x

Interview: I Scream Ice Cream

Interview: I Scream Ice Cream

Jesper Mortensen, alias Junior fra Junior Senior, udgiver den 25. maj sin solodebut, ”Me Too”, der indeholder bare tre numre/tracks fordelt på to skiver. Netop begrebsforvirringen omkring at tale om tre numre (på henholdsvis 25, 35 og 45 minutter) er helt central for at forstå, hvordan eksperimentet I Scream Ice Cream hænger sammen.

De tre numre er nemlig samlinger af små musikstykker fra 30 sekunder til to minutters varighed, der løber i samme tempo, som hver af de tre numre er opkaldt efter. ”One O Five”, ”One Thirty” og ”One Twenty Five” henviser til antal slag i minuttet. Det lyder teknisk, men det er først og fremmest et musikalsk eksperiment, forklarer Jesper Mortensen i et interview med GAFFA. Du kan læse mere I Scream Ice Cream i juni-udgaven af bladet.

Hvor lang tid har projekt: I Scream Ice Cream eksisteret?

- Jeg har været i gang med at lave min egen musik til det her i noget tid. Det har eksisteret i over et år.

Hvad betyder det for Junior Senior? I eksisterer stadig, formoder jeg?

- Vi lavede en ep sidste år, men vi har ikke turneret så meget på det sidste. Jeg tror, vi er lidt trætte af at suse rundt hele tiden. Det har givet tid til I Scream Ice Cream. Vi vil hellere spille live, når vi har lavet noget helt nyt. Det er kedeligt at spille det samme igen, og så vil vi i stedet lave musik.

Jeppe skulle også være i gang med at lave noget musik, som skulle komme ud i år. Har I arbejdet sammen eller hjulpet hinanden på solopladerne?

- Det er rigtigt, han også er ved at lave noget, men vi laver det hver for sig. Jeg har sendt mine ting til ham, da det var færdigt, og han har også sendt nogle numre. Vi følger med i, hvilket musik vi laver, mere af nysgerrighed. Men vi medvirker ikke på hinandens ting, og så sender vi først numrene, når de er helt færdige.

Hvorfor har du givet dit projekt det navn? Er det noget, du har fra ”Down By Law”-filmen eller efter et børnerim?

- Det er bestemt ikke fra ”Down By Law”. Det kommer af udtrykket I scream, you scream, we all scream for ice cream. Det er en gammel remse eller et børnerim, som jeg bare troede, alle kendte, men det har siden vist sig, at det gør de ikke.

…men hvilken betydning har det i konteksten af din musik?

- Jeg synes bare, det lyder fedt, når nogen siger det. Jeg er også virkeligt vild med is, så jeg tænkte, det skulle også med. Et bandnavn er godt, hvis det kan lyde lidt som den musik, det beskriver. Når man hører navnet, så er der en lyd eller en farve ved det, som man kan overføre til musikken. Samtidig er der en form for automatisk gentagelse i I Scream Ice Cream, som er lidt irriterende at sige, men som er meget musikalsk.

Okay. Nok om titlen. Hvordan har du lavet det? Jeg går ud fra, du har lavet det meste på computer…?

- Næsten det hele er lavet på computer, og der er utroligt mange små idéer bag ved de forskellige stykker. I hovedtræk er det bidder på 30 sekunder, et minut eller to minutter, som har samme tempo, og som er små byggeklodser, der er lavet hver for sig.

Jeg har forsøgt at lave noget, der er helt vildt umiddelbart, hvor jeg ikke nåede at tænke, hvad jeg ville udtrykke. Jeg lavede noget, som kom direkte ud af min hjerne. Numrene er lavet i løbet af kort tid, for eksempel den, der siden er blevet en single (”Trust Tissue”, der er blevet konverteret til singleformatet, red.). Den har taget mig 30 minutter at lave, fra jeg fik idéen, til jeg var færdig med at mikse den.

Det er lidt weird og sjovt, også for én selv, når man lytter det igennem bagefter. Musikken får frit løb, og jeg forsøger ikke at stoppe det. Jeg har arbejdet efter en regel om, at jeg ikke har måttet lave det om bagefter, når det først var indspillet.

Jeg har sunget ind over hver bid, men de ting jeg har sunget, har jeg ikke tænkt over. Det jeg synger, tænker jeg ikke over, når det kommer ud af min mund, men når jeg lytter det igennem bagefter, så er der alligevel en sammenhæng. Jeg har bare fundet på ting, der passede til musikken.

Hvorfor har du valgt at lave det på den der umiddelbare måde?

- Det er i virkeligheden kommet til at minde om nogle af vores Junior Senior-demoer. Nogle gange var demoer federe end det endelige nummer. Man efterrationaliserer, ændrer nogle ting, der ikke passede sammen. Teksterne skal pludselig være en helhed og betyde noget, og det mister lidt af den magi, som det umiddelbare har.

Når man sætter ting ind i billedet, efter man har lavet musikken, så kommer man til at tænke for meget på dem, der skal høre det. Jeg har gået efter det umiddelbare, som har fejl og som ikke er perfekt, men hvor idéen er fed. Det har jeg dyrket temmelig meget.

Det helt uundgåedelige spørgsmål er, hvorfor har du valgt at lave en debutplade i det format, en dobbelt cd med kun tre numre? Hvad er det, der har fået dig til at lave et sådant eksperiment?

- Jeg var lidt træt af den gamle opbygning med vers og omkvæd. Man sad og ledte efter nogle bestemte funktioner i en sang, som passede til et vers eller omkvæd, og så får man dem til at gøre en bestemt ting, ligesom alle bands gør. Det er en gammel konvention – også i forhold til radioen – men det har egentlig irriteret mig utroligt meget, selvom jeg godt kan lide tre-minutters-formatet…

…og selv har haft en masse singler, som var med til at føre Junior Senior frem…

- Netop. Men hvorfor er der ikke nogen, der kommer lidt videre med det? Elektronisk musik har sikkert arbejdet med formaterne i lang tid, men det har ikke været sangbaseret. Mine små bidder har ikke noget vers og omkvæd og er et forsøg på at komme videre med selve formatet. Det er lidt spændende, når der ikke er andre, der gør det, og det tænkte jeg bare, at det kunne jeg få noget godt ud af.

Hvis man lytter til musik, så har man efterhånden hørt alle akkordskift og melodier i én eller anden udgave. I Scream Ice Cream går helt vildt over i noget andet, en anden toneart, en helt anden lyd – men beholder tempoet – og det er en ret stor overraskelse i skiftet mellem de forskellige stykker i forhold til en overgang til et omkvæd.

Hvis man tager sangskriverbrillerne på, så er det anderledes sange. Det er ikke et stykke elektronisk musik. Elektronisk musik er der ikke nok sang på til min smag. Det, der gør musik spændende, er melodi med ord.

Hvordan har du tænkt dig, at folk skal lytte til din musik, når den ikke har et normalt format med en skive og 12 sange? Eller hvordan er meningen, at de skal lytte til den? Skal man lytte til den i sin helhed?

- Jeg har ikke tænkt så meget over det, men den behøver ikke at blive hørt i sin helhed. Folk må selv bestemme, hvordan de hører det. Jeg prøvede at sætte det sammen, så det kan fungere, hvis man vil høre det hele vejen igennem. Det er en anderledes oplevelse, fordi den for nogle vil kræve noget tålmodighed og slet ikke vil passe til andres temperament.

Personligt har jeg forstillet mig, at den kunne bruges i festligt lag, når man drikker øller. Musikken starter og slutter, og tiden går hurtigt, så hvis man gerne vil høre noget i længere tid, så kan man sætte den her på. Min ven Mads bruger den som løbemusik, men ellers kan det man gå og vaske op til den, høre den i baggrunden. Den er god at gå rundt at høre i helt vildt lang tid.

Skal du live med I Scream Ice Cream, og i så fald hvordan og hvornår?

- Det er et godt spørgsmål. Nu kommer det ud, og jeg glæder mig til at se, hvad folk synes om det. Jeg må lige se, om der er tre personer, der synes, det er fedt, eller om jeg skal ud og finde et band og lære at spille numrene live.

Bliver du ved med at lave musik som I Scream Ice Cream?

- Det kunne man sagtens forestille sig, men der er ikke en direkte plan for, hvad jeg skal lave næste gang. Det er ikke utænkteligt.

Nu stiller jeg dig lige et spørgsmål, som er ret ophøjet, og så må du selv vælge, hvordan du svarer: Er det meningen, at I Scream Ice Cream skal revolutionere måden at skrive musik på og radioformatet, eller hvad er meningen med dit eksperiment?

- Man sætter en båd i verden, og så sejler den selv af sted, og så ved man ikke, hvad den bliver grebet af. Jeg har bestemt ikke villet revolutionere musikken, men bare gjort, hvad jeg har syntes, var musikalsk spændende. Måske har nogen fået idéen før eller har andre federe idéer. Jeg synes bare, at det her var en fed måde at gøre det på.

Lige til slut. Jeg har forsøgt at sætte titlerne på dine tre sange ind i alverdens algoritmer for at få det til at give mening. ”One O Five”, ”One Thirty” og ”One Twenty Five” henviser til tempoet, kan jeg næsten regne ud nu?

- Præcis. Det er tre forskellige tracks, og deres navn er hvor hurtige, de er. 105, 130 og 125 beats i minuttet.

Du kan læse I Scream Ice Creams egen beskrivelse af projektet på MySpace, hvor du desuden også kan finde beviser på, hvor vild Junior/Jesper Mortensen er med is (tip: kig i galleriet).

Det er Tigerspring, der udgiver "Me Too" herhjemme, mens Kitsune indtil videre udgiver singlen worldwide.

MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA