KOMMENTAR: Sådan vælger vi, hvad GAFFA anmelder

KOMMENTAR: Sådan vælger vi, hvad GAFFA anmelder

Jeg har været medlem af GAFFAs redaktion i 16 år, og det seneste år har jeg været ansvarlig for at udvælge, hvilke musikudgivelser vi skal anmelde, og hvem der skal gøre det. Det er en både privilegeret og prekær position, for vi får rigtig, rigtig mange udgivelser tilsendt, og hvor end vi gerne ville, kan vi langtfra nå at anmelde det hele. Vi har sat barren på omkring 50 udgivelser om måneden, fortrinsvis albums, men også ep’er. I den tid, jeg har været ansat på GAFFA, er antallet af udgivelser eksploderet.

Da jeg begyndte i 2002, var det meget svært at udgive et album, hvis man ikke havde kontrakt med et pladeselskab. I dag har den digitale udvikling gjort, at enhver med en internetforbindelse kan udsende musik. Det betyder kort fortalt mere alsidighed, mere lort og mere lagkage. De traditionelle pladeselskaber, der var gatekeepere før internetrevolutionen, var måske forsigtige og turde kun satse på det sikre og salgbare, men de var også – som regel da – garanter for et minimum af kvalitet, nu når de skød penge i et projekt. Nu er spillet helt åbent, og hvordan skal man så navigere i det?

Allerførst vil jeg understrege, at vi først og fremmest skriver anmeldelser til vores læsere. Vi vil give dem en guide til den musik, der er værd at beskæftige sig med i det enorme udbud. Vi skriver ikke for de kunstnere, der bliver anmeldt – også selvom vi ved, at mange danske musikere læser med. Og hvem er vores læsere så? Undersøgelser fra Gallup fortæller os, at de fortrinsvis er mellem 18 og 35 år. Jeg er 43 år, så jeg er efterhånden noget ældre end målgruppen, men jeg kan godt huske, hvordan det var: Man vil gerne læse om sine idoler, dem, man kender i forvejen, om de nye navne, morgendagens stjerner – og så de gamle ikoner, som alle musikelskere taler om: Dylan, Springsteen, Patti Smith og så videre.

Det er ikke nogen hemmelighed, at GAFFA er et mainstream-magasin med en bred profil. Vi modtager ingen form for offentlig støtte og er derfor afhængige af et højt læsertal, så vi kan sælge de annoncer, vi lever af. Derfor skriver vi fortrinsvis om bredt appellerende kunstnere. Vi elsker, når musikere som eksempelvis Bisse, Kendrick Lamar og Janelle Monáe udfordrer pop-, rock-, r&b- og hiphop-musikkens rammer og tænker nyt og alternativt, men hvis man har udgivet et album med baglæns indspillet hvalsang tilsat spoken word på serbokroatisk, er det måske ikke noget for vores læsere.    

At skrive om nye navne er en del af GAFFAs DNA. Vi vil gerne være med til at udpege fremtidens succesnavne, så derfor er anmeldelser af debutanter prioriteret højt, hvis vi vurderer, at de har potentiale til at nå videre end øvelokalet eller hjemmestudiet.

Det betyder så også, at der er nogle, vi ikke har plads eller tid til at anmelde, og det er typisk mere erfarne kunstnere, som har udgivet adskillige album, uden at de har udviklet sig voldsomt popularitetsmæssigt og/eller kunstnerisk længe – måske går det endda ned ad bakke. Så vil vi hellere bruge pladsen på noget med mere fremtid. Nogle vil måske kalde det aldersfascisme, jeg kalder det en redaktionel profil. Og nye navne uden det store potentiale vil vi helst forbigå i larmende tavshed – det er bedst for alle parter. Medmindre de har et stort selskab og pr-apparat bag sig, så vores læsere helt sikkert kommer til at høre om dem uanset hvad.

Der er måske nogle, der vil spørge, hvor den sektion, der i mange år hed Demo, og i de senere år hed Uhørt, er blevet af. I dag har den digitale udvikling gjort, at skellet mellem ”rigtige” udgivelser og ”demoer” er fuldstændig udvisket, og derfor bliver alle udgivelser nu anmeldt på samme vilkår og i samme sektion. Vi har dog åbnet en ny sektion, ”Hold øje med”, hvor vi anbefaler nye danske navne med særligt potentiale.

Hvad angår koncertanmeldelser, er det de samme kriterier, der gør sig gældende som ovenstående, om end der skal tages hensyn til logistikken, til tid og sted.

Og så lige til allersidst: Hvis du har udgivet et album og ikke er blevet anmeldt af GAFFA, så fortvivl ikke. Vi er ganske vist landets største og ældste musikmagasin, men den digitale udvikling har også medvirket til, at en ny underskov af musiksites og blogs er skudt op, og mange af dem gør det ganske udmærket, så dem skal man bestemt ikke undervurdere. Og så ved jeg i øvrigt udmærket selv, hvordan det føles – det ikke at blive anmeldt eller blive anmeldt negativt (eller positivt for den sags skyld), dog ikke som musiker, men i mit fritidsjob som forfatter. Men det er en helt anden historie, som vi kan tage en anden gang – sammen med historien om, hvordan vi anmelder, og hvem der gør det. Under alle omstændigheder: Tusind tak for musikken – lad den blive med med at klinge.

Ole Rosenstand Svidt er redaktionssekretær på GAFFA, medlem af bladets redaktion siden 2002


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA