Alive Festival – når en festival bliver voksen

Alive Festival – når en festival bliver voksen

Alive Festival i Thisted har efterhånden eksisteret i et lille årti og har i denne tid sat sit mærke på såvel musik- og kulturlivet i Thy som på festivallandkortet generelt. Festivalen har markeret og udmærket sig ved i stadig stigende grad at integrere nye sider af kulturen og naturen i Thy i festivalformatet. År for år er nye tiltag blevet føjet til det såkaldte sideprogram med fokus på masser af kulinariske oplevelser og afstikkere ud i den unikke thy'ske natur, men dog altid med musikken som det naturlige samlingspunkt for hele herligheden. Men hvor dette samspil tidligere er gået op i en højere enhed, var der i år flere ting, der forstyrrede harmonien i en ellers yderst hyggelig og velarrangeret festival.

Den væsentligste årsag til, at festivalen ikke helt kunne leve op til sin egen succes, var, at musikprogrammet ganske enkelt ikke var så stærkt og velfungerende som tidligere år. For det første fordi programmet var relativt smalt genremæssigt og havde en overvægt af mere poppede bands – ikke i sig selv en svaghed, men man savnede noget mere energi, scenetilstedeværelse og galskab. Måske netop derfor var det også for undertegnede Katinka og Bisse, der stod for årets to bedste koncerter. For i kontrast til de mange – jo jo ganske vist – velspillede koncerter, var disse to kunstnere ikke bange for at stille sig nøgne på scenen (Bisse i mere bogstavelig forstand end Katinka). Katinka med en kompromisløs insisteren på at lade det grimme skinne igennem de ellers velkomponerede sange, og Bisse med en exhibitionistisk performance, som ville være faldet igennem, hvis ikke det musikalske grundlag havde kunnet bære og rumme det – hvilket det bestemt kunne.

Også Marc Facchini, First Hate og Skammens Vogn leverede på hver deres vis gode, energiske koncerter, men ellers var der langt imellem de mere end gennemsnitlige koncerter, og specielt de to absolutte hovednavne – Allan Olsen & band og Timber Timbre – var skuffende. Allan Olsen, som normalt borger for kvalitet, og som spillede en fremragende koncert på Alive for tre år siden, leverede en mærkeligt ufokuseret og til tider syret koncert med en guitartist, som tydeligvis overhovedet ikke var spillet ind i bandet, og med lange drævende mellemstykker, hvor Olsen kastede masser af håndtegn og tilmed forsøgte sig med mere eller mindre improviserede rap-sekvenser. Med fare for at være blasfemisk, så lignede Olsen på denne aften mest en gammel mand, som forsøgte at være ung.

Timber Timbre forsøgte derimod ikke at være noget som helst andet end det, de er. Tværtimod omfavnede de deres helt unikke mørke, grumsede og til tider psykedeliske rock i en sådan grad, at de næsten forsvandt ind i musikken – vel at mærke uden at publikum blev trukket med ind i dette eksklusive rum. Så selv om Timber Timbre på papiret var en god og spændende booking for festivalen, fungerede de absolut ikke som afsluttende hovednavn lørdag, hvor publikum var klar til og havde fortjent en fest.

Festivalen havde i år også ændret på rammerne og rykket hovedscenen fra gårdmiljøet ved Plantagehuset ind i parken. Dette fungerede umiddelbart rigtig godt, og i det hele taget er miljøet på festivalområdet om noget blevet endnu mere hyggeligt, rummeligt og velfungerede end tidligere. Men samtidig har man også mistet lidt af den intimitet, som miljøet omkring gården gav, og i det hele taget synes festivalen at være rykket op i en ny vægtklasse. For de nye rammer betyder også, at der er plads til flere mennesker og flere boder, og i år var endnu flere af de nye kulinariske tiltag i Thy repræsenteret på pladsen. Og disse er i høj grad karakteriseret ved at sætte kvalitet i højsædet, men det betyder så også, at priserne på specielt mad, men også drikkevarer generelt var meget høje. Og når der bliver så stort et fokus på det eksklusive, ja, så er der i hvert fald langt tilbage til festivalens første år, hvor man kunne få en fadøl og en generøs skål gedigen simremad for godt og vel et halvt hundrede kroner. Nu står den på gourmet-burgere, og -hotdogs og rosévin til det tredobbelte.

Med andre ord er Alive Festival blevet voksen, og det kunne også i høj grad ses på publikums gennemsnitsalder, der i år var steget markant. Og det er vel i sig selv udmærket. Men skal Alive vedblive at leve op til sit eget navn, så må det vel også være afgørende at bevare kontakten til det kreative vækstlag, som festivalen jo i sin tid voksede frem af. Så til næste års jubilæum bliver det rigtig interessant at se, hvilken vej folkene bag festivalen vælger at gå, og om de formår at lade Alive blive voksen uden at give køb på ungdommen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA