x

Interview: Silje Nes – engageret enspænder

Interview: Silje Nes – engageret enspænder

Et nyt talent har meldt sig på den nordiske musikscene. Det sker godt nok ikke så sjældent i disse dage, men den 26-årige alternative norske singer/songwriter Silje Nes giver alligevel anledning til lidt ekstraordinær begejstring, for hendes sangskrivning og eksperimenteren med alskens instrumenter har en unik og dragende karakter. Den Berlin-baserede solist, som i januar udgav sit debutalbum Ames Room og p.t. også er aktuel med den digitale EP Yellow, ofrede en del af sin nattesøvn for at svare på GAFFAs spørgsmål. Mere kan man vel knap forlange…

Dit debutalbum, "Ames Room", har nu været at finde i butikkerne i et par måneder. Hvilken respons har du fået indtil videre – og er du tilfreds med den måde, hvorpå pladen er blevet modtaget?
- Overordnet har det været en kæmpestor ændring for mig overhovedet at få respons på det, jeg laver, for indtil nu har min musik været noget, jeg har holdt næsten helt for mig selv. Jeg har ville distancere mig fra hvilke som helst reaktioner, der kom, men der har været meget positiv respons, og det gør selvfølgelig alting meget behageligere, end hvis det modsatte var tilfældet. Og sandheden er, at hvis der ingen var til at sætte pris på min musik på en eller anden måde, ville det have givet mere mening, at jeg bare havde beholdt de her lyde oppe på mit loft.

Du har studeret klassisk klaver, men da du lavede dit album, valgte du at benytte instrumenter inklusiv trompet, cello, blokfløjte, guitar, melodika og elektronik, som du endnu ikke vidste, hvordan man spillede på. Hvorfor?
- Jeg har ikke rigtigt studeret klassisk klaver formelt set, ikke efter jeg blev 20 år. Det at starte med at spille andre instrumenter føltes aldrig som et bevidst valg. Jeg samlede bare guitaren op og optog den, fordi jeg kunne lide den måde, den lød. Og jeg tror, at det faktum, at jeg ikke vidste, hvordan man spiller guitar, fik mig til at opfinde ting, som jeg ikke ville have været i stand til at spille på klaver. Jeg har altid spillet musik på klaver ved at læse noder. Og det har været fint, men det førte mig aldrig uden for det, andre folk allerede havde lavet. Jeg blev også rigtig træt af lyden af klaveret i længden.

- Åh, jeg glemmer næsten helt, at jeg ikke engang ejer et klaver. Jeg ville sikkert spille på det nu, hvis jeg havde et.

Du har skrevet, optaget og produceret "Ames Room" på egen hånd blot med undtagelse af en enkelt sang. Hvorfor valgte du at gøre det – er du en kontrol-freak?
- Det har heller aldrig været en bevidst beslutning. Det handler mere om at finde en måde at få begyndt på med den sparsomme teknologi, du har til rådighed, og så fortsætte ad den vej… Jeg troede aldrig helt på, at jeg kunne producere den færdige plade på egen hånd, mens jeg arbejdede med musikken, men numrene endte på en eller anden måde færdige. Og så syntes FatCat [Silje Nes’ pladeselskab, red.] åbenbart, at det var en god idé at udgive musikken på den måde, så det var sådan, det skete. For mig har det aldrig rigtig handlet om kontrol, og det har aldrig føltes, som om jeg har haft kontrol over det. Det har bare handlet om at nyde at skabe lyd - og det, at man er meget afhængig af andre mennesker, gør ofte, at ting ikke bliver til noget. Desuden tror jeg, at min arbejdsproces kan sammenlignes med en forfatter, som skriver en bog. Du ville heller aldrig have nogen til at skrive din roman for dig, efter at du har plottet nogle løse idéer ned på papir, ville du?

Den ene sang, som du ikke lavede helt selv - "Over All" - skrev og indspillede du med Kristian Stockhaus fra Ungdomskulen. Hvordan kom det samarbejde i stand, og hvordan var oplevelsen at arbejde med andre mennesker på din musik?
- Kristian var faktisk min venindes kæreste. Han hørte nogle sange, jeg havde lavet, og foreslog, at vi prøvede at lave en sang sammen. Jeg syntes, det var en skræmmende idé, fordi det at lave sange foran andre mennesker kan være meget pinligt. Man bliver nødt til at arbejde sig gennem en masse skidt for at ende med noget, man kan lide, og det er svært at lade andre høre alt det skidt. Og så bekymrer det mig også, at hvem, der nu lytter, synes, at jeg prøver dumme ting af. Men det var sjovt [med Kristian, red.], og resultatet blev noget, jeg aldrig ville have lavet på egen hånd. Der er ting i den sang, som jeg ville have slettet med det samme. Og lige præcis det er den bedste ting ved at arbejde sammen med andre. Men når jeg udgiver min musik under eget navn, synes jeg ikke, jeg kan arbejde ret meget på den måde. Så ville det blive nødt til at være et jævnbyrdigt samarbejde, hvor vi delte et kunstnernavn og så videre.

Er du interesseret i at lave flere samarbejder - og er der i så fald specifikke musikere, som du gerne vil arbejde med?
- Det er ikke noget, jeg vil stræbe efter. Jeg er åben over for, at det kan ske, men som jeg sagde, er det svært at være helt og aldeles selvsikker, når man arbejder sammen med andre, så det bliver nødt til at foregå i situationer, jeg er tilpas med. Det handler primært om at være veltilpas.

Hvad var den største udfordring, imens du lavede "Ames Room"?
- At arbejde på noget i så lang tid uden at blive skør [Silje Nes lavede "Ames Room" over tre år mellem 2004 og 2007, red.]. Og det føles så godt nu at have udgivet noget - at kunne lade det ligge og bevæge sig videre til nye ting.

Hvor stammer albumtitlen fra?
- Det er sjovt, jeg har lavet en hel del interviews, og ingen har nogensinde før spurgt mig om det. "Ames Room" er et værelse, der er bygget på en speciel måde for at skabe en optisk illusion. Det får for eksempel folk til at opleve objekter, der er samme størrelse, som om de har forskellige størrelser.

Hvilken følelse vil du gerne have, at "Ames Room" efterlader lytteren med?
- Det kan jeg ikke sige. Det er bare op til den enkelte lytter. Men det er egentligt sjovt: Jeg kan godt lide, når folk opfatter sangene som positive, og det er sært for mig, når folk fortæller, at de hører dem som melankolske. For de er ikke melankolske for mig – men folk er forskellige.

Hvad var de afgørende faktorer, som fik dig til at skrive kontrakt med FatCat Records?
- Det er ikke lige det perspektiv, jeg på noget tidspunkt har haft. Jeg var som udgangspunkt meget glad for, at de ville arbejde med mig. Det at lave albummet har taget lang tid, og jeg tror, at man undervejs i processen finder ud af, om folk er på ens side eller ej, og om man har fælles opfattelser af tingene, og jeg har altid følt, at de behandlede mig på en meget respektfuld måde. Så, som med alle de andre ting, føles det ikke, som om der nogensinde var noget stort valg. Det handlede mere om at have en mulighed, og det havde jeg.

Hvilken kunstner har inspireret dig specielt meget og på hvilken måde?
- Jeg har aldrig følt mig tilpas med at svare på det spørgsmål. Det føles for definitivt, når det bliver nedfældet på papir. Jeg synes ofte bedre om plader end om kunstnere - og ikke engang for særligt længe ad gangen. Det er sammenkædet med tidspunkter og steder.

Beskæftiger du dig med din musik på fuld tid? Hvis ikke, hvad laver du så derudover, og hvordan fungerer det i samspil med din musikkarriere?
- I øjeblikket laver jeg musik. Men jeg arbejder også freelance som grafisk designer. Og det er en praktisk kombination, for jeg er ikke bundet til noget specifikt sted, og jeg kan arbejde i perioder, når det passer mig.

Du har boet i Bergen i lang tid, men har nu hjemme i Berlin. Hvorfor flyttede du?
- Jeg havde brug for forandring.

Hvordan føler du, de to byer adskiller sig i den måde, de påvirker og inspirerer dig?
- Jeg kan ikke rigtig udtale mig om forskellen endnu, for jeg har ikke arbejdet med musik i Berlin på samme måde, som jeg har gjort i Bergen. Det er stadig bare mit liv, og det er, hvad der påvirker mig mest, men jeg tror dog, at en smule af stemningen fra en by på en eller anden måde bliver fanget i lyden. Bor man i Bergen, vil ens liv helt sikkert blive påvirket af vejr og natur. Berlin er mere by og glad sommer og grå vinter med hundelort og lugten af kul.

Hvad er det bedste kompliment, du nogensinde har fået for din musik, og hvem gav det?
- Det er generelt dejligt, når folk fortæller mig, at de på en eller anden måde kan relatere til min plade. Og det samme gælder, når de udtrykker ting, der minder om, hvad jeg selv har tænkt. Jeg kan ikke rigtig fremhæve en ting over en anden.

Hvis man skal beskrive din musik, vil det være indbydende at lave referencer til kunstnere som Stina Nordenstam, múm og Hanne Hukkelberg. Som en ny kunstner, hvor irriteret føler du dig så over at blive sammenlignet med andre musikere?
- Det irriterer mig ikke, hvis det er, hvad folk reelt føler som noget relevant for dem, men det er irriterende, når folk siger, at disse [kunstnere, red.] - eller hvad det nu er - er mine inspirationskilder. Og ligeledes når folk bare gentager andre folks sammenligninger uden at stille spørgsmålstegn ved dem. Men det er vel sådan noget, man kan forvente. Jeg er glad for nogle gange at se sammenligninger, der ikke bare bygger på et kriterie for stille kvindelige vokaler, for når alt kommer til alt har jeg lavet al lyden - det handler ikke bare om sangen.

Din biografi nævner, at du startede med at lave abstrakte, udpræget instrumentale og elektroniske numre og først senere udviklede dig til at lave mere traditionelle sange med guitar, trommer og sangtekster. Hvordan ser du din musik udvikle sig i fremtiden?
- Jeg startede ikke rigtigt med at lave meget abstrakte sange. Jeg tror, den grundlæggende logik for sangene har været ret ensartet det meste af tiden. Når jeg ser tilbage på det, har den [Silje Nes’ musik, red.] altid haft en kerne af mellemliggende guitar-loops. Men desuden har jeg aldrig haft ret specifikke planer omkring, hvordan jeg skal arbejde, for så vil jeg helt sikkert skuffe mig selv. Jeg foretrækker, at lade tingene ske på den måde, de selv vil.

Hvad er dine planer for den nærmeste fremtid, efter du har afsluttet din nuværende USA turné – har du planlagt at besøge Danmark?
- Jeg skal turnere lidt i Europa og spille på nogle festivaler til sommer. Der er endnu ingen konkrete planer om at besøge Danmark, men det kan nemt gå hen også og ske.

Hvis du ikke lige havde brugt tid på at besvare disse spørgsmål, hvad ville du så have foretaget dig i stedet?
- Sovet.

Har du en sidste kommentar?
- Det har jeg aldrig. Før senere.

Silje Nes’ debutalbum, "Ames Room", og den digitale ep "Yellow" er begge ude nu på FatCat Records.

Besøg og lyt til Silje Nes på myspace

Silje Nes hos FatCat Records


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA