Roskilde-aktuelle Kippenberger: Sanger og direktør med jord under neglene

Roskilde-aktuelle Kippenberger: Sanger og direktør med jord under neglene

Tobias Kippenberger er tilbage som musiker. Efter at The Floor Is Made Of Lava trak stikket på højdepunktet af karrieren, har den karismatiske frontmand brugt sin tid på at lave regnskaber, men nu er han tilbage med ny musik – og ny stillingsbetegnelse. Han kan nemlig kalde sig direktør i det norske billetsystem Tikkios danske afdeling.

Mens The Floor Is Made Of Lava stadig eksisterede, gik forsanger Tobias Kippenberger og syslede med at være manager for nogle forskellige kunstnere. Han læste på music management-uddannelsen og vidste godt, han ville arbejde med noget inden for musikbranchen, han var bare ikke helt klar over hvad.

– Jeg brugte ikke min music management-uddannelse til noget særlig konkret. Og jeg stoppede med at være manager, fordi jeg dybest set måtte erkende, at jeg var en ret dårlig manager, haha! Jeg havde hovedet lidt for langt oppe i røven på mig selv og havde travlt med min egen musik, som tog det meste af min tid og min opmærksomhed. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for dem, jeg arbejdede for, men på det tidspunkt var jeg jo bare en ung knægt, der levede rockdrømmen ud, fortæller Tobias, der brugte sine år på music management-uddannelsen på at finde ud af, hvad hans plads i musikbranchen skulle være.

– Jeg vidste, at jeg gerne ville arbejde med noget branchemæssigt – det var en naturlig forlængelse af min rolle i The Floor Is Made Of Lava, hvor jeg var den af os, der interesserede sig for alt det, der foregik rundt omkring musikken og var primus motor for det. Så det var naturligt for mig at ville noget i branchen. Først troede jeg, det var management, der var det fede, og jeg prøvede også at lave et pladeselskab sammen med Simon Kvamm og Sebastian Wolff – det blev til en enkelt plade, men til sidst i uddannelsesforløbet gik det op for mig, at det, jeg syntes var mest interessant, hverken var marketing eller ”hvad er kunst?”-fagene, men det med tallene.

Kom det bag på dig?

– Nej, jeg vidste det godt lidt i forvejen. Efter gymnasiet gik jeg på den etårige HH, som var et tillægsår til gymnasiet, hvor man kunne tage handelsgymnasiet på et år, og der var det eneste, der fangede min interesse, erhvervsøkonomi. Efterfølgende arbejdede jeg i en børnehave, hvor der var en far, som arbejdede i Kulturministeriet, og som gjorde mig opmærksom på music management-uddannelsen, og det var derfor, jeg havnede der, men det var først til sidst, det med tallene kom tilbage til mig. Jeg skrev bacheloropgave om musikere og skatteregnskaber – nogen, ingen har gjort hverken før eller siden, haha! Det er ikke lige det område, der fanger flest.

Hvorfor fangede det dig?

– Det tænder mig ret meget at sætte ting i systemer, og det har det egentlig altid gjort. Den dag, vi skulle spille med The Floor Is Made Of Lava i Radiohuset Rocker, fik jeg lavet min første tatovering, og det var en Lego-mand. For mig symboliserede det den perfekte kombination af systematik og leg. Det at sidde og sætte tal i orden og finde hoved og hale i tingene har for mig været en voksen udgave af at lege med Lego. At lægge en slags puslespil.

Dårlig på skolebænken

Da I stoppede i The Floor Is Made Of Lava, begyndte du at lave regnskaber. Hvordan skete det?

– I den forbindelse skylder jeg Pelle Peter Jensen (P3-vært og dj, red.) en kæmpe tak. Han studerede Music Management på årgangen over mig og har også været tour manager for Lava nogle gange. Han var en god ven af bandet, og han var så sød, at han stillede op som prøvekanin for mig. Han var min første regnskabskunde, og jeg gik til det på den måde, at jeg tog det, jeg havde lært og de bøger, jeg havde om økonomistyring og satte mig ned med et Excel-ark og i princippet byggede mit eget regnskabssystem. Selvom jeg ikke vidste, det var det, jeg var i gang med på det tidspunkt. Det blev min måde at blive bekendt med, hvad regnskab egentlig går ud på.

Er du i virkeligheden bedst til at lære ting ved bare at ”gøre det”?

– Absolut! Det er noget, jeg har fundet ud af ved mig selv: jeg er virkelig dårlig til at sidde på skolebænken eller sidde og se en eller anden tutorial på YouTube. Generelt er jeg bare ikke så god til at få forklaret ting, læse bøger og teori i det hele taget. Det ryger simpelthen ind ad det ene øre og ud ad det andet. Men hvis du til gengæld giver mig noget imellem hænderne, så er der altså ild i piben, og det er den måde, jeg lærer på. ”Learning by doing” og ”trial and error” er kære begreber for mig, så jeg er helt overbevist om, at der er meget stor forskel på, hvordan man skal lære. Jeg ved ikke, hvordan man angriber det i folkeskolen eller på de videregående uddannelser, men hvis man kan slå på tromme for det her, vil jeg i hvert fald kippe med flaget for fordelen og effekten ved at få tingene ud i hænderne på folk. I hvert fald på dem, det virker bedst for.

Ting tager tid

Tobias’ to første regnskabskunder var Pelle Peter Jensen og The Floor Is Made Of Lava. Han lavede bandets sidste regnskab i 2013, men allerede fra Lavas anden plade Howl at the Moon fra 2010 begyndte Tobias også at holde styr på lagerbeholdningen af bandets merchandise og lavede regnskaber i den forbindelse.

– Det lærte jeg også en del af. Jeg er endt med at blive meget selvlært, og nogle gange kunne det måske nok være meget rart at have noget mere at læne sig op ad, for det er en fremgangsmåde, der tager megen tid. Og jeg har kunnet tillade mig at efteruddanne mig selv på denne her måde, fordi jeg har haft nogle penge med fra min tid som musiker og på den måde lære det i mit eget tempo uden at være økonomisk afhængig af det. Jeg har også lært meget af, at The Bank (managementfirma med mere, red.) i 2015 tog mig ind og lod mig være regnskabsansvarlig hos dem. Der blev lige lagt nogle ekstra lag på.

Hvilke lag var det?

– Det var ting som budgetkontrol og afrapportering til bestyrelsen.

Speciel i sin branche

Før han havnede hos The Bank, tog Tobias’ regnskabskarriere afsæt i hans bacheloropgave, og at Pelle Peter Jensen og musikerkollegaer turde overlade deres regnskaber til ham. Siden tog Target Records ham ind for at lære ham op som bogholder.

– Jeg skulle læres op af deres eksisterende bogholder, men jeg nåede kun at være der en dag om ugen i to måneder, før han blev langtidssygemeldt. Regnskabet skulle jo stadig laves, og jeg fik mere eller mindre beskeden: ”Nå, men du må jo finde ud af det”, så jeg måtte bare se at finde ud af en måde at begå mig i deres meget old-school regnskabsprogram – selvfølgelig med al den støtte, jeg kunne få fra direktøren. Det var første gang, jeg sad og skulle arbejde i systemer, jeg ikke selv havde lavet, så der kom første lag på. Siden kom der flere i The Bank, og efterhånden som jeg blev bedre til at lave regnskaber, forstod jeg også bedre, at det bare er nogle grundlæggende principper bundet op på lovgivning, og det kan man sådan set overføre til en hvilken som helst branche. Man behøver for eksempel ikke vide så meget om musikbranchen for at lave regnskab for musikere. Det bliver dog mere komplekst, når man har at gøre med mere specifikke ting som royaltyberegning og statements.

– På et tidspunkt begyndte jeg at lave regnskaber for nogle folk, der har forskellige firmaer. De var gået i dialog med de her norske fyre om at prøve at udvide til Danmark, og så spurgte de mig simpelthen, om jeg kunne være interesseret i at prøve noget nyt. På det tidspunkt havde jeg siddet og lavet regnskaber i fem år og havde lært det, jeg syntes, jeg skulle lære om det, og jeg kunne tage de ting, jeg havde lært med mig som en kæmpe ballast i både det job, jeg sidder i nu og de ting, jeg eventuelt kommer til at beskæftige mig med i fremtiden. Jeg ved jo ikke, hvad jeg laver om 20 år, men jeg er virkelig glad for, at jeg har økonomidelen med, for det gør mig lidt speciel i den branche, jeg begår mig i.

Hvad går din nuværende stilling helt præcist ud på?

– Billetsystemet Tikkio har eksisteret i Norge i fire års tid, og min opgave er at tage et system, der er yderst succesfuldt i Norge og få det til at blive lige så succesfuldt herhjemme. I den forbindelse har marketing faktisk endelig fanget min opmærksomhed – nærmere bestemt, hvordan store datamængder sættes i system til at markedsføre, så på den måde udspringer det af mit tidligere arbejde med royalty statements.

Åndssvag timing

Ud over et fuldtidsjob har Tobias også valgt at søsætte en solokarriere og blive far inden for de sidste to år. Med hans egne ord kunne timingen godt have været bedre.

– Jeg søsatte min solokarriere, lige da jeg blev far for halvandet år siden, og jeg nåede at være far i et år, før jeg skulle starte i det her nye job og lære en helt ny del af branchen at kende. Der har været knald på. Timingen har været helt åndssvag, men man er jo også nødt til at gribe mulighederne, når de kommer. De første to år af min søns liv har været ret turbulente, men nu synes jeg, musikken er nået til et punkt, hvor der er et fundament at stå på. Det tog lang tid at finde ud af, hvad kernen var i den musik, jeg gerne ville lave. Den kerne synes, jeg har fundet ind til nu, og det er ikke fordi, jeg bare hiver sangene ud af røven, men det er en større fornøjelse at tage hul på nye sange nu end tidligere. Jeg har en bedre idé om, hvad det er, jeg bygger videre på. Det er også fedt at være der, hvor jeg synes, jeg kan spille en tilpas lang koncert til, at det giver mening at tage ud og spille sangene for folk. Jeg har også en ep med fem numre lige rundt om hjørnet, så det er spændende, hvad der kommer til at ske med musikken.

Hvad tænker du selv?

– Jeg ved ikke, om der også skal komme en ep mere til efteråret, eller om det vil give mere mening at arbejde hen imod et album. Det vil tiden vise.

Men hvor mange timer har du i døgnet? Hvordan får du tid til det hele?

– Jeg er så heldig, at der i min ansættelseskontrakt står, at min arbejdsgiver er bevidst om, at jeg er udøvende musiker, og at alle parter ser det som en fordel i mit arbejde, at jeg er aktiv på den front. Samtidig forventes det dog også, at jeg bruger min fritid på det. Heldigvis er det jo sådan i Danmark, at man spiller de fleste koncerter i weekenderne, og jeg regner heller ikke med at skulle turnere land og rige rundt på samme måde, som vi gjorde med Lava.

Tobias’ fritidsjobs

Det kan godt være, Tobias er en mand med mange jern i ilden i disse dage, men har han altid været lige arbejdsom? Her følger en liste over mandens fritidsjobs op gennem hans ungdom:

Avisbud

Flisestabler på en flisefabrik uden for Esbjerg

Pakket fisk på havnen

Lager- og møbelsamlerdreng i en møbelbutik

Buddreng hos en gammeldags købmand, hvor han i bedste Busters Verden-stil cyklede rundt på en Longjohn

Pædagogmedhjælper   

 

Samfundet er forhippet på uddannelse

– Det er blevet en kæphest for mig, at jeg synes, det er ærgerligt, at vores samfund er så forhippet på uddannelse. Naturligvis kan uddannelse gøre rigtig meget for rigtig mange mennesker, men jeg synes, det er superærgerligt, at man bygger resten af samfundet op på en måde, så man ikke kan få det arbejde, man gerne vil have, hvis ikke man har en uddannelse. Jeg er mere begejstret for den gammeldags måde, hvor man kommer ud og er i lære og på den måde mærker og bliver udsat for, hvordan det rent faktisk foregår at arbejde med det fag, man gerne vil. Jeg forstår slet ikke princippet i, at man i offentlige lønsystemer har løntrin, der er bestemt af, hvilket uddannelsesniveau man har. Det er da fuldstændig ligegyldigt, om man har taget en bachelor eller en kandidat, hvis man er dygtig til det, man laver. Hvis man har ti års erfaring, men ingen tilsvarende uddannelse, så kan man blive aflønnet med mange tusind kroner mindre end den nyuddannede uden erfaring – simpelthen fordi systemet har bestemt sig for en særlig model. Så det vil jeg da gerne slå et slag for, at man måske lige genovervejer.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA