x

Interview: Hercules And Love Affair

Interview: Hercules And Love Affair

Mens vi spændt venter på et nyt album fra Antony And The Johnsons, er der ingen grund til ikke at varme op med udgivelsen af Brooklyn-foretagendet Hercules And Love Affairs selvbetitlede debutalbum, der er på gaden 10. marts. Her springer Antony nemlig ud som diskodiva på fem af albummets ti sange. Bag det mytologiske bandnavn gemmer der sig Andrew Butler (ham med det røde hår på billedet), der ud over Antony har indkaldt vokalekspertise fra dj’en og smykkedesigneren Kim Ann Foxman og Nomi, der tidligere har arbejdet sammen med CocoRosie og Blondie-sangerinden Debbie Harry.

Skulle man satse penge på, hvad der ville røre sig på dansegulvet i 2008, ville det nok være de færreste, der ville gætte på, at 70’ernes og 80’ernes disko og housemusik ville få en renæssance. Men ikke desto mindre tyder noget på, at Hercules And Love Affair er i færd med at starte en retro-bølge, som mange af verdens toneangivende dj’s allerede er begyndt at spinne i klubberne. Og så skader det heller ikke, at Hercules And Love Affair er tilknyttet det hippe label DFA Records, der også huser LCD Soundsystem, Hot Chip og The Rapture.

Diskomusikken blev en besættelse
Vi fangede Andrew Butler til en snak blandt andet om, hvor interessen for house og disko startede.

– Interessen for elektronisk musik begyndte allerede, da jeg som 11-årig hørte Yazoo første gang, men det var først, da jeg var omkring de 15 år, at det blev til mere end blot en interesse. På det tidspunkt havde jeg fået mit første sæt pladespillere og begyndte at samle på vinyler med housemusik. Et par år senere blev jeg introduceret for 70’ernes diskomusik via et mix-tape lavet af en af de house-dj’s, jeg så op til. Da jeg hørte det bånd, fandt jeg ud af, at mange af de housenumre, jeg var vild med, havde samplet fra de originale diskoplader. Så i stedet for at bruge alle mine penge på ny musik begyndte jeg at opspore og samle på diskomusik. Det blev en hel besættelse.

Jeg har flere gange stødt på betegnelsen ”gay disco music”, da jeg skulle læse om dig, både som en beskrivelse af din egen musik og den musik, du er inspireret af, men hvad er ”gay music”? Og vil du mene, at man overhovedet kan kategorisere musik som ”gay”?
– Jeg tror ikke, der er decideret gay musik, men diskoen var uden tvivl vigtigt for de homoseksuelles historie og identitet, hvor house og disko i en periode fungerede som soundtracket. Diskomusikken er ofte meget feminin med en virkelig stærk kvindelig vokal. Og så er det meget følelsesmæssigt udtryksfuldt, hvor det både kan være super-happy, samtidig med at der er en diva, der vræler en tekst ud om ulykkelig kærlighed. Men du har ret i, at man ikke bare kan kalde noget for gay musik.

Det er vel et unødvendigt stempel, da der nok stadig er folk, der lader sig afskrække af at se netop den kategorisering, og derved går de glip af en stor musikalsk oplevelse.
– Jeg er helt enig, det præsenterer ikke et klart billede, og det kan skræmme indsnævrede folk.

Er Hercules And Love Affair-navnet inspireret af Herkules’ frisindede seksualitet?
– Det er direkte inspireret af det. Jeg var fascineret af, at så kendt en skikkelse som Herkules både var den dér stærke og heroiske kriger, og at man så samtidig kunne læse, hvor ulykkelig han var, da hans mandlige elsker Hylas blev kidnappet. I vores tid er det lidt utænkeligt, at sådan en figur kunne opnå heltestatus.

Hvornår opstod idéen om at samarbejde med Antony?
– Jeg har kendt ham i syv år, og vi har arbejdet frem mod den her plade næsten lige så længe. Jeg er virkelig glad for at få ham om bord på dette projekt, for han bidrager med en fantastisk melankoli, der passer enestående til denne type musik, der ellers er meget glædesfyldt. Når Antony står foran en mikrofon, kan han ikke andet end at øse ud af sit enorme hjerte. Han er indbegrebet af ren følelse og generøsitet.

Det må ha’ været lidt af en drøm af få dj-legenden Frankie Knuckles til at remixe din nye single ”Blind”.
– Jeg har aldrig turdet drømme om sådan noget, og det var derfor heller ikke min idé. Men der var en af mine venners venner, der kendte en, der kendte ham, og jeg syntes ærligt talt, at det lød mere som en god idé end en realistisk ide at spørge ham, om han ville remixe sangen. Men jeg fik at vide, at han elskede sangen, og at han gerne ville gøre det, hvilket gjorde mig helt mundlam. Og den dag jeg åbnede filen og hørte sangen, var det som om, mit hjerte hoppede ud af brystkassen. At høre ham modellere en af mine sange var virkeligt flatterende. Jeg havde ikke engang forestillet mig, at han på noget tidspunkt ville komme til at høre noget af det musik, jeg gik og rodede med.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA