NEKROLOG Hiphoppens stemme og sjæl: Jeppe “Jay-B” Bisgaard (1971-2018)

NEKROLOG Hiphoppens stemme og sjæl: Jeppe “Jay-B” Bisgaard (1971-2018)

Jeppe “Jay-B” Bisgaard døde fredag aften, blot 47 år gammel efter en årelang kamp med cancer. Gennem sit liv agerede han som skribent, konferencier, dj, manager, producer, sangskriver, målmand og meget andet. Men han var først og fremmest hiphop. 

Han var ikke bare en af stemmerne i hiphoppen. Han var selve stemmen af hiphop. Dens ånd og sjæl kogt ned til benet i en sprudlende, passioneret, engageret og rablende personlighed. Han vil blive husket som den vel nok største foregangsmand for hiphoppen i Danmark, og han efterlader sig en kulturel arv, der kommer til at berige generationer af hiphoppere i fremtiden. 

Øjeblikkeligt hiphoppens fremmeste formidler

Jeppe Bisgaard blev født den 17. juni 1971, søn af Hanne og Hans Otto “Bissen” Bisgaard. Han voksede op i Haslev, men allerede i teenageårene rykkede han til København. Her blev han nærmest øjeblikkeligt en del af hovedstadens hiphop-scene og kort tid efter den fremmeste formidler af hiphoppen herhjemme.  

Det var den legendariske koncert i KB Hallen i 1988 med Run-DMC, Public Enemy og Derek B, der førte til Bisgaards første skribentjobs. Dels for det toneangivende musikblad MM, dels for ungdomsbladet Mix. 

Da to siders “Real Rap” var nok til at købe et månedsmagasin

Jeppe Bisgaard var landets bedste hiphopjournalist, men han skrev aldrig som en journalist, han skrev som en hiphopper. 

Hans tid på Mix fra 1989 til 1995 kan ikke overvurderes. De to sider i bladet, der bar titlen “Real Rap” var langt de fleste hiphopperes primære kilde til information om deres helte fra Amerika. For en stor dels vedkommende var det formentlig de eneste to sider af bladet, der blev læst. Inspireret af den amerikanske hiphop-entreprenør Dave Funkenklein havde “Real Rap” en helt særlig stil, der var fyldt med slang, associationsrækker, shoutouts, en nærmest usund besættelse af rapperen Grand Puba og andre uforståeligheder, der skulle afkodes korrekt, for at forstås. Men når femøren først faldt, følte man sig virkelig som en del af inderkredsen, der blev talt direkte til på hiphoppens modersmål.     

Forsker i Musikvidenskab, Mads Krogh har fundet dette ærkeeksempel på Jeppe Bisgaards vidunderlige tone: 

“Light my peoples! Ild, vand, jord, blålyn, 40s, Øagers burgere og det i den grad og på den breddegrad,
hvor Jay-B lights up the pen for the Real Rap symphony! Er hiphop en kultur, religion eller noget helt
tredje …? Kan vi ikke bare blive enige om, at hiphop er alt!!! Kom træt hjem efter en fucked up dag.
Sæt BDP’s ’Criminal Minded’ på og det føles, som om man har nakket fem koffein tabletter og har
vundet i Lotto. Føler man et øjeblik, at tilværelsen er for grå og indholdsløs … Prop ’Style Wars’ i videoen
og lad farverne, stemningerne og bevægelserne løfte dig op på et højere niveau. Et kæmpe shout
out til Sabe, Sek, Rens, Fae, Bates, Paks og alle de andre graf skrivere, der forsøder tilværelsen for
DSB og hele den danske befolkning. Let it be known that my ego’s only partially grown.”

Selvom teksten er fra 1995 er den lyslevende og nutidig i sin form og det virker nærmest som om Bisgaard er 20 lysår forud for hashtag-generations stil. 

Soulpower, Smashhit og 2Pac-produktion  

Selvom arbejdet som skribent fyldte meget i Jay-B’s entre på hiphopscenen, har han som nævnt haft et væld af andre kasketter på. Allerede fra 1991 arbejdede han som pladeselskabsmand på Soulpower Productions med Cutfather og Soulshock og senere var han instrumental i at bringe så forskellige grupper som Outlandish og Malk De Koijn frem. Hans mastodontiske og kaotiske arbejde med Malk De Koijns debutplade er beskrevet i bookletten til genudgivelsen af “Smashhit in Aberdeen”, der kom sidste år. Her dyppede Jeppe Bisgaard en sidste gang pennen og øste af det enorme sproglige overskud, han indeholdt. Det kan ikke anbefales nok at læse hans “Memoirs fra Langestrand”.

Arbejdet i pladebranchen bragte for en stund Jeppe Bisgaard til Los Angeles, men selvom han blandt andet har en producer-credit på 2Pac’s “Old School” fra “Me Against The World”-albummet var det alligevel Danmark og især København, der var hans legeplads. Her så man ham som en fast del af byens natteliv, om det var som konferencier til DM I Mix, DJ på byens spillesteder eller vært i radioprogrammet Ruff Rugged N Raw på The Voice med vennen fra Boulevard Connection, DJ Typhoon. 

Og så er der alle de små fingeraftryk, man nærmest glemmer. Som at han som teenager skrev tekster til Salli, en af landets første kvindelige rappere, og fik hende til at hylde yndlingsholdet Brøndby. Eller som at han sørgede for at hiphopsatiregruppen Gramsespektrums geniale radiogøgl blev foreviget på album.    

Hiphop til folket - fra København til Aarhus Took It 

Også på scenen havde Jeppe Bisgaard en helt særlig måde at tiltale publikum på og når han råbte: “My peoples, my peoples, det I er vidner til at jo så vildt at det næsten får mit hjerte til at koge over”, vidste man hvor episk begivenheden var, uanset om det var Roskilde Festival eller et undergrundsjam på Loppen. 

Desuden havde han en særlig kærlighed for landets mest udkantede byer og alt fra Svendborg til Hvide Sande var hiphophøjborge på Jay-B’s landkort. Således var han i en årrække fast konferencier til festivalen Aarhus Took It og selv aarhusianerne overgav sig og omfavnende Bisgaards særlige stemme som deres egen. 

Skelsættende, toneangivende og kæmpestore fodspor 

Jay-B’s historie er på mange måder hele dansk hiphops historie, for han var så skelsættende og toneangivende i sine bedrifter. For mig har han siden jeg læste “Real Rap” i Mix i mit provinsbarndomshjem, både været en helt og en filurkat, som jeg altid så op til, men sjældent vidste hvor jeg havde. Det har gennem årene været mig forundt at skulle gå i Jay-B’s  gigantiske fodspor og forsøge at udfylde hans rolle som skribent og konferencier. Her er det største kompliment, jeg har fået været: “Du er den bedste… siden Jeppe.”

Selv reflekterede han engang over sine efterfølgere, og med vanlig generøsitet formulerede han sin arv således: “Hele tankegangen om at sidde & ærgre sig over at nogen har skabt noget man ikke selv kunne, er ikke mig. Hver eneste gang nogen bryder grænser og når nye højder skal det bare glæde og inspirere én til at gøre det endnu bedre.”

Bølgedale, bølgetoppe og en ærespris 

De, der har været tæt på ham, ved at Jeppe Bisgaard de seneste år har kæmpet en uretfærdig kamp med cancer. Det har været hårdt og der har været mange bølgetoppe og -dale i forløbet. Der har været jobs han har måttet sige nej til, fordi lægerne frarådede ham at stå foran det store publikum og få dem op på den klinge som kun han kan - undskyld, kunne. 

For nogle ville det have været et nederlag at sælge en gigantisk pladesamling, men for Jeppe var det i stedet muligheden for at få udbredt sin vidunderlige vinyler på Københavns boomende brugtplademarked, så nye DJ’s kan scratche i en skive med Jay-B på innersleevet. Det må have glædet ham særligt at han i år var modtageren af den særlige Kim Schumacher-ærespris til Danish Dee-Jay Awards.

Rejse jer en sidste gang for Jeppe 

Hver gang han de seneste år viste sig til DM i Mix eller til Malk De Koijn-koncert, altid trofast fulgt af sin elskede søster, Mette Marie, blev han hyldet som den hiphopstatsmand, han var. I Det Kongelige Teater rejser man sig for de royale. Til hiphop rejste vi os for Jeppe.         

Nu er Jeppe “Jay-B” Bisgaard ikke mere. Men hans ord, både på skrift og på scenen, er mejslet ind i historien. Jeg håber, at hele landets hiphoppere vil rejse sig til hans sidste rejse, når: “Jay-B lights up the pen for the Real Rap symphony!”


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA