Tulle og Else fra Rytteriets Jul: – Niels Hausgaards dialekt og stemme sætter ild til det hele dernede

Tulle og Else fra Rytteriets Jul: – Niels Hausgaards dialekt og stemme sætter ild til det hele dernede

Alder: Det afviser Tulle og Else at oplyse: “Man spørger ikke om en dames alder.” 

Aktuelle i: Rytteriets Jul, der er blevet sendt hver søndag i december på DR2 klokken 21.30, og med showet Rytteriet – Live i Tivoli, der spilles i Glassalen fra den 27. marts til den 27. april.

Kommer nogen af jer fra et hjem med klaver?

Else: Nej, begge mine forældre hadede musik.

Tulle: Min far låste sig inde i kælderen hver søndag fra 9-16 for at spille blokfløjte og ryge vandpibe. Aner ikke hvorfor. Det var ikke noget, vi talte om.

Spiller I et instrument?

Else: Jeg spiller lidt trommer, og så er jeg en rimelig god kantele-spiller. Det lærte jeg i folkeskolen i Rødovre af min musiklærer Harry Vestergård. Han mistede sidenhen begge ben på grund af sukkersyge – det var en forfærdelig historie! Tit læste han højt af tyske romanklassikere for os børn, han gjorde stort indtryk på mig. Han var meget karismatisk, men altså, han endte sit liv ensom og fuldstændig ødelagt. Og glemt af alle, ja, sådan kan livet også være.

Tulle: Så Else-Pelse-Pølse, nu vrøvler du, jeg spiller banjo, elbas og harmonika.

Else: Ja, det er rigtigt, jeg elsker, når du spiller elbas, det er altså sejt.

Tulle: Jeg kan også spille tuba, og min mand John er god på et Hammondorgel. Vi havde engang et band, John og jeg, hvor vi spillede sådan erotisk Hammond-musik. Så inviterede vi naboerne til party. Vi holdt Hammond-partys hver fredag og lørdag i 80’erne.

Else: Gud, ja, det ka’ jeg da godt huske! Det var dengang med konebyt og nøglelege – det var noget værre noget.

Tulle: Jeg savner det, må jeg sige. Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke gør det mere … tror jeg skal ned i kælderen og finde det gamle orgel frem igen. Gud, nu fik jeg lyst til bolle! Man skal ikke være så bange for at bolle med hinanden.

Har I nogensinde drømt at blive musikere?

Else: Jeg drømte engang om at blive trommeslager, men det, ja … Det blev ikke til noget. Hvis jeg nynnede som barn, blev jeg slået af far og sparket af mor. Så det med musikken var lidt op ad bakke.

Tulle: Jeg havde engang en drøm, hvor jeg var på turné med Cliff Richard. Jeg var korsanger og en af Cliffs favoritter, og Cliff og jeg endte helt nøgne i en sauna, men så ringede du, Else og vækkede mig og ævlede om et eller andet gymnastikhold, du syntes, vi sku’ på …

Else: Nå for Søren, det må du undskylde, Tulle …

Tulle: Ja, Else, du har det med at ringe på de mest røvirriterende tidspunkter!

Hvem er jeres yndlingskunstner?

Else: Det er Picasso, han kunne så meget forskelligt.

Tulle: Så Else altså, jeg tror ikke, de tænker på malerkunstnere, det er jo et musikblad, mon ikke det er en musiker, du skal nævne.

Else: Så vil jeg nævne Rod Stewart, han er en rigtig flot gadedreng. Eller Lene Siel – og så selvfølgelig Jørgen de Mylius, han ved alt om musik.

Tulle: Jeg var engang sammen med Mylle på Tønder Festival ... det var ikke noget særligt. Han snavede dårligt, men jeg er vild med AC/DC og Van Halen og Rockers By Choice.

Hvad får jer stensikkert på dansegulvet?

Else: Brødrene Olsen med “San Francisco” og deres melodunte vinder “Smuk som et stjerneskud”, det er bare godt. John Mogensens “To mennesker på en strand” kan jeg heller ikke sidde stille til. Men han var en slem én, ham John.

Tulle: Jeg kan danse til alt.

Hvad er soundtracket til jeres ungdom?

Else: Jeg tror ikke, jeg forstår spørgsmålet. Jeg husker ikke, at der var et soundtrack til min ungdom, der var jo ingen, der vidste, hvem jeg var.

Tulle: Altså, lille Else, det er symbolsk spørgsmål. De mener: Hvad lyttede du til i din ungdom? Jeg kan for min del svare, at jeg lyttede til dansk beatmusik. Der var mange gode, men Peter Belli var den største.

Else: Jeg kan slet ikke huske, hvad jeg hørte. I hjemmet hørte vi slet ikke musik. Vi måtte ikke tale efter klokken 21.00, mor og jeg.

Synger nogen af jer i badet eller andre steder?

Else: Jeg synger altid, når jeg handler ind, gerne nogle af de gode med Lis Sørensen eller Sebastian fra Skatteøen. Der var Michael Falch også med – ham kan jeg slet ikke stå for! Han skulle ikke gå mange gange rundt om min køkkenvask.

Tulle: Sikke noget sludder! Man kan jo slet ikke gå rundt om en køkkenvask. Den sidder jo som regel fast på en væg, men jeg forstår godt, hvad du mener, han er hamrende dirty, ham Falchen. Men hvor synger jeg egentlig ...? Nogle gange bryder jeg ud i sang, når John og jeg elsker – som regel noget dansk. Sidst sang jeg den der “Valby Bakke” med Peter Sommer. Han er i øvrigt noget af en lækkerbisken. Ku’ æde den mand på stedet!

Hvilken sang ville I vælge på karaokebaren?

Else: “Fly On the Wings of Love”.

Tulle: Noget med The Stooges … “I Wanna Be Your Dog” ... Er det ikk’ dem? Jeg elsker Iggy – han er et dyr! Jeg elsker dyr!

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

Else: Gnags, vil jeg sige.

Tulle: Det lyder kinky, men Niels Hausgaard. Hans dialekt og hans stemme sætter ild til det hele dernede.

Hvilken slags musik kan I ikke holde ud at lytte til?

Else: Hollandsk musik siger mig ikke noget. Og sådan noget gangsterrap er heller ikke lige mig, men den der ul-ul-ulla med BliGlad – den kan jeg godt lide. Den hørte jeg i radioen, og så tænkte jeg på min gamle veninde Ulla Hansen, som forsvandt sporløst i Thailand i 90’erne.

Tulle: Jeg kan li’ det meste, men grønlandsk musik siger mig ikke så meget.

Hvis I skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være? 

Else: Michael Falch, helt sikkert, eller Søren Huss, det er stærke "mænner".

Tulle: Mick Jagger eller Lars Lilholt. De har begge det der lidt slidte over sig, men stadig med frække øjne.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA