x

Mercenary-turnedagbog kapitel 1

Mercenary-turnedagbog kapitel 1

1. april: Rejsedag
Vores tour som support for det amerikanske old-school thrashband Death Angel starter med opsamling i Tyskland, hvor de to andre supportbands, vi skal dele sovebus med, også støder til. 20 mænd i en bus i måned, pyha, og så er det ene band, Extrema, endda italienere. Skal nok blive knaldspændende.

Pickup-point er ved vores pladeselskab Century Media i Dortmund, hvor vi benytter lejligheden til at forlænge vores forlagsaftale.

På bedste heavymetal-vis indledes touren ved at repræsentanten fra pladeselskabet under sin underskrift på vores kopi af kontrakten tilføjer ”For all your souls in all eternity.” Antageligt for sjov – men i vores branche ved man jo aldrig.

2. april: Holland: Utrecht, Tivoli
Første koncert på touren er præget af generel kaos - al udstyret er tilsyneladende ikke leveret af firmaet, der stiller backline (trommer mv.) til rådighed, trommeslageren fra bandet lige inden os (Demolition fra Østrig) viser sig at være venstrehåndet, hvilket betyder, at mindst fem af de kun 15 minutter, der er afsat til vores sceneskift, skal gå på at ændre trommeopsætning til vores trommeslagers frustration.

Pigen, der skal sælge merchandise for Death Angel på touren, ved intet om, at hun også efter aftale med tourens arrangør skal sælge vores trøjer, og desuden har tourmanageren ikke fået at vide, at aftalen er, at vi spiller 45-50 minutter hver aften. Så denne aften er der kun afsat 30 minutter til os.

På den korte tid lykkes det os dog alligevel at fucke godt op i det – vores bassist/sanger René har tekniske problemer med sit basgear før og under koncerten, og i sin forvirring og frustration lykkedes det ham at introducere et nummer med den mest klassiske af alle rock’n’roll faux-pas’er, idet han glemmer vores geografiske placering allerede på tourens første dag da han råber: ”Whaaaat’s uuup, Germany!? Are you ready?”

Eftersom vi er i Holland, hvor tyskerhadet stadig stortrives, bliver dette naturligvis mødt med massivt buen, og en lind strøm af plastkrus sejler resten af koncerten gennem luften mod scenen.

Resten af koncerten går dog nogenlunde, men leveres med omtrent samme ynde som en sæk kartofler, der sparkes ned af en trappe. Set i et positivt lys får vi dog "opbrugt" en ret stor kvotient af de ting, der forventeligt kan gå galt i løbet af en tour, denne aften.

(Visse af mine bekendte med væsentlig mere matematisk begavelse end mig har forsøgt at overbevise mig om at sandsynlighedsberegning ikke fungerer på denne måde – men forgæves.)

Setliste:
New Desire
Bloodsong
My Secret Window
World Hate Center
11 Dreams

3. april: Tyskland: Osnabrück, N8
Efter et godt afterparty aftenen før, hvor vi fik set de andre bands og crew lidt nærmere an, vågner vi op med bussen parkeret uden for en gammel, halvsmadret industribygning, som vi joker med sikkert er spillestedet.

Da vi kommer om på den anden side, viser det sig desværre at holde stik – det ER spillestedet. Og det bliver værre endnu: Da vi kommer ind viser det sig, at spillestedet faktisk er ret stort og har en god scene, men da forsalget har været halvsløjt, er koncerten flyttet til deres lille "sal", som er marginalt større end en mellemstort dansk samtalekøkken, og hele rummet er da også beklædt med klinker i et tilsyneladende egyptisk tema, hvilket umuliggør enhver bestræbelse på at lave halvanstændig lyd for vores medbragte danske lydmand, ’Nakke’.

For at udstyret kan være på scenen, går de lokale teknikere i gang med at balancere nogle podier oven på nogle mursten foran scenen på en måde, der næppe overholder dansk arbejdstilsyns normer. Ikke desto mindre holder skidtet, og aftenens koncert går fint.

Desværre har folk fra både vores management og vores pladeselskab valgt denne aften til at dukke op – selv om vi denne aften spiller bedre og stedet bliver proppet, er det ikke ligefrem en performance, man kan henvise til, når man på et tidspunkt skal bede om flere penge i en genforhandling af pladekontrakt.

Som prikket over i’et (i "kikset"?), får vi også selv sat vores T-shirts på et stort lærred til boden, og det ser ganske enkelt gyseligt ud, da vi rejser det fra gulvet og monterer det ved siden af Death Angel’s supercheckede merchandise.

Setliste:
New Desire
Bloodsong
My Secret Window
Embrace the Nothing
World Hate Center
The Endless Fall
11 Dreams

4. april: Holland: Rotterdam, Baroeg
Stemningen inden tourens tredje koncert er på trods af to halvskidte koncerter ret høj – koncerten er nemlig udsolgt på forhånd.

For os gamle drenge i bandet er det også et næsten nostalgisk gensyn, da spillestedet var et af første, Mercenary nogensinde spillede på i udlandet tilbage i september 2002 (hvor vi tourede med Callenish Circle og de irske folk/black-metallers Primordial på en minitour) efter udgivelsen af "Everblack"-cd’en. Dengang havde vi ingen sovebus, og måtte hver aften spørge om vi kunne overnatte på spillestedet, hvilket på Baroeg gav det resultat, at vi overnattede ved bartenderen, der ikke bare lod sit hoved pryde af to parallelle hanekamme, men tilmed kaldte sig "Punk Floyd".

Det var selvfølgelig i Rotterdams værste kvarter, hvor vi måtte slæbe al udstyr ind i lejligheden og fik selskab af adskillige rotter i løbet af natten. I forhold til dengang er det trods alt rart at se, at forholdene er blevet en smule bedre med årene.

Aftenens koncert går rigtigt godt, og rutinen i vores sæt er så småt ved at være på plads. Der en del folk i vores T-shirts rundt om, hvilket altid er en ekstra motiverende faktor.

Da Death Angel går på, stjæler de dog showet og sangeren holder i flere numre mikrofonstativet ud over publikum, der skråler med på flere af deres numre fra deres Bay Area-thrash-klassikere "Act III" og "Frolic through the Park" fra de tidligere 90’ere.

Skal man traditionen tro som dansker finde noget at brokke sig over, må det denne aften være stedets halvelendige hjemmelavede gryderet og backstagerum så små, at der dårligt er plads til bandet og et guitarstativ samtidigt.

På plussiden fik undertegnede dog taget sig sammen til både at løbe en tur inden showet samt få første bad siden Aalborg.

(Skulle den ringe hygiejnestandard formå at væmme nogen, bør det nævnes at Ozzy Osbournes guitarist Zack Wylde efter sigende havde været på tour i 72 dage i træk uden at vaske hverken scenetøj eller sig selv.)

5. april: Holland: Eindhoven, Dynamo Club
Selv efter det gode show i går lykkedes det os i dag at få skruet forventningerne endnu højere op, da spillestedet ikke blot er et af Hollands mange toplækre, moderne og perfekt konstruerede spillesteder med stor scene, lækkert lys og – omtrent lige så vigtigt – lækkert backstage rum og gode badeforhold!

Tilmed har vi en aftale med en lokal lyspige, vi tidligere har mødt på tour om, at hun afvikler lyset for os denne aften, da vi af økonomiske grunde ikke kan have egen lystekniker med.

Så vi ved det kommer til at se dyrt ud (hvilket jo altid er glædeligt, hvis musikken pga. tømmermænd skulle skrante). Toppen af lagkagen er dog, at vi også får at vide, at stedet igen i aften er udsolgt på forhånd, hvilket slet ikke er skidt, da der er plads til godt 600 mennesker.

Da det er showtime klikker det hele, numrene swinger og har fået slebet kanterne af, og vi giver tourens foreløbigt bedste show.

Da der er meget presse tilstede og mange fotografer, kan vi næsten ikke få armene ned efter showet, og da det endda viser sig, at vores bandarmbånd resulterer i gratis belgiske øl i kælderbaren resten af natten, står den på – you guessed it – hammertime.

(Aftenens tragikomiske element var da et af vores bandmedlemmer overhørte det med de gratis øl, og derfor gjorde en kvinde med 200 kg’s overvægt selskab hele natten mod fri forsyning af udvandede fadbamser.)

Alt i alt har den første lille uges tid på touren gået godt trods lidt planlægningsmæssige indkøringsproblemer, og stemningen i vores dobbeltdækker-tourbus er da også fin – når man ser bort fra enkelte italieneres tilbøjelighed til at være fulde døgnet rundt, vælte ind i tilfældige folk sovekøjer ("bunks") og være umotiveret nøgne på tilfældige tidspunkter.

Der håbes på det bedste for de resterende tre uger af touren.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA