x

Rudimental – Det multikulturelles fanebærer

Rudimental – Det multikulturelles fanebærer

Album- og koncertaktuelle Rudimental er det multikulturelles fanebærer, der snart med højt holdt fane vil bevæge sig verden over og efterlade kølvandet med fest og farver samt et opråb om at elske forskelligheden og nyde friheden.

Det hele er gået lynhurtigt. I går rendte jeg rundt i sommerferiekulleren i Aarhus sammen med mine venner, og nu blot 24 timer efter står jeg i elevatoren på Hotel Mason Les Suites i indre København imellem tredje og fjerde sal, alt imens jeg venter på, at den skal føre mig op til tagterrassen på toppen af hotellet, hvor halvdelen af Rudimental, nærmere bestemt DJ Locksmith og Piers Agget sidder og venter på mig.

De er i København for at spille på dette års Distortion, hvor de udgør et af hovednavnene på Rådhuspladsens scene, et kup hvis jeg selv skal sige det.

Mit hoved er fyldt med tanker om det interview, jeg nu skal foretage, og imens jeg står og prøver på at tøjle den smule nervøsitet, der har sneget sig ind på mig, lægger elevatoren til på femte etage. Jeg stiger ud og kigger mig forundret omkring i et junglelignende rum, hvor grønne loftsplanter smyger sig ned fra taget og rundt om de brune træbjælker, der holder taget oppe. Til venstre for mig går en trappe op til tagtarassen, hvor vi har aftalt at mødes. Jeg finder drengene i færd med at spise deres frokost, hilser lynhurtigt og foreslår, at vi rykker lidt længere væk fra de andre gæster, når de er klar til interviewet. Jeg får udleveret en mobil og et par høretelefoner, så jeg kan lytte til deres kommende album. Der går lige præcis fem sange og en banan på ventetiden, før drengene kommer over, og jeg får lov til at stille det første spørgsmål.

Det er en forårsdag tilbage i 2012, at den britiske kvartet for første gang slår klørene i den engelske radiosfære. Blot et år forinden havde Rudimental fået den iranskfødte producer Amir Amor med i bandet, og nu cirka et år efter hans ankomst, buldrer singlen ”Feel the Love” for første gang ud af højtalerne på værksteder, caféer og bilradioer landet over. Det er popsangeren John Newmans soulede stemme, der akkompagneret af Rudimentals slagkraftige drum and bass-drevne melodi skyder ud af højtalerne og finder øregangene på de mange millioner briter, der har tunet ind på den engelske radiokanal. Nummeret lander straks på UK Single Chart, hvor det placerer sig på top ti på listen i de næste ti uger. Nummerets succes bliver bandets vej ind på Englands største scener og baner dermed vejen for en del af det Rudimental, vi kender i dag.

– "Feel the Love" havde faktisk ligget godt gemt væk i en eller anden skuffe i et par år, da vi pludseligt snublede over John Newman. Inden vi mødte ham, vidste vi allerede, at han var en fantastisk vokalist, så vi inviterede ham med i studiet, og han viste sig at være perfekt til sangen.  Derefter gik der ikke ret længe, før vi mødte Ella Eyre, og vi endte med at invitere begge med på tour for at synge for os. Under vores tour fik både Ella og John vist sig frem for fans og publikum, og vi vidste, at vi stod med en unik platform, hvor vi kunne spille vores egen musik samtidig med, at vokalisterne fik muligheden for vise sig frem og slå igennem på den store scene.

Det multikulturelle London

Rudimental har kendt hinanden siden barnsben og er vokset op sammen i en af de mange forstæder til London, mere præcist Hackney. Det multikulturelle London og de mange facetter, der udspiller sig i byen, har uundgåeligt smittet af på drengene. Jamaicansk reggae, irsk folkemusik, rave og house er alsammen buldret ud af kvarterenes mange højtalere og har sat sig i drengene, og bandet har brugt musikken som inspiration til den musik, som de selv skaber i dag. Drengene er vokset op med musik i skolen og i diverse kommunale lydstudier, for senere hen at slå over på piratradiostationen Deja Vu, og det har ifølge dem selv alt sammen haft indflydelse på, hvordan bandet er blevet til det, som det det er i dag.

– Det, at vi har kendt hinanden stort set hele livet, har kun haft positiv indflydelse på os. Vi er vokset op sammen, har jagtet piger sammen, spillet fodbold sammen og delt sorger og glæder sammen. Vi er som brødre, og vi ved, hvor hinandens styrker og begrænsninger er, og det betyder, at vi hele tiden kan skubbe til hinandens grænser og diskutere, hvordan vi opnår det bedste resultat.

Rudimentals indtræden på den engelske musikscene bragte en ny form for britisk house og dance music med sig, og sammen med duoen Disclosure har Rudimental udbredt og etableret lyden i først England og Storbritannien for sidenhen at brede den ud over resten af verden. Det er en lyd, der af mange blot beskrives som en drum and bass-lyd, der driver musikken fremad, og det er til dels også rigtigt, men en ærgerlig forenkling af, hvilken form for musik Rudimental skaber.

For bandets lyd er langt mere end en tromme og bas, der sjæleløst banker derudad. Det er et mix-up af soul og reggae, af pop og funk, der til tider får et mikroskopisk strejf af rock, og da jeg spørger drengene ind til, hvordan de selv vil karakterisere deres musik, rykker Piers, der indtil nu har siddet afslappet og nonchalant tilbagelænet i sin brune stol på tagterrassen, sig frem og begynder at forklare med stor iver i stemmen.

– Jeg synes, at der er visse mennesker, der spærrer sig selv inde. De putter alting i bokse, for at det skal kunne passe ind, fordi det gør det nemmere at forstå. Det er også det, der sker, når vi definerer musikken med en bestemt form for genre. Musikken er en kunstform, der giver os muligheden for at udfolde os og vise, hvem vi er. Den bør derfor ikke puttes i en genreboks, men være fri og ikke låst af normer og regler.

Netop det ikke at lade sig definere af en genre og hele tiden turde udfordre det konventionelle med det eksperimenterende har Rudimental været et glimrende bevis på. Deres første udspil Home var et forfriskende pust af elektronisk musik, der med drum and bass, et soulet udtryk og flot vokal var med til at lægge grunden til den føromtalte lyd, der senere skulle komme til at præge en del af britisk house-musik. We the Generation blev, om man vil, født på bagsædet af en tourbus to år senere, og hvor Home beviste, at Rudimental kunne skabe en fest, så beviste We the Generation, hvilke musikkundskaber Rudimental var og er i besiddelse af, og, vigtigst af alt, fortæller DJ Locksmith: – Vi viste med We The Generation, at vi kan lave soulfuld musik med levende instrumenter og samtidig gøre det livepræsentabelt med hjælp fra en smule elektronisk musik.

Sporten at spotte talent og Major Tom’s

John Newman og Ella Eyre var starten på en lang række af talenter, som Rudimental gav et ståsted i den musikalske verden. Den platform, bandet skaber for de unge talenter, har gavnet både bandet og vokalisterne til at skabe sig et navn. Der var bare et enkelt problem. – Vi fandt hurtigt ud af, at den platform, vi skabte virkede. For efter en tid på turné fik mange af vokalisterne deres egne kontrakter, hvilket betød, at de smuttede fra os igen, og det er et problem, når man ikke selv kan synge, griner DJ Locksmith.

Løsningen på problemet blev Major Tom’s, der i skrivende stund er bandets eget pladeselskab. Indtil videre har Major Tom’s kun et enkelt talent i stalden, men det er heller ikke hvem som helst, men derimod den britiske popsangerinde Anne-Marie, der det seneste års tid har bevæget sig ind på nogle af de største scener i England.

– Anne-Marie startede også ud som livesanger på vores shows, der gav vi hende tiden, mulighederne og platformen for at udvikle sig selv, og nu er hun en fuldt ud integreret del i den musikalske popverden, og hun hjælper os faktisk også på det nye album. Det er vores mål med Major Tom’s at finde og udvikle talenter.

Rudimental har det seneste års tid har ligget stille med undtagelse af et par afstikkere, heriblandt dagens optræden på Distortion. Til trods for pausen har gruppen dog ikke ligget på den lade side. For udover at pleje familierelationerne, spille på det lokale fodboldhold og tage ud i Londons gader og stræder er tiden også blevet brugt til at finde ud af, hvordan gruppen har skullet give udtryk for de mange oplevelser og følelser, som gruppen har fået på turné og hjemme i London.

– Vi har siddet en del med vores sangskriver (Amir Amor, red.) hjemme i Hackney for at finde ud af, hvordan vi har skullet komme ud med de følelser og oplevelser, vi har fået med i baggagen, og det var her vores sangskriver kom op med idéen til Toast to Our Differences.

– Det hele spillede bare. Vi prøvede det først med liveinstrumenter for derefter at køre det elektroniske ind over. Så rakte vi ud til Shugunzo, Proteje og Hac Backer, som alle heldigvis gerne ville være med på nummeret. Det endte med at blive så fedt, at vi tænkte, at det der skal bare være titelnummeret.

Et opråb om at elske

Med det nye album Toast to Our Differences, der udkom den 7. september, har Rudimental skabt et globalt album, hvor inspirationen fra de sidste fem år på farten står klart i både lyd og tekst. To af singleforløberne til albummet, ”These Days” og ”Sun Comes Up”, har allerede åbnet op for flere nye destinationer på en måde, som ingen af de tidligere singler har gjort, og hittet ”Summer Love” blev allerede sidste år bragt i spil, da bandet var på turné.

– ”Summer Love” har været længe undervejs, og vi spillede det faktisk allerede på vores turné sidste år. Vi kunne ikke finde ud af, hvad der manglede, så da vi spillede det for publikum, kunne vi se, hvordan de interagerede, hvilket hjalp os med at finde vinklen på sangen, da vi sad hjemme i studiet og skulle gøre den færdig. 

De to numre viser vejen for det nye album, hvor bandet stiler efter den globale lyd, som de har ledt med lys og lygte efter, og som DJ Locksmith beskriver som en lyd, ”folk fra alle verdensdele vil komme til at elske”. De har ramt den lyd, og det skyldes ikke blot inspirationen fra turnéen, men også, at Rudimental endnu engang har været utroligt dygtige til at finde og matche sange og vokalister, så der opstår det optimale sammenspil imellem melodi og vokal.

– Hver sang på det nye album har et unikt filter, hvilket betyder, at vi skal finde en sanger til det unikke filter, for at det går op i en højere enhed. ”Sun Comes Up” er et glimrende eksempel på det. Vi havde prøvet en del stemmer på nummeret, og de gjorde det allesammen udmærket, men de manglede x-faktoren ("ikke for at være cheesy", siger Locksmith), men da vi prøvede med James Arthur, tog han sangen til et helt andet niveau. Vi lægger utroligt meget tid i at parre den rigtige stemme til hver sang, og jeg tror ikke, at vi giver os selv nok kredit i forhold til, hvor gode vi rent faktisk er til at få produktionen til at lykkes.

Ligesom de to tidligere albums har Toast to Our Differences sin egen agenda. Hvor de to tidligere album skulle slå Rudimental fast i musikbranchen og vise deres musikalske færdigheder, så er Toast to our Differences et opråb om at elske. Det er en fortolkning samt et svar på mange af de holdninger og radikale strømninger, som gruppen synes at have opdaget på turné og ligeledes på hjemmebanen i England.

– De første to albums blev primært til, imens vi turnerede. Deres helt store agenda var at bevise, at vi kan lave musik, og det har vi nu bevist. Det nye album er derimod en slags statement fra vores side, og det høres allerede i titelsangen ”A Toast to Our Differences”, der handler om, at vi skal fejre vores kulturelle som menneskelige forskelligheder. Hvilket er noget, som vi føler mangler at blive sagt højt.

Da jeg følgende spørger ind til, hvad disse tanker kommer sig af, forklarer Piers, at både Brexit og den segregation, som bandet stødte på under deres US-tour har forankret sig i en del af sangene.

– Jeg tror især, at Brexit og den vrede, som folk bar rundt på påvirkede os. Lige pludseligt fik alle disse vrede, ignorante og racistiske mennesker en stemme, og det påvirkede også os, fordi det, vi elsker allermest ved især London, men også mange andre steder, er de mange forskellige kulturer, mennesker og væremåder, vi oplever.

Rudimental selv er et eksemplarisk bevis på, at folk fra forskellige kulturer nemt kan forenes såvel i dagligdagen som i festen, noget de i den grad viser frem ved at sample og bruge musik fra alverdens forskellige miljøer og kulturer.

– Numrene på det nye album er endnu mere forskellige end hidtil. Vi har hentet inspiration fra mange forskellige steder i verden, og det betyder, at genrer som soul, funk reggae, disko, party og rave alle optræder på det nye album. De forskellige genrer indkapsler hver især en masse forskellige følelser, og selvom budskabet om race, kultur og det at nyde diversiteten er af enorm stor betydning på albummet, så er budskabet om at nyde friheden og festen det også. Så hvis du kun vil høre drum and bass-musik, så er det her album altså ikke noget for dig, men hvis du elsker musik, vil føle dig inspireret og har lyst til at danse euforisk rundt med hænderne i vejret på midten af dansegulvet, så er det her album lige noget for dig.

Tiden er ved at være sluppet op. Mine øjner svinger i pendulfart fra mit ur på venstre arm til ansigterne på de to bandmedlemmer, som jeg har haft fornøjelse af at interviewe de sidste 25 minutter. I takt med at tiden rinder ud, får jeg stillet mit sidste spørgsmål, der på trods af sin banalitet altid bør stilles, når et band skal ud på en ny turné:

Hvad ser I mest frem til på den kommende turné?

Vi glæder os selvfølgelig til at se publikums reaktioner på det nye album, og hvordan det bliver at spille det nye album til koncerterne. Det, at mærke følelserne, der går igennem folk til de forskellige koncerter er helt specielt, det er en ny følelse hver gang. DJ Locksmith griner og siger med et glimt i øjet:

– Vi glæder os til at komme i gang, vi har været hjemme længe nok nu. Vi elsker at feste, og vores koner og børn er trætte af os, så det er vist ved at være på tide, at vi kommer ud og spiller igen, så vi kan skabe en fest.

Rudimental giver koncert i Store Vega 30. januar


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA