x

Windermeres turnedagbog kapitel 3

Windermeres turnedagbog kapitel 3

Pyhhhh. Klokken er 23, søndag aften. Jeg sidder og skriver dette i min egen sofa på Christianshavn. Windermere er hjemme fra tur i Tyskland. Der er ikke flere lang-tid-på-motorvej-busture eller jeg-hader-din-ryg-madrasser – og det er jo faktisk vældig rart, men samtidig også lidt trist. Det er godt, fordi det faktisk er rimelig fantastisk at være tilbage i hulen med mad i køleren og en varm, velduftende kæreste under dynen. Trist, fordi vi vil have mere: Det har været sindssygt fedt for os at spille i Tyskland, lad mig slå en tyk streg under det, og vi vil have mere! Vi har oplevet en positiv respons på vores koncerter, som har været helt overvældende til tider, og man bliver jo lidt afhængig af det skidt.

Tyskerne går til koncert for at opleve og leve med i musikken – også selv om koncerten er med et band fra Danmark, som mange af dem sikkert hører for første gang til selve koncerten. Vi vil jo gerne tage alle roserne selv og sige, at den fine modtagelse, vi har fået de fire steder, vi har spillet i denne omgang, alene handler om, hvor fedt et live-band Windermere er, og hvor god musikken er – men vores egen præstation afhænger altså også bare så meget af, at der er et engageret publikum. Vi er meget afhængige af det engagement. Og engagerede, det er tyskerne sgu!

Jeg tror, vi har fundet den mest engagerede af dem alle i form af Peter Rehbein, som var arrangøren af vores koncert lørdag i Hildesheim til Schallgrenzen Festival. Peter er bidt af dansk musik, hvilket han dagligt formidler på sin fine, tysksprogede musik-blog Schallgrenzen (http://www.schallgrenzen.de) og ugentligt i sit eget radioshow, som også kan podcastes. Det er inspirerende at møde et menneske, der i den grad brænder for musik, så han lige arrangerer en festival med 5 bands på en drøm af en scene med et fantastisk lys. Hatten af for det.

Vi gik på som hovednavn ved to-tiden. Forinden havde de brave drenge og pige (for der var kun én) fra de danske bands Said the Shark, Late Night Venture og Volvoe foruden de lokale Juli Kapelle spillet. Vi var en smule trætte – men da musikken først var i gang, føltes træthed lysår borte. Vi havde en udmærket lyd på scenen, uden at den var direkte prangende. Lyset var til gengæld helt fantastisk. Der er noget særligt ved at opleve sin musik fortolket af en dygtig lysmand, der forstår at nuancere og styrke musikken gennem sit lys. Der er alt for mange spillesteder, der alene betjener sig af fedtede spots med nogle halvgamle filtre. En enkelt fed lampe og en røgmaskine kan altså gøre underværker. Koncerten gik rigtig godt, kulminerende i finalen, som var en version af ”White Christmas” med Said the Shark og arrangøren Peter på klokker. Og så var der langt om længe øl! Det var fedt at være så mange bands forsamlet, og der fløj da også mangt et musikalsk visdomsord af læben om dette og hint. Vi fik også designet en drink af tysk æblebrus og cognac med en lettere atypisk smag. Den kan verden helt sikkert ikke leve uden...

Søndag gik turen hjem til København. Vi kan i den sammenhæng anbefale IKKE at spise den utroligt klamme mad på færgen mellem Puttgarten og Rødby – det skulle da lige være Curry-Wurst mit Pommes, der ved sin æstetik alene berettiger købet: den lange arm og den røde tomatklat indtager pomfritland.

Man SKAL til gengæld gøre sig selv den tjeneste at indtage store mængder af anden sæson af Extras. Det gjorde vi i band-bussen på hele turen, ”having a laugh” (et citat for de indviede...). Vi har virkelig haft en fest. Tyskerne er et exceptionelt venligt folkefærd, de tyske byer er fantastiske at være i, spillestederne har været fremragende på hver deres måde – ja tak, vi kommer gerne igen!

Windermeres hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA