x

Guide: Disse navne SKAL du se på Roskilde – ifølge GAFFAs anmeldere

Guide: Disse navne SKAL du se på Roskilde – ifølge GAFFAs anmeldere

Roskilde Festival er lige om hjørnet, og traditionen tro har vores anmeldere udvalgt en stribe koncerter, som vi ser særligt frem til – og som alle også bliver anmeldt i de kommende dage. Rigtig god festival!

St. Vincent, Arena onsdag den 4. juli klokken 20.30 (billedet)

I min bog er St. Vincent den mest kompetente arvtager efter Prince og svaret på, hvem min all-time yndlingsguitarist er, når snakken falder på den slags. Sidst, jeg så hende live, var på Primavera festival i Barcelona i 2014, hvor jeg tabte kæben over, hvor fuldendt en kunstner hun er. Det selvbetitlede album fra 2014 fik mig til at overgive mig, især med skæringen "Birth In Reverse", der har linjer som: "Oh what an ordinary day/ take out the garbage, masturbate". I love it! Masseduction fra sidste år var endnu en genistreg, fra Bowie-praise på ”New York” over kommentarer om både skønhedsidealer og et overdiagnosticerende samfund på henholdsvis ”Los Ageless” og ”Pills”. St. Vincent, der har det borgerlige navn Annie Clark, er altså en visionær kunstner med noget på hjerte. Oven i hatten er hun en gudsbenådet multiinstrumentalist, med en fortid i det avantgardistiske musikkollektiv The Polyphonic Spree, og nu med guitaren som hovedinstrument, hvilket, som tidligere nævnt, har trukket referencer til Prince, hvis evner med en spade vist ikke behøver nærmere introduktion. Slutteligt har St. Vincent formået at skabe en æstetik omkring sin kunstnerpersona, der er helt sin egen. Fra Balenciaga-kostumer over fænomenale musikvideoer til hendes intense sceneshow. St. Vincent er den fuldendte pakke i min bog og er klart den kunstner, jeg glæder mig allermest til at opleve på dette års Roskilde Festival. (af Sara Elisabeth Nedergaard)

Eminem, Roskilde Festival, Orange Scene, onsdag den 4. juli klokken 22.00

Jeg var massiv fan af Eminem i mine teenageår og græd som pisket, da han aflyste dobbeltkoncerten med 50 Cent i 2005. Min besættelse er for længst blevet mere moderat, men når Slim Shady kommer til Danmark, så er det simpelthen et højdepunkt, som jeg hverken kan eller vil gå glip af. Og det burde du heller ikke. Hans nyeste album, Revival, er måske ikke hans bedste, men du kan roligt se frem til masser af hits fra det store bagkatalig – og det er hans første koncert i Danmark, nogensinde (af Sidsel Thomassen)

Nine Inch Nails, Arena, natten onsdag den 4. juli klokken 00.30

Trent Reznor er perfektionist, og det afspejles i alle aspekter af Nine Inch Nails. Om det er auditivt eller visuelt, bevæger Nine Inch Nails sig konstant nær perfektionen og provokationen. Perfektionismen balanceres mod det faktum, at Trent Reznor er pisseligeglad.

På Roskilde Festival for ni år siden, blev jeg første gang bekendt med det. Jeg havde hørt The Downward Spiral og Broken på mit teenageværelse. Det lød anderledes end Nirvana og Pearl Jam, men vreden og volden i musikken tiltrak mig. For ni år siden anede jeg ikke, hvad jeg på vej ind til, da jeg bevægede mig mod Orange Scene. Jeg bevægede mig foran, for der var god plads, da Röyksopp spillede ovre ved siden af. Trent Reznor stod som en silhuet og bankede manisk løs på guitaren. Det var kaotisk. Det var ukontrolleret.

Mine forventninger til Nine Inch Nails afspejler sig ikke direkte i min oplevelse med bandet for ni år siden. Med det nye album Bad Witch i rygsækken befinder Nine Inch Nails sig lige nu i midten af et kreativt drejepunkt, der trækker tråde fra With Teeth over The Fragile til Pretty Hate Machine. Trent Reznor formår igennem Nine Inch Nails at kanalisere en vrede, jeg kan identificere mig med, og jeg er sikker på, at mange har det på samme måde. Det er provokerende kunst, som et produkt af de aggressionsudladninger, der kendetegner vores samfund og eksistens. (af Simon Nielsen)

First Aid Kit, Orange torsdag den 5. juli klokken 16

Meget kan man sige om Roskilde Festival – ikke at den forkæler sine deltagere med americana, selvom countrymusikken i dag oplever sit største momentum worldwide, siden Hank Williams købte eller stjal sin første guitar.

Men så er der den svenske duo First Aid Kit, der i år optræder for fjerde gang i Roskilde. Søstrene Johanna og Klara Söderbergs forfinede countrypop vil bringe et frisk pust fra det musikalske amerikanske hjerteland ind over en forhåbentlig varm dansk torsdag.

Med generøst brug af alle til faget hørende midler - strygere, blæsere, orgel, steelguitar, klokkespil – er duoens folksy country som et vellykket transatlantisk ægteskab mellem klassisk, rustik americana og svensk/nordisk popekstravaganza. Det sidste gælder både melodi, tone og produktion. Og stadig er der denne her melankolske, nordiske tone i søstrenes sang.

First Aid Kit er et lindrende nødberedskab, når det gør ondt på den gode måde.

For mig har koncerten med familien Söderberg et særlig catch. I 1984 så jeg deres far og producer m.m. Benkt Söderberg, dengang Svensson, spille samme sted som medlem af Örebrobandet Lolita Pop. (af Jan Eriksen)

Ben Frost, Avalon, torsdag den 5. juli klokken 17

Man skal ikke snyde sig selv for at høre Ben Frost på årets festival. Hans udgave af voldsom guitar-ambient gør sig ekstremt godt live, og man behøver ikke kende bagkataloget for at nyde de på samme tid stillestående og brutale flader. Som havet, der på en måde er det samme hele tiden, og alligevel består af den ene knusende bølge efter den anden. Hvis navnet ikke siger dig noget, så kan det være at en titel som ”We Love You Michael Gira” gør dig nysgerrig. Eller at han lavede musik til operaudgaven af Iain Banks’ bog ”The Wasp Factory”. Ben Frost har en sjælden evne til at bygge numre op på scenen, og man bliver helt hypnotiseret af de til tider tyste flader og det til tider frådende brøl af distortion. Selvom det meste af lyden er guitarer og samples af guitarer, er det ikke rocket eller riffet på noget tidspunkt. Det indeholder alt det monumentale og smukke fra Swans, men sat i en ambient kontekst, og spillet af én mand på scenen. Det bliver ikke festligt, men helt igennem fantastisk.

PS: Hvis man du beskrivelsen lyder interessant, men ikke har Roskilde-billet, så spiller han et lidt lysere set i Roskilde Domkirke tirsdag aften. Det bliver en spirituel oplevelse af de helt sjældne. (af Hansen)

Chelsea Wolfe, Pavillon torsdag den 5. juli klokken 18.00

Er du både til Sleep, Black Sabbath, Joan Baez og Townes Van Zandt? Så skal du skynde dig op foran Pavillionscenen når amerikanske Chelsea Wolfe går på. Wolfe har de seneste år cementeret sig som aftageren fra Diamanda Galás som mørkets dronning. Med albums som sidste års Hiss Spun og mesterværket Abyss i rygsækken tvinger hun publikum ind i et dystert mørkerum, fyldt med spindelvæv og slukkede stearinlys, hvor en stor, ond trold kan hoppe frem fra mørket når som helst. Et sted, man ikke helt ved om man har lyst til at besøge, men som man finder sig selv komme tilbage til, uanset hvad.

Med Wolfe i midten som en indelukket femme-fatale på angstanfaldets rand og sange om sorg, krænkelse og død – samt Hiss Spun’s egentlige stjerne: Trommeslager Jess Gowrie – er der garanteret en ond, dyster halvanden time i selskab med den nye fyrstinde af kulsort dystopi. Det bliver forhåbentligt smukt, hårdt, storslået og skide godt! (af Simon Heggum)

Stormzy, Arena, torsdag den 5. juli klokken 23.45

At kalde Stormzy for kronprinsen af grime er næsten at underdrive hans og genrens betydning i moderne rapkultur. Mens den amerikanske hip hop-bølge har ladet sig indlemme i poppens domæne op igennem det 21. århundrede, valgte briterne en minimalistisk brutal niche at hengive sig til, en niche som i sin kerne var mere tro mod kulturens arnested. Med rødder tilbage til Dizzee Rascal, Jme og Kano, som antændte gnisten i 00’erne, får vi lov at opleve Londoneren i fuld flor efter at han nedlagde Apollo-scenen i silende regn og fuldstændig manisk aggressivitet og tilstedeværelse på scenen og hos publikum ved sit sidste besøg på festivalen i 2016. Og med ”Gang Signs & Prayer” i ryggen har vi tilmed et fuldlængde album at falde tilbage på med ilter spænding! Det eneste tvivlsspørgsmål er, om vi får en vægelsindet koncert i stil med debutalbummet, som søger forbindelsen mellem gospel, rap og sjælere i et, eller om smadderfesten bliver skruet op på maks. Uanset hvor det ender, så bliver det skidesjovt! Ses på festivalen! (Elias Kvist)

Kali Uchis, Apollo, lørdag den 7. juli klokken 15.00

En af mine større oplevelser på Roskilde var, da jeg i 2011 oplevede Janelle Monáes første optræden på festivalen. Jeg forventer noget tilsvarende, når den amerikansk-columbianske soulsangerinde og sangskriver Kali Uchis debuterer på Dyrskuepladsen. Hun medvirkede sidste år på ligeledes Roskilde-aktuelle Gorillaz’ album Humanz og har dette forår udgivet sit fremragende debutalbum Isolation, der byder på fortrinsvis håndspillet soul og r&b med inspiration fra jazz og masser af elegante finesser, ikke ulig førnævnte Monáe og navne som SZA, Erykah Badu og Amy Winehouse. Se hende, før hun bliver rigtig stor! (af Ole Rosenstand Svidt)

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA