x

Doi-turnedagbog kapitel 1

Doi-turnedagbog kapitel 1

Glædeligt gensyn med Autobahn, tysk systematik, automatik, effektivitet, a-kraftværkernes dampende turbiner og reaktorer, der stikker op i landskabet som følehorn på en teletubby. Cement, jern, kul, stål, malm, teknik og bilindustrien (Siemens, Miele, Audi, Bmw, Volkswagen, Bauknecht, Blaupunkt, Grundig, Opel og Mercedes) gør sit til at farve landskabet. Ruteplan: Berlin, Marburg, Leipzig, København.

I skrivende stund, midt i mellem kulørte brillestel, voksduge og overskæg, tutifrutti, der Preiss ist Heiss, plastikblomster, gummi-vagina og kondomautomater på betalingstoiletterne ved motorvejsrestauranterne; truckerlounge, Carrywurst mit pommes, Rotenschnoten, Leberkäse, Rinderfleisch og Bürmelslange, skyder vi i, hvad der over de sidste par dage har forvandlet sig til en rullende bunke skrald på de snoede motorveje mod Leipzig, en fart på 152 kilometer i timen, og kommer sikkert alligevel nok en smule for sent...

Solen, himlen, bjergene, bakkerne, dalene, nøgne træer, blege marker og kirketårne minder i deres scenografi momentvis om en Sergio Leone-western fra 60’erne. Eftermiddagssolen farver himlen lyserød. Igen i dag er der forår i luften.

Det sidste døgns lange rejse hele vejen fra Kbh til Marburg i det sydlige Hessen viste sig heldigvis ikke at være helt forgæves. Højtråbende og med armfagter i alle retninger rullede vi sidelæns ind foran KFZ Kulturladen. Et par venligtsindede og meget hjælpsomme unge damer tog pænt imod os – vi havde tydeligvis brug for hjælp. Men Ordnung muss sein, og det ordsprog blev efterfulgt til punkt og prikke. Her i Tyskland kan man være sikker på, at arrangørerne har et øje på hver finger (det er vist i øvrigt en tysk talemåde), og det fik hurtigt en behagelig beroligende effekt på det lidt stressede band. Fortsat højt humør med fællessang backstage og udsigt til 4- stjernet hotel i de tyske bakker; chokoladebokse på puden og overdådig morgenmadsbuffet. Hvor gerne vi end ville, må vi desværre indrømme, at vi indtil videre ikke havde noget at klage over.

Og i det åndedrag skal det tyske publikum også have et par rosende ord med på vejen. Det er en stor fornøjelse at spille for et så opmærksomt, lyttende og taknemmeligt publikum, som det tyske er. Hvor vildt det end må lyde for en dansker, så går man her i Tyskland rent faktisk til koncert for at høre musik, og ikke for at snakke højt og larmende med sin sidekammerat om, hvor mange øl man drak i går aftes. Vielen Dank und auf Wiedersehen in Leipzig!


Doí på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA