x

Barra Heads turnedagbog kapitel 2

Barra Heads turnedagbog kapitel 2

Willy redder dagen

I dag reddede Willy dagen. (Nej, ikke den frie Willy og heller ikke politiker-Villy ... En anden Willy! ;-) ). Det, der satte netop denne Willy i den position at kunne redde dagen, var, at jeg i går under showet i Dresden knækkede endnu en basstreng. Showet gik dog noget bedre generelt – afbrydelsen havde ikke den store effekt, da jeg (klog af skade) havde min ekstra bas fremme, så der blev ikke noget surmuleri denne gang :-) Men med tre knækkede strenge på fire dage, må man se i øjnene, at noget er galt. Jeg ved godt, at jeg har en … måske lidt skånselsløs spillestil, der næppe er befordrende for strenges levetid, men det har aldrig været så galt før (med strengene, ikke spillestilen).

Nå, men det resulterede altså i, at vi måtte slå et slag forbi en musikbutik, for at høre om der kunne doktoreres på min stakkels bas. Normalt, når man spørger ikke-musikere efter en musikbutik, vil
de typisk lede en hen til den største biks, de kender, hvilket ironisk ofte er dem, der dårligst kan hjælpe en, da de oftest har de kedeligste
instrumenter og den ringeste service. Så da vi endelig finder ”Zoundhouse” i udkanten af Dresden, så har Jakob og jeg overbevist hinanden om at det nok bliver svært at få fixet (vi havde vist et ”glasset er en tiendedel tomt”-øjeblik).

MEN! Nogle gange har man lov at være heldig. Vi træder ind i butikken, der ganske rigtigt viser sig at være stor med rækkevis af midprice-instrumenter. Jeg spørger alligevel på mit karakteristiske engelsk-med-kraftig-dansk-accent om, hvorvidt de laver reparationer. Han nikker og råber ”WILLYYYYY” gennem butikken, hvorefter der i adstadigt tempo trisser en gut på omkring 60 med langt gråt hår og venlige øjne hen til os. Han leder os hen til sit værksted bagerst i butikken og tager et kig på bassen. Hele seancen minder lidt om ham den hyggelige dukkereparatør fra Toy Story 2.

Willy kigger nænsomt på mit instrument og kigger anerkendende på mig over sine briller: ”mmmmm, vintage Fender!”. Jeg bliver lidt forlegen og begynder febrilsk at forklare problemet. Men det er helt unødvendigt, thi Willy er allerede gået i gang med at diagnosticere selv. Han brummer lidt, mens han skruer lidt hist og her. ”Kom tilbage om time, så fixer jeg det”, siger han venligt på sit sparsomme engelsk. Willy har styr på pis. Jeg giver ham et hjerteligt klap på ryggen af bar lettelse, hvilket måske var lidt upassende, men jeg blev så så glad! Aftenens koncert i universitetsbyen Jena forløb glimrende – vi var alle tre tilfredse med showet, og jeg sprang ingen strenge under aftenens koncert(!). Al magt til Willy :-)

Barra Head på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA