x

Courtney Barnett: Nikotinæbler, hestepis og en stående invitation til Kronprinsessen

Courtney Barnett: Nikotinæbler, hestepis og en stående invitation til Kronprinsessen

Selvom Courtney Barnett synger ”put me on a pedestal and I will only disappoint you” i den nye single Pedestrian At Best, har den 27-årige sangerinde kun oplevet rosende ord for sin garage/slackerrock og er af den toneangivende radiostation NPR blevet kaldt en af rockens bedste nye lyrikere for sine selvreflekterende og vittige sange, der omhandler alt fra havearbejde til masturbation og nikotinfyldte æbler.

– Ja det skulle altså være rigtigt nok, og derfor synger jeg ”a friend told me that they stick nicotine in apples” i den nye sang Dead Fox. Vi havde nemlig en snak om, hvordan frugt og grønsager fyldes med kemikalier for at gøre dem større og få dem til at holde længere. Det skulle få dem til at se mere appetitlige ud, og der tilføjes åbenbart nikotin i æbler, for at de ikke skal blive brune.

Så det er ikke for at gøre os afhængige af æbler, ligesom det afsnit af The Simpsons, hvor Homer ved en fejl gensplejser tomater og tobak sammen til det han kalder Tomacco?

– Haha nej, trods alt ikke, men det lyder nu også skræmmende.

Hvordan har det været at lave et rigtigt album i modsætning til de ep’er, du tidligere har udsendt?

– Det har på en måde været mere nervepirrende, fordi det er stærkere statement, selvom mine ep’er stadig betyder meget for mig. Det tog også længere tid at indspille dette album, selvom vi kun har brugt 10 dage på det. Jeg havde ikke lyst til at fluekneppe enhver detalje ihjel, da det gerne skulle føles råt og friskt, for så sjovt er det heller ikke at være i studiet. Det har dog været dejligt at være i studiet igen og være kreativ, for sommetider føler jeg mig mere som en professionel e-mail-tjekker end en musiker. 

Jeg lyttede forleden til en liveoptagelse, hvor du fortolker hele INXS’ Kick-album, var de et vigtigt band for din generation, eller bliver de mere set som et 80’er-levn?

– Nok lidt det sidste, for jeg kender ikke særligt meget af deres andet materiale, og blandt mine venner er The Birthday Party og Midnight Oil langt mere vigtige lokale bands. Men jeg elsker virkelig Kick-albummet, og det udkom faktisk det år, jeg blev født (1987.) Det virkede som et sjovt album at fortolke fra ende til anden. Det har nemlig så massiv en bandlyd, at der uden tvivl ville komme noget interessant ud af at fortolke det mutters alene med en guitar.

Pisse som en væddeløbshest 

Jeg har læst, at du gik i skole i Hobart i Tasmanien, vidste du, at den danske kronprinsesse også kommer derfra?

– Gud ja, prinsesse Mary. Selvfølgelig ved jeg det, for det var stort set det eneste aviserne skrev om, det år hun blev gift. Lad os bare kalde det et sløvt nyhedsår. Jeg burde da sende en særlig fin invitation til hende, hvis jeg en dag spiller i Danmark. Hvis hun dukker op til min koncert, så er det mig, der bliver forsidestof på lokalavisen hjemme i Hobart.

Du tegner selv dine albumcovers, der har en lighed i stregen og humoren med den skotske kunstner David Shrigley. Hvad kan du udtrykke med dine tegninger, som du ikke kan med din musik?ª

– Jeg elsker David Shrigleyª og så faktisk en udstilling med hans tegninger forleden i Melbourne, så tak for den sammenligning. Det at tegne er en mere umiddelbar og spontan udtryksform, og man kan derfor sige meget mere med langt mindre arbejde. 

Hvad var det sidste, du tegnede?

– Er du sikker på, du vil vide det? Jamen, jeg var på ferie forleden og kørte forbi en mark, hvor jeg så en hest pisse, så det tegnede jeg. Jeg har aldrig set en hest pisse før, men det var en ret voldsom oplevelse, at se, hvor meget tryk der var på pisset. Det må være der udtrykket ”pisse som en væddeløbshest” kommer fra. 

 

Hvem: Courtney Barnett har optrådt med Billy Bragg og Evan Dando og fortolket navne som Kanye West, The Breeders og INXS.

Hvad: Aktuel med debutalbummet Sometimes I Sit And Think And Sometimes I Just Sit, der følger op på opsamlingsalbummet The Double EP: A Sea Of Split Peas fra 2013, der indeholder to tidligere udsendte ep’er.

Hvor: Bosat i Melbourne, teenagerårene i Hobart og barndommen i Sydney.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA