x

Interview: Alter Me

Interview: Alter Me

Det fem mand store orkester, Alter Me, har en usædvanlig historie, der blandt andet inkluderer et livsværk, en stor pladekontrakt og inspirationer fra Grønland. Resultatet af den blanding er den lidt utraditionelle debutplade ”The Fall”, et værk der lukker sig om sig selv, og hvis tekstunivers og musikalske forgangsmænd findes i en krydsning mellem Coldplay, Saybia og Nirvana. ”The Fall” udkommer den 7. april.

GAFFA mødte sangskriver og forsanger Hans Mortensen og trommeslager Esben Brandt på Østerbro til en snak om Grønland, melodisk poprock, eskapisme og den store drengedrøm.

”The Fall” er skrevet af Hans Mortensen i perioden 1999 til 2003. Pladen er indspillet i løbet af 2005 med studiemusikere på et lille pladeselskab i Grønland ved navn Atlantic Records. Derefter søgte forsangeren efter et band på et opslag på internettet – et ret attraktivt bandopslag, da Hans allerede havde en pladekontrakt. Alter Me blev dannet i december 2006, og siden har de store pladeselskaber stået i kø for at signe det danske band, der allerede havde en færdig plade med hitpotentiale. Sidste år blev Alter Me signet hos EMI Music, og nu skal pladen udgives i Europa.

Esben: – Vi har været i mange kontraktforhandlinger med flere store selskaber. Vi har troet på det hele tiden, men vi blev ret overvældede og overraskede. Nu glæder vi os til at komme ud og spille pladen og se en masse ting i Danmark og resten af verden. At komme derud, hvor man oplever noget og lever lidt på kanten, det er lidt en drengedrøm.

Hans: – Vi havde en minitour på Grønland, som gav lidt blod på tanden, men det er samtidig også den største nedtur. Alle rygklapperne, som bare vil være i nærheden og ikke kender én. Det er virkelig overdrevet, og folk bliver skuffede, når de finder ud af, hvor tomt og ensomt det føles.

Esben: – Fester og interviews er meget fint, men det er ikke det, det går ud på. To procent af tiden er det fedt, men det er nederen at sidde på et hotel i Düsseldorf og savne kæresten. Vi er egentlig bare en flok drenge, og jeg tror, vores force er, at vi bare gerne vil spille musik. Og musikken er det værd, i det tilfælde kan man sige, at målet helliger midlet.

Eskapisme
”The Fall” er skrevet kort efter, den 26-årige forsanger Hans Mortensen vendte tilbage fra Grønland, hvor han har boet 15 år af sit liv. Resultatet er en plade fra en periode af forsangerens liv, som er forbi, en lang sammenhængende historie, der starter med et ”Escape” og slutter med et ”Ghost”, og fra en tid hvor Alter Me ikke engang eksisterede.

Hans: – Pladen er skrevet, da jeg vendte tilbage fra Grønland, og den handler om kontrasten mellem mit liv på Grønland og mit liv i Danmark. Jeg kom til Danmark på en svær tid, hvor mine forældre blev skilt, og det er alle teksterne skrevet ud fra.

– ”The Fall” handler om at have det ad helvede til og bygge et fort op omkring sig selv og sin elendighed. Jeg følte, jeg var i et mentalt fængsel, men det var ikke det, jeg ville. Og så skrev jeg en masse numre.

Teksterne kredser om eskapismen, om at slippe væk fra og ikke ville se problemerne i øjnene. Når alting krakelerer og falder fra hinanden omkring én, og til sidst bliver man indhentet af alt lortet.

Esben: – ”Ghost”, som er det sidste nummer, runder ligesom pladen af, hvor man begynder at se tingene, som de er, og derfor er det en god slutning.

Hans: – ”The Fall” er blevet et opus, et livsværk og en dagbog, og nu er det slut. Alt er nyt, og temaerne på pladen gør sig ikke gældende for mig personligt mere. Derfor vil vi også lave noget helt andet bagefter, men det er helt fint. Jeg kan godt lide at fortælle historier, og der skal nok komme noget nyt.

”The Fall” har hele 14 numre, og det har været et større samtaleemne i produktionen, men for bandet er den kunstneriske ambition helt klar. Nemlig at gengive et værk, en helhed.

Thom Yorke
Alter Me, hvis navn ifølge Hans Mortensen refererer til, at mennesker (og pladebranchen) forsøger at ændre én, sætte mærkater på musikken og putte bandet i kasser, lægger ingen særlig betydning i genrer. Men inspirationer fra den bedre del af tuderocken og 90’er-rock er meget tydelige. Hans Mortensens stemme lyder flere steder som en ung Thom Yorke, eller måske ligefrem Jeff Buckley.

Hans: – Det er klart, at jeg har lyttet til Radiohead, og ved førstegangslytning, så siger folk, at min vokal og klang minder om Thom Yorkes. Men vi prøver på ingen måde at lyde som dem.

Sandheden er, at jeg i virkeligheden er meget kræsen med, hvilke bands jeg lytter til. Det betyder, jeg har lyttet til relativt få kunstnere, men til gengæld har jeg dyrket dem rigtigt meget. Det er Nirvana, Bob Dylan, Beatles, Pink Floyd og Radiohead, som måske kom ind på et tidspunkt, hvor jeg var ret modtagelige over for musikken. Radiohead har været min barndomsven.

– Vi prøver bare at være meget direkte og tage lyden direkte ud af posen, og så er der måske meget Radiohead i den pose. Musikken er i højsædet. Vi er ekstremt konceptfrie mennesker, og vi stoler så meget på materialet, så vores indstilling er, at vi ikke behøver at pynte på det. Vi har behov for at være meget ærlige, uden det bliver helt tuderocksærlighed.

I tekstuniverset betyder det, at sangene bliver meget følelsesmæssige, og musikken bliver ret lettilgængelig uden dog at være simpel.

Hans: – Naivitet er ikke per definition dumt. Det betyder, man forholder sig til sine egne følelser. Det er en slags anti-kontrol, hvor man siger tingene, som de er. Det kan være smukt, uhyggeligt, kærligt eller melankolsk.

Alter Me består af: Kasper Rasmussen (guitar, orgel), Nicolai Westh (guitar, orgel), Jesper Van (bas), Hans Mortensen (vokal, guitar), Esben Brandt (trommer). Bandet giver 10 koncerter over hele landet i forbindelse fra den 17. april til den 10. maj i forbindelse med udgivelse af debuten.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA