x

Jacob Faurholt: Korte plader er gode

Jacob Faurholt: Korte plader er gode

I foråret 2005 udgav den århusianske lo-fi-sanger og sangskriver Jacob Faurholt og hans band Sweetie Pie Wilbur deres debutalbum, ”Queen Of Hope”. Dengang skrev GAFFAs anmelder Erik Barkman blandt andet følgende: ”Faurholts americana-inspirerede sange og knastørre vokal er interessante, men uden Trine Omøs lillepige-vokal og Kasper Schultz’ alsidige instrumental-bidrag ville den skramlede album-debut ”Queen Of Hope” være en lidt mager affære.

Alligevel blev ”Queen Of Hope” gruppens eneste album sammen. Sidste år gik gruppen – efter en række koncerter i både ind- og udland – i opløsning og blev gendannet under navnet Holidays On Fire, men heller ikke denne konstellation holdt, og i dag er Faurholt solo og har netop udsendt albummet ”Hurrah Hurrah”, hvor Kasper Schultz fra den gamle konstellation dog stadig medvirker. Jacob Faurholt fortæller:

– Kort tid efter udgivelsen af ”Queen Of Hope” blev vi udvidet til en sekstet, med bassisten Mads Wæhrens og violinisterne Iris Jakobsen og Asger Christensen, og vi gik hurtigt i gang med at indspille et nyt album. Men vi kunne ikke helt blive enige om den musikalske retning. Det gik ellers meget godt både i øvelokalet og til koncerterne, men i studiet syntes jeg, vi måtte indgå lidt for mange kompromiser. Det blev hurtigt sådan, at alle fik lige meget at skulle have sagt, og det havde jeg det ikke så godt med, for det var jo mig, der skrev sangene. Det endte med, at vi nærmest blev som en dysfunktionel familie, smiler han og fortsætter:

– Det hjalp lidt at opløse gruppen og så starte Holidays On Fire op med Kristian, Iris og Asger, men det fungerede heller ikke i længden. Nærmest i trods begyndte jeg at skrive nogle nye sange, og da jeg mødte Kristian Westergaard (eks-Defectors), faldt der ligesom nogle brikker på plads. Jeg besluttede mig at indspille de nye sange med ham, og det fungerede rigtig godt. Jeg mødte bare op i hans hjemmestudie, og pladen var indspillet på fem dage, inklusive miks. Kasper Schultz og jeg er dog stadig gode venner – og jeg er da også på talefod med de andre fra Sweetie Pie Wilbur – så han fik lov at komme med i studiet og tage nogle ting med, der kunne skramle lidt – noget kattelegetøj og en kartoffelskræller. Jeg ville gerne tilbage til det lidt skramlende udtryk fra dengang, vi startede Sweetie Pie Wilbur. Altså bare skrive nogle sange og så prøve sig lidt frem, når jeg indspiller dem.

Fine svenske gæster
Du har fået par markante gæster i form af de svenske tvillinger Miriam og Johanna Eriksson Berhan alias Taxi Taxi, der synger med på ”Sing Little Bird”. Hvordan kom de med på pladen?
– Det var Kasper (Schultz, red.), der anbefalede mig at kontakte dem, da han tænkte, at de ville passe godt som gæstesangere. Heldigvis kender jeg Rasmus Stolberg fra Efterklang og deres pladeselskab Rumraket, der også udgiver Taxi Taxi, og jeg bad ham stå for den indledende kontakt. Derpå nærmest pressede Kasper mig til at henvende mig til dem, da de spillede på Spot i juni. Det gjorde jeg så, men jeg var godt nok genert inden. Men det lykkedes, og de var friske, så jeg sendte dem bare en mp3 med sangen, og så sendte de nogle vokaler tilbage.

En væsentlig del af Jacob Faurholts nedbarberede musikalske udtryk er hans dybe, messende sangstemme, som dog er noget mere melodisk og alsidig på det nye album end på debuten. Hvad er der sket – er han gået til sangundervisning, eller?
– Nej, men nu har jeg jo givet masser af koncerter i løbet af de sidste to et halvt år, så det giver jo noget øvelse. Men det nye album er også blevet indspillet på noget meget bedre udstyr end debuten.

Skriver intuitivt
På albummets titelnummer nævner du Sweetie Pie Wilbur. Hvorfor skal dit gamle band lige have en hilsen med på vejen?
– Jeg skriver meget intuitivt, så det er ikke noget, jeg har tænkt så meget over. Når jeg skriver sange, prøver jeg mig meget frem, ligesom når jeg indspiller. Når jeg synger ”I like the family pictures with Sweetie Pie Wilbur”, er det en reference til nogle bandfotos, vi engang fik taget, hvor vi var klædt ud som familie med far, mor og børn – men som vi i øvrigt aldrig fik brugt. Der er dog som regel én overordnet idé for hver sang. Titelnummeret er for eksempel en hyldest til nogle forskellige personer, der har betydet noget for mig. Kasper får også et par ord med på vejen. Men jeg kan godt lide, at teksterne ikke er alt for tydelige, så der også er overladt noget til lytteren. Nogle gange kan man godt få ødelagt ens egen opfattelse af en tekst, hvis man hører sangskriveren forklare, hvad teksten handler om. Okkervil River har for eksempel lavet en sang, hvor jeg troede, at teksten var sangskriveren Will Sheff hyldestsang til sin datter, men så hørte jeg ham fortælle, at den handlede om en pornostjerne, og det ødelagde helt min oplevelse af sangen.

Både ”Hurrah Hurrah” og ”Queen Of Hope” varer kun omkring 30 minutter. Hvorfor er pladerne så korte?
– Jeg kan godt lide plader, der er korte, så de efterlader lytteren sulten, så man får lyst til at høre pladen igen. Nogle af mine yndlingsplader varer kun omkring 30 minutter, for eksempel Bonnie ”Prince” Billys ”I See A Darkness” og José González’ to cd’er.

Da Faurholt og Sweetie Pie Wilbur udgav deres debutalbum, udtalte gruppen, at den ikke havde de mindste ambitioner om at kunne leve af sin musik, og det gælder stadig væk, fortæller Faurholt, der har et snusfornuftigt dagjob som skolelærer:
– Jeg vil da gerne tjene penge på min musik, men musikken kommer i første række. Og det vigtigste er, at der er nogen, der lytter, uanset om det er mange eller få.

Jacob Faurholt kan opleves live følgende steder i den kommende tid:
15. november 2007, 20:00, Café Pustervig, Århus C
16. november 2007, 16:30, TP Music, Århus C
19. november 2007, 17:00, 12 Tónar, København
24. november 2007, 21:00, Kulkaféen, København
02. december 2007, 22:00, Lades Kælder, København

Jacob Faurholt på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA