x

Superorganism hylder det simple

Superorganism hylder det simple

De kalder sig familie og er selvudnævnte bedroom producers i et hus i Londons Eastend. Mød bandet, der bliver hypet som de næste Gorillaz

Orono er ikke til at stå for. I den nu 17-årige sangerinde fra Japan har den internationale familie, der kalder sig Superorganism et ansigt og en poet, der på de stærkt originale videoer har et forbløffende niveau af genkendelighed. Du glemmer hverken hende eller dem, når du først har fået ørehængere som "Something for Your M.I.N.D" og "Everybody Wants to Be Famous" blidt bombarderet på nethinden og i ørerne.

De betegner sig selv som utilpassede drop-outs, der er så almindelige, at du ikke ville genkende dem på gaden og slet ikke gætte, at de spillede i samme band. Deres historie er også ret vild. "Something for Your M.I.N.D." røg op på Soundcloud, hvorefter alting eksploderede. Pludselig blev de opdaget af Frank Ocean, som spillede dem på sit Beats 1-show, og inden de havde set sig om, ringede BBC og ville have dem på Jools Holland. Orono havde faktisk siddet ovre i USA med sin laptop og indspillet sin vokal, og færdig på high school kunne hun rejse til London og flytte ind i huset, som bandet uden at rødme sammenligner med Brill-bygningen i New York, stedet hvor en masse af de store hits blev til i 1960’erne. Vel at mærke passet ind i en serie soveværelser, hvor alt bliver til: musikproduktion, artwork, videoer, website, you name it. Selvgjort er jo velgjort.

GAFFA har talt med guitaristen Harry over telefonen fra Berlin. Han ser det som en stor styrke, at bandet er startet i New Zealand:

– Ja, en ting, der er befriende ved, at vi er fra Stillehavsområdet, er, at vi ikke har det samme pres på vores skuldre, mens bands fra England og vel også USA har problemet med alt muligt nedarvet, som vejer tungt. Sådan har vi det slet ikke. Der har vel været en håndfuld bands fra New Zealand, Australien og Japan, som har slået igennem på den globale scene, men vi behøver ikke hele tiden at skulle referere til en genre eller tid, som punken eller Rolling Stones eller noget andet. Vi er på en måde frie af alt det, så det gør, at vi kan inkorporere de inspirationer uden at leve i deres skygge.

Harry kender til referencerne til Gorillaz og medgiver, at han beundrer Damon Albarn. Men det skal også være enkelt:

– Jeg har det sådan, at kan man finde en ny tilgang til akkorderne E, A og D, kan det ikke blive federe. Jeg har aldrig været jazztypen, der bare skal smide 20 akkorder ind i en sang. Jeg tænker meget på Lou Reed, der plejede at sige, at for ham var tre akkorder det ultimative. At kan du lave noget fedt med det, laver du virkelig noget kreativt. Så det er, hvad vi prøver på at gøre.

Bedroom producers

Superorganism er meget glad for huset i London, hvor de alle bor nu, bortset fra Soul, som er fra Sydkorea og er bosat i Sydney, når de ikke som nu er på turné.

– Vores hus i London er som en hel landsby af musik. Jeg sagde i dag til en journalist, at vi er en samling af soveværelseproducere. I vores hus har hvert soveværelse en producer, der bor i det. Det, vi gør er, at i stedet for at være en samling af otte individuelle soveværelseproducere, gør vi det samlet bedre, end nogen blandt os kunne have gjort alene. Så vi har gang i alle mulige ting: Robert er vores visual artist, der arbejder på musikvideoer hele tiden og også laver alle de visuals, vi bruger til vores liveshow. Og på daglig basis vil jeg så arbejde på en sang i mit rum, og det gør Emily også i sit værelse. Tucam er måske ved at mikse nogle ting, mens Orono er nedenunder i færd med at arbejde med kunst eller selv i gang med at skrive en sang. Og de andre har måske gang i ting til liveshowet, så det er et stærkt kreativt space, hvor alt bliver samlet i Superorganism, fordi det ender med at have et stærkere udtryk, end det ville have, hvis vi kanaliserede det ud i mange projekter.

Harry – som i virkeligheden hedder Christopher Young – medgiver, at Orono, eller OJ, som hun også kaldes, er et fund. Oprindelig en 16-årig fan af hans gamle band mødtes de tilfældigvis i Tokyo. Og siden da de arbejdede på den første single, poppede hun op i deres hoveder:

– Vi var helt ukendte og på en lille tur til Japan. Orono var hjemme på ferie fra USA og havde fundet os gennem et såkaldt wormhole på YouTube. Du kender det, at når du ser noget på Youtube og bliver anbefalet noget andet og klikker på det, og hun var altså blevet anbefalet noget af vores musik. I Tokyo kom hun forbi, og det var fedt, og vi holdt siden kontakten på Facebook. Det var halvandet år før Superorganism, måske i juli 2015. Vi ville lægge alt muligt op på Facebook, og så lavede hun nogle covers af klassikere med Weezer, Pavement og sådan nogle kunstnere, og vi kunne lide det og besluttede os for at få hende med i vores næste projekt. Så vi sendte hende det, der blev til "Something For Your M.I.N.D.", som hun så omgående indspillede direkte ind i mikrofonen i sin laptop via appen GarageBand, og så kørte det derfra.

Superorganism har netop udgivet deres selvbetitlede debutalbum.

 

Hvem: Guitaristen Harry fra Superorganism siger: – Vi er otte medlemmer af en international familie, der startede ud i New Zealand, men er fra England, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand. Oprindelig hed vi The Eversons og bestod af Emily, Tucan, Blair Everson og mig selv, og på turné i Japan fandt vi sammen med vores 17-årige sanger, Orono, som var hjemme i Japan på ferie fra high school i USA.

Hvad: Med singlen og videoen "Something for Your M.I.N.D." blev bandet og ikke mindst den japanske sangerinde Orono kendt over hele verden. Kritikere synes i flæng at sammenligne dem med Gorillaz, mens de selv hylder den simple sang og færrest mulige akkorder. De har netop udgivet deres selvbetitlede debutalbum.

Hvor: Superorganism bor i et hus i Londons East End, hvor alle er ”bedroom producers”, som Harry siger. Alt bliver til her. Eneste medlem, der ikke bor i London nu, er sydkoreanske Soul, som synger kor og er bosat i Sydney i Australien.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA