x

The Bronson Brothers-turnédagbog kapitel 3

The Bronson Brothers-turnédagbog kapitel 3

Dagbog – 3. og sidste dag

På Avenue Marceau nummer 6 ligger Club Le Baron, men man skal kigge godt efter for at få øje på stedet. På den fashionable avenue med Eiffeltårnet i umiddelbar nærhed gemmer klubben sig nemlig bag en diskret ståldør, hvorpå der står club privé og ikke meget andet.

Indenfor er stedet fyldt op med plys og imiterede chesterfield-møbler, og en lugt af sjusser, der for længst er blevet drukket. Sådan lugtede der i hvert fald, da vi kom ind ad døren og blev mødt af tre mand, der forgæves forsøgte at få stedets minimale anlæg til at stoppe med at feede.

En af de tre var vores lydmand. En miniatureudgave af Jimmy Jørgensen, som – med en permanent smøg i mundvigen – fortalte at han havde danset med Mick Jagger på samme dansegulv, og at Björk kiggede forbi, når hun var i Paris. Det virkede ikke helt troværdigt i situationen, men i løbet af aftenen gav det mere mening. Som timerne skred frem blev Den Gyldne Baron nemlig invaderet af det der må være Paris unge, rige og hippe mennesker, der gerne betalte de beskedne 15 Euro for en Red Bull med vodka. Både herrer og damer lignede noget, der let kunne have slentret ned ad en eller anden rød løber, og selv om vi havde charmekluden og de høje støvler på plads, var det let at føle sig som et ganske lille band fra en ganske lille by. Måske ikke mindst fordi vores backstagelokale var vores trofaste Mercedes minibus, som vi havde parkeret på fortovet, hvor vi ladede op med et par semilunkne, medbragte dåseøl.

Ikke desto mindre var folk på stedet, vildt søde og rare, og publikum tog rigtig godt imod os. Ikke mindst den måske en kende berusede parisiske skønhed, som spadserede op på scenen og overtog Clydes mikrofon, da vi skulle i gang med "Initials S.G.". Den improviserede hun med på i de kommende fem-seks minutter, og det gjorde hun godt, inden hun satte sig ned på sin plads på første række. Vi fik senere at vide, at hun er en af Frankrigs hotte sangerinder i øjeblikket, men vi fik desværre aldrig fat i hendes navn. Til gengæld fik hun fat i vores, for det skrev vi med hendes eyeliner-blyant på hendes arm.

Da koncerten var overstået, og vores merchandise-bar blev rullet op, blev vi endnu en gang overraskede. En herre, der ville købe vores cd straks, gad nemlig ikke vente på, at Ted Bronson fik hentet byttepenge til hans 20 Euro-seddel. I stedet købte han så fire cd’er, da det passede med prisen. Så var der også penge til en taxa hjem til vores tomme junkielejlighed, hvor vi fik et par timers søvn, inden vi igen overlod den til myrerne og tog metroen ind til vores parkerede backstagelokale.

Så kunne turen mod nord ellers begynde. For at mindes de gode dage med The Broken Beats i Tyskland rundede vi dog lige et wellness-center i Tyskland, hvor vi lod vores tømmermænd fordampe i saunaer, dampbade og ikke mindst et udendørs bassin, som lignede en porcelænskop, hvor en kæmpe Samarin var ved at blive opløst. Derefter var vi klar til at tage det sidste stræk hjem, og ved 2.30-tiden, var vores mini-Paris tour overstået. Vi nød den, og takker fordi du læste med.

Love,

The Bronson Brothers


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA