x

WeShare holder styr på udgifterne til din næste festival

WeShare holder styr på udgifterne til din næste festival

Over tre millioner danskere bruger appen MobilePay til betaling og splitte udgifter med venner. Nu har
MobilePay fået en lillesøster-app, WeShare, som tager dét at holde styr på udgifterne til et helt nyt niveau.

Du sidder måske derhjemme lige nu og forbereder årets festival med vennerne til Roskilde Festival eller Smukfest i Skanderborg. Men hvordan får I udgifterne delt mellem jer, så I ikke står efter den fedeste festival, i tismudder og tjavsede telte, med verdens kedeligste regnskab? Her kommer WeShare ind i billedet - den mest praktiske app til dato, når det kommer til at holde styr på udgifterne.

Appen er koblet op til MobilePay og hovedformålet er at udregne, hvor meget hver enkelt skal betale, når et regnskab skal gøres op. Når du og dine venner skal på festival, downloader i alle sammen appen og opretter en gruppe med campens navn, for eksempel ”De fordrukne sømænd” Ohøj! så er det bare om at gå i gang med at plotte ind, hvem der har lagt ud for togturen og opvarmningsøllerne og strømpebånd til nøgenløb.

Løbende under festivalen kan I hver især indtaste jeres udlæg, og til allersidst beregner appen hvem, der skal betale penge til hvem. Opkoblingen til MobilePay gør, at der automatisk bliver sendt betalingsanmodninger, og betalingen kan klares med et swipe – det er smart.

”WeShare er med til at skabe den gode stemning i campen, så der ikke er nogen der bliver dem, der sidder og nasser på det hele.” sagde camp pigerne i Camp Roskilde Virgins, da WeShare til sidste års Roskilde spurgte en række camps, om de brugte appen.

WeShare kan mere end at udregne udgifter: man kan også chatte sammen og sende billeder. Så hvis dig og dine venner bliver væk fra hinanden. Måske du ender i det forkerte (eller netop det helt rigtige) telt i løbet af natten, så kan du hurtigt fortælle gruppen, hvilken camp de kan finde dig i.

WeShare kan downloades gratis i App Store og i Google Play Store.

Se mere om WeShare her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA