x

Koncertaktuelle Spoon: – Vi sætter altid følelser først

Koncertaktuelle Spoon: – Vi sætter altid følelser først

Den amerikanske indiepopgruppe Spoon er aktuelle med albummet "Hot Thoughts" og en koncert i Amager Bio 24. juni. Vi har talt med gruppens sanger og sangskriver Britt Daniel.

Hej Britt Daniels, hvordan går det?

Jeg er i New York og besøger min kæreste.

Jeres band tog førstepladsen på Metacritic for bedste gennemsnit i anmeldelser i sidste årti. Var det planlagt?

Om det var planlagt? Nej. Jeg tænkte aldrig over det. Det er et hædersbevis. Det er vist hårdt arbejde og en række gode album, som gjorde det. Du ved, det hele handler om de album. Vi må have lavet nogle rimeligt gode album, vi prøver altid at lave dem uden skrammel på.

Tror du, at nogle af dine egne favoritalbum af andre kunstnere ville score højt på Metacritic?

Jeg tror, mine favoritalbum udkom, før Metacritic blev født. Ting som Plastic Ono Band, og Prince, jeg elsker ham. 

Var han en inspiration for dig?

Jeg synes, at han gjorde ting, som ingen andre kunne gøre. Somme tider er det svært at tro, at han var et menneske, jeg mener, alt det han lavede i 80'erne var fantastisk, alle koncerterne, han lagde så mange detaljer i det, når du virkelig hører efter. Det var meget åndeligt.

Ja, han var en meget åndelig mand. Mødte du ham nogensinde?

Vi spillede et show med ham... Da han ankom, blev alle skærmet af, du ved, backstage. Så ingen kunne komme hen til ham.

Prøvede du at komme til at møde ham?

Nej... Jeg prøvede ikke at komme til det. (Pause). Måske skulle jeg have prøvet. Jeg vil gerne møde nogle af de her personer, før de drager videre. Jeg gjorde det ikke dengang. Men sådan en som Elvis Costello, ham ville jeg gerne opleve flere gange.

Nu vi taler om døde fyre, hvad var dit indtryk af Chris Cornell?

Jeg havde et Soundgarden-album, jeg købte det, da det udkom. Jeg dyrkede aldrig rigtig de ting, fyren lavede. Men det er godt nok sørgeligt.

(Interviewet blev lavet lige efter bombningen i Manchester til Ariana Grande koncerten): Om nogle dage er der en stor fundraiser i Manchester, efter bombningen. Jeg tænker på, hvorfor lige præcis de kunstnere er udvalgt til at optræde. Kan det være, fordi det er på samme pladeselskab?

Mit gæt er, at det er fordi de kunstnere minder om hende (Ariana Grande, red.)

Er I nogensinde blevet bedt om at lave en fundraiser med andre bands fra samme pladeselskab?

Ja, vi får henvendelser. Somme tider vil pladeselskabet prøve at sætte bands op, som minder om hinanden, det er egentligt bare et spørgsmål om at bede folk om at gøre noget, de allerede ved noget om. Igen, pladesalg. Men det behøver ikke være organiseret på den måde.

Lad os komme tilbage til din egen musik - Eric Harvey (keyboard, guitar m.m., red). var med jer på fire album, og det lader til at han smuttede kort før det nye album Hot Thoughts. Så I var 5 i bandet en stund. Hvordan er det at være 4 igen?

Altså, vi er 5 igen. Vi arbejder rigtig godt som kvintet. Vi skiltes med Eric, og han sluttede sig til Hamilton Leithauser (singer-songwriter, red.) og det går godt med ham. Så slår vi skiltes, tog Jim (Eno, trommeslager, red.) kontakt til denne her gut som hedder Gerardo (Larios, red.) og det går rigtig godt. Jeg satte et kamera op på en tripod, og filmede nogle af vores koncerter, og jeg har lige set en af videoerne, det er ret godt (griner). Jeg er imponeret.

Går det bedre nu, eller det samme som før? Og hvordan går det med Eric?

Jeg synes, det går bedre end før. Jeg vidste, at Eric ville blive tændt igen, nu hvor han er ude og spille koncerter igen. Jeg er i kontakt med ham, og han er værdsætter forandringen. Vi har lige spillet på SXSW. Eric var god at have i bandet, han nød det bare ikke særligt meget. 

Lad os tale om Hot Thoughts. Hvad betyder det begreb for dig? 

Hvad det betyder for mig? Det er jo en brandvarm sexsang. Vi har aldrig lavet noget kødeligt på den måde før. Det kom bare op, det kan godt være, at det var noget, som blev sendt til mig i en besked. Bare de to ord, og jeg gemte det, fordi det var en god titel. Jeg havde sangen allerede, og min kæreste fortalte mig denne her historie. Hun var i Japan og gik rundt i gaderne midt om natten. Så kommer denne her fyr op, og det var tydeligt, at han gerne ville tale med hende. Han sagde, at hendes tænder var rigtig pæne, jeg var bare imponeret, det var hans stil. 

Men det er sådan jeg arbejder. Jeg smider bare nogle ting på bordet. Jeg optager det og lytter til det bagefter, og hvis det er ret godt, så går jeg videre. Da jeg lavede dette album, var jeg mest hjemme og isoleret. Eller også var jeg i Austin med Jim, eller nord for New York i et studie. Det var tre meget forskellige steder. Studiet var midt ude i en skov.

Lyder lækkert. 

Jeg var ved at blive skør af at være der. Der er bare en masse natur. Jeg har brug for en café eller en bar. Jeg kan godt lide mennesker, tilstedeværelsen af mennesker, især mennesker jeg ikke kender.

Jeg vil gerne spørge dig om inspiration. Jeg har lavet en artikel om David Lynch, og i det arbejde fik jeg fornemmelsen af, at manden har et hul fyldt med kaotisk inspiration inde i sig, som han på en eller anden måde tapper ind i. Jeg tænker på, hvad du tapper ind i.

Ja, Lynch virker som om han er meget i kontakt med sig selv og også fokuseret på at give en god følelse. Han kombinerer det groteske med det absurde, hvilket er en unik kombination. Jeg vil ikke sige, at jeg er på samme måde, men jeg får lavet mere, når jeg er i godt humør. Du ved, når jeg er rask og inspireret, og fysisk tilpas og komfortabel, det hjælper på at være produktiv – men idéerne kommer når jeg føler mig nedslået, eller ensom, vred. Jeg får en tanke og jeg skriver den ned, eller lave en note inde i hovedet.

Jeg tror, at mange mennesker vil sige at der er et tema i Lynchs kunst, som har noget med det absurde at gøre. Hvad er dit karakteriska? 

Jeg sætter altid følelser først. Vi jammer aldrig bare for at jamme, for mig handler det altid om, hvor indholdet i melodien og teksten rammer mig. Jeg smider 100 idéer på bordet og vælger de 3 eller 4, som får mig til at føle noget, såsom ked af det, eller melankoli, eller som en million dollars. Med mig er det vist ofte melankoli. Men ja, følelser.

Somme tider går jeg til en koncert, og jeg kan ikke høre, hvad de synger på grund af lydsystemet, eller hvad det nu skyldes. Men jeg kan stadig få noget ud af akkorderne og melodierne. Nogle mennesker siger efter en koncert, "jeg kunne ikke nyde det, fordi jeg ikke kunne høre hvad de sang", men sådan er det slet ikke for mig. Ord er vigtige, men de er ikke alt.

Forhåbentlig kan du få folk til at nyde både ordene og rytmen, kompostionen i sætningerne. Talking Heads og Pixies er rigtig gode til det, ikke så meget betydningen, men mere rytmen og ordspil, kombinationen af lyde og stavelser. 

Varm op med titelnummeret til "Hot Thoughts":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA