x

Filmanmeldelse – Dub Echoes

Filmanmeldelse – Dub Echoes

VERDENSPREMIERE: Reggaemusikkens langsomme og basdybe lillebror spiller en afgørende rolle i forhold til udviklingen af moderne rytmisk dansemusik. Den brasilianske filmskolestuderende Bruno Natal stiller i filmen ”Dub Echoes” skarpt på den indflydelsesrige dub, som især hiphoppen og den elektroniske musik står i stor gæld til. Dubmusikken har bidraget væsentlig til skabelsen af den dj-, remix-, rap- og producerkultur, der i dag er en bærende del af identiteten inden for sample-baserede, programmerede og elektronisk forankrede musikkulturer. Dubgenrens mest signifikante fingeraftryk er, at begrebet musikalsk aktør blev udvidet betydeligt. Lydteknikeren, toasteren og pladevenderen blev pludselig skabende artister, og mikserpulten og diverse analoge maskinkonstruktioner blev til vitale og ekspressive instrumenter. Alle disse udviklingsbevægelser indfanger Natal på glimrende vis i sin verdenspræmiereaktuelle film ”Dub Echoes”, der søndag blev forevist på søndagsklubben Rub a’dub, som en del af dokumentarfilmfestivalen Cph:dox’ musikfilmprogram.

Listen over ”Dub Echoes”’ historiske og anekdotiske bidragydere er lang og tæller både gamle koryfæer og nye pionerer. Således optræder både Lee ”Scratch” Perry, Roots Manuva, Basement Jaxx, Kruder & Dorfmerister, Howie B, Mad Professor og Bill Laswell, Kode 9, King Jammy, Bunny Lee, LTJ Bukem og U-Roy side om side i Natals film, der har været undervejs de sidste tre år.

Natals passion for den vuggende dubmusik sætter også sit præg på filmens æstetiske sprog og afspejler således hans inderlige kendskab til genrens anatomi. Med mådeholdenhed ”rewinder” han som en dj og benytter dubbens effektmæssige greb på centrale citater fra filmens mange prominente interviewofre. Disse manipulerede statements indgår som en del af filmens lydside tilsat rungende ekko og psykedelisk delay. Filmens fremhævelsesværdige score er i øvrigt frembragt af Natals brasilianske kollegaer Digitaldubs Sound System (myspace.com/digitaldubssound), og deres bidrag fungerer fornemt sammen med filmens kapitelinddelte fremstillingsform.

Kapitlerne fremhæver de mest karakteristiske egenskaber ved dubgenren. Natal kommer således blandt andet omkring overskrifterne Sound Systems, Versions (instrumentale versioner), Repetition, og centrale personligheder som Lee ”Scratch” Perry og King Tubby har også retfærdigvis fået selvstændig spalteplads. Natal sætter desuden fokus på dubmusikkens geografiske bevægelser – herunder genrens indtog i England og USA, hvor især pladevenderi og toasting (rap) blev en integreret del af hiphopkulturen.

Alle disse elementer i dubmusikkens historie præsenteres (nogenlunde) kronologisk og afsluttes med genrens mest aktuelle afart dubstep (repræsenteret ved Kode 9), der lige nu raserer stormfuldt i den engelske undergrund.

Musik til folket
Natals ekko-indhyllede tidsrejse begynder naturligvis på Jamaica, hvor dubmusikken ligesom reggaen har sine genealogiske rødder. Allerede i 1940’erne begyndte de første sound systems at dukke op. De spillede rythm’n’blues under åben himmel – ikke i dancehalls, som David Katz (forfatter til “People Funny Boy: The Genius of Lee "Scratch" Perry” ) påpeger. Princippet bag sound systems var at bringe musikken ud til folket. Der var dog en voksende jazzscene på Jamaica på det tidspunkt, men den var primært forbeholdt den velhavende elite. På den måde havde sound system-kulturen og senere dubmusikken med sin fysiologiske og bastunge gennemslagskraft implicit et afsæt i øens sociale uligheder. Eller som Dr. Das (bassisten fra Asian Dub Foundation) formulerer det i filmen: ”Dubmusikken er politisk selv uden tekster. Det er ligesom bygget ind i musikkens struktur. Trommerne og den dybe bas er et direkte angreb mod Babylon”.

En skælsættende fejl
1968 blev ved en tilfældighed et centralt årstal for dubmusikkens fremkomst. En pladevender ved navn Ruddy Redwood tog i Treasure Isle studio for at lave en eksklusiv vinylskæring til sit sound system The Supreme Rulers of Sound (en såkaldt dubplate for at blive i den jamaicanske terminologi!), men studiets lydtekniker glemte at putte vokalsporet på. Redwood spillede den alligevel, mens hans makker Wassy toastede hen over rytmen. Denne begivenhed satte for alvor skub i de instrumentale dubs, der med reggaen som rytmisk afsæt skubbede bas- og trommesporene helt i front.

Med Lee ”Scratch” Perrys og King Tubbys studie- og lydmæssige eksperimenter op gennem 1960’erne tog genren i endnu højere grad sine egne skridt, og ud over de endeløse rækker af 7’’ singler, der blev masseproduceret af en voksende, men anarkistisk jamaicansk pladeindustri, begyndte der også at komme dub-udgivelser i albumformat. Dub- og sound systemkulturen var stærk i disse år – eller som den engelske producer Mad Professor pointerer: Folk købte singler, men spillede altid B-siden, der ofte var en instrumental dub-version af A-siden, først.

Ringe i vandet
De jamaicanske immigranter i England fik senere muligheden for at importere The Dub Revolutionen til England, der siden har været en central lokation, når det kommer til dubmusik. Også dele af den engelske punkscene tog nogle af dub- og reggaemusikkens elementer til sig.

”Dub Echoes” påpeger slutteligt, hvordan genren i dag er spredt rundt i hele verden og ikke længere har Jamaica som kreativt epicenter. Natal peger blandt andet linsen på sit hjemland Brasilien, hvis dubscene han antageligvis har et indgående kendskab til. Her burde et kig på den elektroniske dubscene i eksempelvis Tyskland (især Berlin), måske har været på sin plads. Sammenlignet med den brasilianske spiller denne scene – i det store perspektiv – en mere markant rolle for genrens utallige digitale mutationer.

Natals dub-portræt er generelt særdeles velfungerende, og de mange medvirkende musikere, producere, djs, forfattere med mere bidrager til at skabe en medrivende fortælling, der både formår at vende blikket bagud og som samtidig har en forståelse for genrens samtidige aktualitet.

Alle med arkæologisk interesse for moderne rytmisk (danse)musik bør bruge 120 minutter i selskab med Natals ”Dub Echoes”, der er lavet med indfølt grundighed og indædt genrepassion.

”Dub Echoes” fremvises (igen) på lørdag den 17. november i Cinemateket i København. Det foregår kl. 19, og instruktøren Bruno Natal vil være tilstede for at præsentere filmen. Indhent mere info på cphdox.dk og myspace.com/dubechoes

Læs mere om Dub Echoes

Læs mere om Cph:Dox


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA