Før nattens show: Fem mindeværdige Grammy-øjeblikke

Før nattens show: Fem mindeværdige Grammy-øjeblikke

Når den amerikanske Grammy i aften uddeles for 60. gang, er det ikke bare musikverdens mest omtalte prisuddeling. Det er også et samlingspunkt for hele det store parnas af tidens største musikstjerner og folk fra underholdningsbranchen. De tropper alle op på den røde løber, hvis ikke på grund af en nominering i en af de mange kategorier, så i det mindste for at gøre sig en smule bemærket. Den celebre ceremoni har derfor altid været god for både rørende og latterlige øjeblikke, når så mange mennesker samles under ét tag for at hylde det forgangne års musik. Vi har samlet fem mindeværdige øjeblikke.

LÆS OGSÅ: 15 navne, der har været nomineret til en Grammy – fem vandt

5) Dylan soja-bombet

I 1998 var Bob Dylan for en gangs skyld knap så vrissen. Han havde året forinden udgivet det mesterlige "Time Out of Mind" produceret af Daniel Lanois, og han skulle optræde til ceremonien med et nummer herfra. Smilet forstummedes dog en smule i Dylans ansigt, for knap var han gået i gang med "Love Sick", en mørk og hjemsøgende sang, før en ung mand sprang op på scenen i bar overkrop med ordene "SOY BOMB" skrevet henover brystkassen. Det slog dog ikke den gæve Dylan ud, som rystede lidt på hovedet og spillede videre, mens sikkerhedsfolk fik den unge mand slæbt af scenen. Det skulle åbenbart være et eksempel på performancekunst. Der er dog stadig ikke nogen der ved, hvad en "soja-bombe" er, og hvad den har med Bob Dylans sangkatalog at gøre.

4) Æg-cellent

Hvis du nogensinde skal til Grammy-ceremonien, er måden du gør din entre på vigtig. Det er et spørgsmål om stil. Når du står på den røde løber, skal du nemlig være sikker på, at fotograferne vender deres glimtende linser mod dig. Mange har forsøgt med nedringede kjoler - her tænker vi især på den stoføkonomiske kjole Jennifer Lopez havde på i 2001 - men Lady Gaga må løbe med, hvis ikke en Grammy, så prisen for mest originale ankomst på den røde løber. I 2011 ankom den kunstneriske mademoiselle i et kæmpe æg, båret af nogle standhaftige modeller. Heri lå hun gemt i tre timer, for ligesom at leve sig ind i rollen (som blomme), før hun brød ud af skallen på scenen for at synge "Born This Way". Hvorvidt det er appetitvækkende, overlader vi til den individuelle smag.  

3) Taknemmelighed er en dyd

Kanye West må have taget noter fra Grammy-overrækkelsen i 2004. Da Evanescence vandt i kategorien "Bedste nye navn", følte 50 Cent sig straks så forsmået, at han måtte vise, hvad en rigtig gangster er lavet af. Han stormede op på scenen og afbrød forsangerinde Amy Lee i hendes takketale - hvori hun i øvrigt takkede 50 Cent. Sådan er det også til en prisoverrækkelse, det er svært ikke at blive skuffet. Det er desværre bare ikke alle, der husker, at man også godt kan opføre sig ordentligt og tage et nederlag med oprejst pande. 

2) Det handler om musik, ikke reklamekroner

I 1993 tog Billy Joel sagerne i egne pianohænder, da han blev oprørt over den stigende tendens til at forkorte kunstnernes takketaler for i stedet at klippe til reklamer i tv-transmissionen af ceremonien. Det var ikke godt nok for den iltre sanger, så da han skulle opføre sit på det tidspunkt store hit "River of Dreams", besluttede han sig for at protestere. Vi nærmer os slutningen af sangen, da Billy Joel stopper, kigger på sit ur og siger: "Værdifuld reklametid går tabt. Værdifuld reklametid går tabt. Dollars, dollars, dollars." til stor jubel fra publikum. 

1) Det var godt nok en metalpris, ikke? 

I 1988 skulle prisen for "Årets Hårdrock/Metal" udgives for første gang. Blandt de nominerede var Metallica. Metalbandet red på et lyn af succes med albummet "... And Justice for All" og var spået til at vinde over AC/DC, Iggy Pop, Jane's Addiction og det engelske progband Jethro Tull. Det var dog ikke Metallicas metalliske lyd, som dommerpanelet blev slået omkuld af. Det var snarere Ian Anderson og hans fløjte, fordi Jethro Tull fik overrakt prisen til publikums forargelse. Selv Jethro Tull så uforstående ud. Metallica måtte vente til prisoverrækkelsen i 1991 med at få en Grammy, og her takkede de selvfølgelig Jethro Tull for ikke at have udgivet et konkurrende album det år. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA