x

Springsteen har nyt studiealbum på vej

Springsteen har nyt studiealbum på vej

"I mangel af et bedre ord er det et singer-songwriter-album"

Bruce Springsteen forventer at udgive et nyt studiealbum inden længe, siger han i et nyt intervew med The Times (her citeret af NME).

"I mangel af et bedre ord er det et singer-songwriter-album – mere en soloplade," udtaler han. Albummet bliver opfølgeren til High Hopes fra 2014 og bliver Springsteens 19. studiealbum.

Springsteen siger videre, at han "vil tilbage til mit dagjob", hvilket kunne tyde på, at han snart vil turnere igen. Siden oktober 2017 har han fem gange om ugen spillet soloshowet Springsteen on Broadway at the Walter Kerr Theatre med sange og anekdoter. Sidste koncert bliver 15. december, og samme dag kan showet ses på Netflix, ligesom det udkommer på et livealbum.

Om Springsteen tager på turné med sit E Street Band igen i 2019, er dog uvist. På Twitter skriver hans guitarist Little Steven, at der ikke er planer for en turné i 2019, men at dette kan ændre sig, og at han arbejder på at skaffe en officiel udtalelse – og hans bandkollega, guitarist Nils Lofgren tilføjer: "Kun Bossen ved det".

LÆS OGSÅ: Springsteen angriber Trumps immigrationspolitik under Broadway-show

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA