Koncertaktuelle Leon Bridges: – Jeg blev nedgjort for at have et overvejende hvidt publikum

Koncertaktuelle Leon Bridges: – Jeg blev nedgjort for at have et overvejende hvidt publikum

Selvom han efterhånden har turneret verden rundt og har optrådt for Obama i Det Hvide Hus hele to gange, er det en ovenud ydmyg Leon Bridges, GAFFA er så heldig at have i røret en tirsdag aften, hvor vi får os en hyggelig snak om genrer og etnicitet samt hans nye anmelderroste album Good Thing, der udkom i maj og fører ham til Vega og Train 29. og 30. oktober. Med en stemme fra en anden tidsalder bringer det unge, amerikanske soulhåb lytteren tilbage til en tid, før hiphop og elektroniske elementer regerede hitlisterne, og før Amerika overhovedet kunne forestille sig at have en sort præsident.

–  Al den succes, jeg har haft, er i virkeligheden en refleksion på det, musikindustrien savnede og havde brug for, fortæller Bridges, der voksede op i Texas i 90’erne, hvor han blev opfostret i en beskyttet og religiøs tilværelse. Selvom man ikke kan høre det i dag, voksede Bridges ikke op i et hjem med et klaver eller andre instrumenter, da de boede i en lille lejlighed, hvor der ganske enkelt ikke var plads til det.

Da han heller ikke havde midler til at købe sine egne cd’er, voksede Bridges op til den musik, hans forældre hørte, hvilket primært var gospel og country. Lidt efter lidt var der dog en anden genre, der begyndte at trække mere i den unge texaner.

–  Jeg har altid været forelsket i r&b, og soul var en anderledes side af r&b, som jeg egentlig ikke havde lyttet meget til, og jeg blev bare draget mod det.

Soul-musikken skulle også senere vise sig at blive en fundamental grundsten for Bridges’ karriere, og han er utallige gange blevet sammenlignet med soul-legender som Sam Cooke og Otis Redding.

– Gennem vores liv opfanger vi et utal af inspirationskilder. Af hensyn til sangskrivning faldt jeg over et band kaldet The Texas Gentlemen, hvis stil var meget 70’er-soul og blues. Det prægede virkelig min måde at skrive musik på.

Denne inspiration kan i den grad mærkes på Leon Bridges’ seneste album Good Thing, der fungerer som en hyldest til 60’ernes r&b.

Et unuanceret publikum
Blot en kort gennemlytning af Leon Bridges’ bagkatalog er nok til at erkende, hvor personligt og transparent et udgangspunkt, han har til sin musik. Allerede fra dag ét skrev han sine egne sange, hvor hans oprindelse og familie var det primære omdrejningspunkt, da det var det, der var tættest på den spirende kunstner. Hans afroamerikanske oprindelse er især et centralt emnefelt på det første album Coming Home, og man kan derfor undre sig over, hvorfor Bridges’ publikum ikke overvejende var af samme herkomst – en tendens som kunstneren til tider har fundet problematisk.

– Jeg blev nedgjort for at have et overvejende hvidt publikum. Det var endnu en ting, jeg lige skulle fordøje ud over berømmelsen. Og nogle gange føles det også paradoksalt, og som om jeg ikke helt kan være mig selv, når mit publikum og jeg kommer fra to vidt forskellige baggrunde. De fleste mennesker blandt mit publikum har ikke den samme baggrund som mig, men alligevel er der den ene ting, vi har til fælles, og som forbinder os. Til at starte med følte jeg, at hvis demografien havde været mere mangfoldig, havde jeg været mere tilpas. Jeg har en sang, der hedder ”Brown Skin Girl”, og ofte er der ingen mørke kvinder blandt publikum. Det kan være en kompliceret og underlig følelse, når man kigger ud blandt publikum og kun ser hvide mennesker, og selvfølgelig elsker jeg det – tusind tak, fordi I støtter mig! Men det kan ærligt talt være en smule nedtrykkende en gang imellem. 

Leon Bridges har dog formået på den svære toer, Good Thing, at fange en mere moderne tilgang til musikproduktion og sangskrivning, idet den ikke udelukkende er optaget med analoge redskaber ligesom forgængeren. 

– Jeg har ønsket at vise folk de forskellige sider af r&b med det nye album. Det er en meget mere moderne tilgang end tidligere. Det her album er en stor erklæring. Jeg tror ikke, at nogen forventede den drejning – de fleste forventede, at jeg ville lave noget, der lød lig Coming Home. Mit mål var at tage elementer fra det album, men også at implementere nye elementer.

Og med det nye tiltag på r&b oplever Bridges så småt også, at hans publikum bevæger sig mod en bredere demografisk spændvidde.

– I takt med at min musik udvikler sig, begynder jeg at se flere folk med forskellige baggrunde og etnicitet, og det var netop det, jeg ønskede med min musik. Jeg ønsker, at alle skal kunne forstå og elske, hvad jeg laver.

Artiklen fortsætter under videoen:

HVEM? Med det fulde navn Todd Michael Bridges er den 29-årige crooner ved at tage verden med storm med sin vintage r&b-lyd. Som ung ønskede han at blive koreograf og studerede dans på college. Her mødte han en pianist, der efter en række jamsessions fik Bridges tændt på at skrive sange og spille musik. Kort tid efter købte Bridges en guitar, som kom med til utallige open mics i hjembyen.

HVAD? Efter at være sat i stald hos Columbia Records i 2014 udgav Bridges året efter sit debutalbum Coming Home, som strippet for alle elektroniske elementer bringer lytteren 50 år tilbage. Soul-fænomenet udgav i maj sit andet album Good Thing, der med singler ”Bad Bad News” og ”Bet Ain’t Worth the Hand” har flere "moderne" referencer, blandt andet til 70’ernes jazz-funk og 90’ernes neosoul. 

HVOR? Født og opvokset i Fort Worth havde den unge amerikaner aldrig forladt hjemstaten Texas før. Pludselig rejser han hele verden rundt med sin musik, der også bringer det unge soul-fænomen til Vega og Train 29. og 30. oktober.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA