x

Reportage og video: En aften i Mews maskinrum

Reportage og video: En aften i Mews maskinrum

Hi-Fi Klubben havde i samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium inviteret fans, mediefolk, heldige vindere og andre særlig indbudte til en eksklusiv aften i konservatoriets koncertsal 6. april. Hi-Fi Scenen stod for en lyttesession af Mews nye album "Visuals", som ellers først udkommer den 28. april. Lyden blev præsenteret på et særlig udsøgt lydsystem; et Steinway Lyngdorf S-series hi-fi-system med LS Boundary Woofers.

Små 100 folk indtog pladserne med dæmpet Mew-musik i ørerne, ledsaget af lidt snacks og forfriskninger. Flere var blevet udvalgt ved at have vundet billetterne, og der var ingen tvivl om, at der sad en del "Frengers" blandt publikum, som havde et bredt kenskab til bandet. Publikumssegmentet var, måske lidt overraskende, hovedsageligt i den yngre ende af skalaen, med tanke på bandets levetid og den sparsomme kommercielle eksponering, de får i dag i forhold til tidligere.   

Scenen var klassisk bygget op med et rødt bagtæppe, en sofa og en lænestol, hvor spots og et Steinway & Sons-flygel udgjorde baggrunden. Foruden sanger Jonas Bjerre, trommeslager Silas Graae og bassist Johan Wohlert var der ingen tvivl om, at lydsystemet var aftenens store stjerne, og det havde da også fået en central plads i midten på scenen. Det gjorde ikke det store væsen af sig størrelsesmæssigt: et grå/sort kabinet og et par små højtalere med front mod publikum. Bag bagtæppet stod der fire store subwoofere, som gjorde, at bassen og mellemtonerne var af høj kvalitet, og via en præsentation af Hi-Fi Klubbens Martin Skou fik vi en udførlig beskrivelse af anlægget, og hvordan han, inden vi havde indtaget vores pladser, havde justeret lyden i salen ved at kalibrere lyden i forhold til rumklang og publikums placering i salen.

Aftenens vært var P6 Beats Carsten Holm, som stod for spørgsmålene til bandet. Han holdt en god rød tråd igennem aftenens spørgsmål, som hele tiden fokuserede på den lydmæssige skabelsesproces, som "Visuals" havde været igennem, krydret med små kuriøse anekdoter fra bandets side. Som for eksempel hvordan et stykke græs i Sydengland er permanent visnet udenfor for et lydstudie, efter at Ozzy Osborne eftersigende har urineret der engang.

Sessionen foregik på den måde, at der blev spillet to numre, efterfulgt af snak. Derefter to numre igen, indtil alle albummets 11 numre var blevet spillet.

"Visuals" lyder umiskendeligt som klassisk Mew, tilsat nye hørbare effekter, som måske, som Johan sagde, også tidligere har været benyttet, som for eksempel strygere og blæsere, men som ofte er druknet i Mews lydinferno. Denne her gang er der gjort plads til disse lyde. De har fået plads til at udfolde sig og til at leve deres helt eget liv til tider. Samples er der også flittigt benyttet. Noget, som bandet heller ikke tidligere har dyrket så meget. I hvert fald ikke som her, hvor flere af dem er hentet fra ældre tegnefilm og Amiga 500-universet.

I det hele taget blev der tid til at dykke ned i det musikalske maskinrum hos Mew. En stor forskel fra tidligere er, at Mew ikke har brugt nogen producer denne gang og dermed har haft fuldstændig frie hænder til selv at udforme og udforske deres egen lyd, uden restriktioner eller udefrakommende støtte eller kritik. Efter 20 år følte de, at de havde så meget erfaring og idé om, hvilken retning de ville og kunne gå. Johan pointerede, at det har været en let indspilningsproces, hvor der i modsætning til før ikke har været de store, ophedede diskussioner, men i stedet er der blevet lyttet til den enkeltes følelser og input, som har fået plads på albummet. Reglen var, at der ingen regler var. Derfor er det også blevet et mere legende album, hvor der som nævnt er kommet andre eksperimenterende lydeffekter ind over, men hvor der stadig er plads til bombastiske Mew-numre og den eksistentielle Mew-lyd.

Skabelsesprocessen har også været anderledes denne gang. Bandet begyndte allerede processen under forrige turné, hvor de første idéer blev sået. Noget, som bandet ellers aldrig plejer, hvor der tidligere har kunnet gå seks år imellem albums. Tidsmæssigt har det kun taget et år at lave hele albummet, og det er kun indspillet i København i forskellige studier og et enkelt nummer i et autoværksted på Amager. Jonas forklarede, at det både havde sine fordele og ulemper at indspille hjemme. På en måde kunne det både være lidt mere distraherende, med venner og den hjemlige rutine ved siden af og en mere langstrakt arbejdsproces, da man hele tiden arbejder på albummet. Modsat hvis man arbejder i et udenlandsk studie, forklarede Johan, kan tre måneder i L.A. opleves som en mere koncentreret proces og som en lejlighed, hvor historiens vingesus i de legendariske studier også har sin indvirkning i forhold til at sidde med sin laptop hjemme i sin lejlighed i København.

Selve sangskrivningsmæssigt er "Visuals" blevet til på samme måde som tidligere, hvor Jonas kommer med en masse forskellige lyde, idéer og inputs og danner fundamentet for Mew-lyden, mens Johan arrangerer og strukturerer numrene. Til forskel fra mange andre bands starter opbygningen af et Mew-numre fra midten af en sang – mange gange via en sparsom idé – og derefter bliver starten og slutningen af nummeret skabt.

Aftenen sluttede af med spørgsmål fra salen. Det var en fornøjelse at høre de kompetente spørgsmål til bandet, som bar præg af en dedikeret interesse, hvor sangteknik, bestemte brudstykker i de nye sange og sangrækkefølgen på det nye album blev spurgt ind til.

Det var en hyggelig og interessant aften i Mews selskab, hvor publikum blev ført ind i en arbejds- og skabelsesproces og ned i et musikalsk univers, som ligger langt fra en gennemsnitlig dansk hverdag. Tilsat en udsøgt og høj lydkvalitet gik man hjem med en følelse af at være musikalsk beriget på flere måder.     

Se en video fra aftenen, hvor Jonas Bjerre og Johan Wohlert taler om deres nye album:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA