x

Filmanmeldelse: Sleepwalking Through The Mekong

Filmanmeldelse: Sleepwalking Through The Mekong

Dengue Fever er et band med rødder i Los Angeles, der har fået den udknaldede idé at spille tresserpop fra Cambodia. Hjemme i USA fandt de sangerinden Chhom Nimol, som er vokset op med sangene, der stadig dyrkes intenst i hjemlandet. Ikke mindst på baggrund af, at de såkaldte Røde Kmeeres rædselsregime fra 1975-79 målrettet gik efter at udrydde kunstnere og intellektuelle i et folkemord, hvor det skønnes at op mod halvanden million døde. Filmen er således en hyldest til de store stjerner inden for den såkaldte ramkbach-stil, blandt andet Song Senghorn, der dog trak sig tilbage, da hun blev gift.

Netop rødderne på vestkysten gør, at det var naturligt for Dengue Fever at bruge inspirationer fra surfmusikken til at gå i kødet på de gamle popsange, som har meget tilfælles med poppen i Thailand og udsprang fra amerikanske tropper på nattesjov, som skulle høre noget hjemlig tråd. Tråd, der dog i sammenstødet med cambodiansk kultur nærmest lyder som Bollywood goes acid.

Filmen er en charmerende roadmovie om orkestrets ”hjemkomst”, og der er mange fede scener, der ikke mindst har med de vantro cambodianeres reaktion på amerikanernes totale dedikation til landets kulturarv. Og man forstår dem. Forestil dig et kinesisk band spille Gasolin’.

Sleepwalking Through The Mekong er et lysende portræt af en blid kultur, og der er ubetalelige scener som ikke mindst besøget på en musikskole, hvor LA-drengene sidder på gulvet med de elektriske guitarer, og en stribe unger går totalt bananas ud i retro-pop. Eller de uundgåelige klip, hvor drengene kører karaoke-trippet til en video med Song Senghorn.

Originalt tænkt film – og en betydelig appetitvækker til bandets optræden på Roskilde.

Sleepwalking Through The Mekong
Instruction: John Pirozzi - 71 min. USA 2007
Natfilm-festival, Cinemateket, København, 29-3-2008


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA