”Rock” kan bestemt varmt anbefales til enhver rockfan, som gerne vil have en letlæst, overskuelig, dansksproget fremstilling af små 60 års musikhistorie. Og så kommer den jo lige til julesalget.

Dorte Hygum Sørensen: ”Rock – fra rhythm’n’blues til mash up”. Politikens Forlag, 310 sider, vejledende pris kroner 269,-. Er udkommet.

Køb bogen i GAFFA Shop


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA