Per Vers: En ode til ære for de 35 skud i magasinet

Per Vers: En ode til ære for de 35 skud i magasinet

Frisk ud af gymnasiet driblede jeg til Århus - før der var en å gennem midtbyen, men stadig et å i bynavnet. Byen var plukkemoden som filipenserne på mine ungdommelige rosenkinder.

Jeg ville bare være tæt på musiklivet. Blev frivillig på Huset (nu Voxhall), hvor man med ærefrygt skottede op på de vinduer i husets fjerneste fløj, hvor dansk musiks sagnomspundne magtcentrum lå - GAFFA’s kontorer.

Jeg tvivler nu på at redaktionen følte sig specielt magtfuld. De var bare nogle arbejdsløse, musikelskende akademikere, der startede et magasin, fordi det manglede og fordi de havde lyst. Men for mig var det orkanens øje. For jeg vidste, at hvis dit navn blev printet i GAFFA... så lå dit navn lunt i Fjällräven på enhver sød studine i miles omkreds! 

For det var jo det vigtigste, fasteste inventar på enhver dansk café: kaffe og GAFFA. “Et sæt”. Og sikke et sæt det gav i een, hvis man som ung og upcoming rapper blev omtalt. Navns nævnelse i Michael C.U.P.’s hiphop-klumme var stort - lige så stort som frygten for en nedsabling af frygtede Christian Gruberts iskolde, notorisk uimponerede anmelder-pen. Det betød virkelig meget. For alle danske musikere. Jeg ved ikke, om der nogensinde er nogen GAFFA-anmeldere, der faktisk har stået i den modtagende ende af et beatdown, men jeg ved, at der er mere end en håndfuld, der er blevet truet med tæsk i årenes løb - af musikere med blå mærker på selvopfattelsen. 

Jeg forestiller mig at GAFFA, lige som alle andre printmedier, har haft det hårdt, efterhånden som vi er gået fra analog til algoritme. Friheden er grænseløs og valgmulighederne er uendelige, og alle kan finde alt med et klik, men ender med at høre Drake. Selv de største danske navne er små truede fisk i det store streaming-havs stride strømme, så tak for at holde en varmelampe hen over vores lille, men livsvigtige, akvarium igennem 35 år. 

35 år er lang tid i en tid der ikke har tid. Ikke tid til at høre alt den nye musik, for alt er kun en knap væk. Og netop når tiden er så knap, har vi har brug for kuratorer, storlinietrækkere, rødtrådsspindere med vidende vidvinkelsøjne på alle de mange toner, tekster og tanker der tæsker os i møde hver dag. GAFFA har holdt sammen på musikverdenen. Og er blevet ved med at blive ved - med en nærmest naturstridig korkpropskraft. I er ikke til at få ned. Ligesom lærredet til Gaffa-Prisen 2012.

Ukendt Kunstner rappede engang, at “de nok skal få en Ugens Uundgåelige på P3” - og det blev deres næste single så. Derfor vil jeg gerne slutte denne klumme med at forsikre jer om, at jeg nok skal klare mig. Jeg har lavet musik i mange år, men jeg har ikke peaket endnu. Den største ære er endnu ikke overgået mig. Men en dag! En dag får jeg den GAFFA-forside…


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA