x

De har åbnet Orange Scene fra 1978-2017

De har åbnet Orange Scene fra 1978-2017

Hvor mange år har du været på Roskilde Festival? Og kan du egentlig huske, hvem der har åbnet Orange Scene de år?

Skulle du være i tvivl, har vi kigget tilbage, og den komplette liste, siden scenen blev lanceret i 1978, kan du se her under.

Det er netop blevet offentliggjort, at Saveus får æren af at sparke ballet i gang, når festivalpladsen åbner onsdag den 4. juli. Dermed byder Roskilde Festival velkommen tilbage til et ungt band, der startede med at levere en uforglemmelig koncert på Countdown-scenen i 2016. Saveus har de senere år udvist showmanship af internationelt format, når gruppen har indtaget diverse spillesteder og festivalscener landet over.

Af samme grund er vi heller ikke overraskede over, at valget er faldet på netop Saveus som åbningsact i 2018. Drengene følger i fodsporene på en lang række artister, der har haft æren af at skyde den traditionsrige festival i gang. Sidste år var det Phlake, der fik muligheden. Se hele listen, der strækker sig tilbage til 1978:

1978 - Big Joe Band
1979 - Eders Band Danmark

1980 - Triers Triste Trio
1981 - Totalpetroleum
1982 - Ideal (D)
1983 - Mek Pek Party Band
1984 - Warm Guns
1985 - Anne Linnet & Marquis de Sade
1986 - Billy Cross Band
1987 - Wilmer X (S)
1988 - The Sandmen
1989 - Pixies (US)

1990 - Hotel Hunger
1991 - Vasco Rossi (I)
1992 - The Blue Aeroplanes (GB)
1993 - The Tragically Hip (CAN)
1994 - Kinky Boot Beast
1995 - Dizzy Mizz Lizzy
1996 - Psyched Up Janis
1997 - Düreforsög
1998 - Psyched Up Janis
1999 - Gluecifer (NO)

2000 - The Tremolo Beer Gut
2001 - Palle Mikkelborg - speciel ceremoni efter ulykken i 2000
2002 - Superheroes
2003 - Baby Woodrose
2004 - Mnemic
2005 - Ikscheltaschel
2006 - Magtens Korridorer
2007 - Volbeat
2008 - Teitur (FO)
2009 - Petter (S)
2010 - Kort mindehøjtidelighed ved Patti Smith og Lenny Kaye (US) i forbindelse med ulykkens tiår – derefter When Saints Go Machine

2011 - Veto 
2012 - Kellermensch
2013 - Vinnie Who
2014 - Outkast (US)
2015 - The Minds of 99
2016 - Damon Albarn og The Syrian National Orchestra for Arabic Music med special guests (UK/SYR)
2017 - Phlake 
2018 - Saveus


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA