x

The Floor Is Made Of Lavas turnedagbog kapitel 6

The Floor Is Made Of Lavas turnedagbog kapitel 6

Simon, Thobay og Pelle stod op kl 9 – med mellem 4 og 5 timers søvn i bagagen. På den måde kunne de netop lige nå morgenbuffeten på hotellet. Dog er der vist en teori om, at man forbrænder kun ca. én genstand i timen, og derfor var det et lystigt selskab der entrerede den lille hotelcafé. Et virvar af yoghurt, hårdkogte æg, kaffe, vindruer og drukånde omgav die dumme Dänen, før de i et anfald af situationsfornemmelse forlod buffeten til fordel for et par timers ekstra søvn.

Da gearet senere var læsset, og Lars Rocks grøngule Jägermeister-opkast fra dagen før var nærstuderet, kunne vi sætte GPS-Vanessa til at føre os mod Stuttgart. Efter (endnu) en hel dags kørsel ankom vi til Stuttgart i tusmørke. I en by med masser af stejle bakker skulle vi forføre lokalbefolkningen via et kulturhus, der til daglig byder på teater, digtoplæsninger og koncerter. Den lokale lydmand kunne ikke rigtigt engelsk, men hvad skal man også bruge det til, hvis man kan pege og fløjte?!

Aftensmaden blev serveret i den tilhørende restaurant. Det var faktisk ganske godt. Et lille kulinarisk eventyr bestående af en klassisk pasta med kødsovs, samt en cola til at læske ganen med. Det lyder måske ikke af meget, men det var det.

Godt smadrede efter det seneste døgns køre- og druktur satte vi os backstage og hyggede. Thobays stemme har efter de første 6 spillejobs på 7 dage taget nogle tæv, og med resten af touren i tankerne blev der i Paderborn indkøbt skånsom te, stemme-bevaringspastiller, enhjørningetis og ugleprutter, således at den sarte hals ville overleve resten af tiden. Og lur mig os om ikke der blev suttet pastiller denne aften.

Koncerten gik heldigvis fint. Efter ekstranumrene var afvikleren på stedet – en moden kvinde med modent temperament, dog overrasket over, at koncerten havde varet 50 minutter i stedet for de 60 minutter kontrakten lovede. Hun blev dog hurtigt sweettalket til ro af booker böse Jan, så vi kunne få vist vej til vores soveværelser. Da der kun var plads til 4, tog Ace og Jan på hotel. Dagen efter fortalte de, at alt kostede penge – selv at tænde for fjernsynet, bruge sæbe m.m. Vi andre lagde os op foran vores gratis tv og så reklamer for tyske hot-lines. Det er utroligt, så mange kvinder der har natarbejde hernede.

I morgen spiller vi et af de jobs, vi har mest frem til – vores tyske hjemby Hamborg, så glæd jer til mere dagbog fra BRD snarest!

Grüss gott/goth!
Lava

TFIMOL på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA