x

Sparks – 21 album, 21 koncerter

Sparks – 21 album, 21 koncerter

Ron Mael er den ranglede bror, der manisk stirrer ud over sit keyboard, med tæt snævrede læber under hans Hitler-lignende overskæg og slikkede hår. Hans bror Russell vrikkede gennem 70’erne og 80’erne sine sangtekster ud med meget stort krølhår og alt fra hippie-flannel til hvide Miami Vice-jakkesæt.

Måske ringer det ikke mange klokker. Men enhver, der har minder om musikprogrammernes fødsel, fra BBC’s Top of the Pops til MTV, vil med det samme genkende duoen Sparks.

Andre kan grave billederne frem på YouTube eller sligt. Ron Maels ansigt spiddet på en metronom. Tre gange Ron, der spiller klassisk Moog -keyboard i hvid tåge, mens Russell danser spjættet og synger falset til elektronisk disko. Alle sidestykker til albumcovers, hvor brødrene er blevet gift, har lavet hinanden til Mester Jakel-dukker, ligger bagbundet på en speedbåd eller, som på den nye plade "Exotic Creatures from the Deep", er blevet til aber.

Bizart vil mange sige, og tekster om abe-bilister og hvor meget middelalderen stank, bidrager til en sådan vurdering. Men duoen har nu indspillet 21 plader i løbet af deres 38 år lange karriere og er citeret som inspirationskilde af skelsættende bands som Depeche Mode, Pet Shop Boys og New Order. De har bevæget sig fra 70er glam over power pop til elektronisk disko, orkestrale udskejelser og et strejf af eurodance.

Musikken holder godt
Og “alt er vel” efter 38 år, fortæller Russell Mael i London, hvor brødrene netop har begyndt en 21 dage lang koncertserie, hvor de spiller alle deres plader i rap.
Ron fortsætter:

– Vi håber, at koncerterne kan give anledning til genovervejelser af nogle af de plader, som vi måske på en måde har mistet gennem årene. At vi kan lægge alle vores plader på samme niveau. I går aftes spillede vi for eksempel "Indiscreet". I 70’erne var der mange negative reaktioner på pladen. I går aftes var reaktionen fantastisk. Vi kan nu se, at de plader, som vi måske troede var en smule mindre i vores verden; materialet på disse plader holder godt. Der var dengang ikke så meget kommerciel interesse i disse plader, hvilket måske også farvede vores musikalske vurdering.

Nøglen til karrieren: At bevare sin lyd
Brødrene mener, at Sparks har holdt karrieren i gang så længe, fordi de har bevaret et fast greb om deres lyd.
– Det har vist sig at give pote, at vi har noget, som er specielt, som ingen andre kan lave. Vi har lært, at vi sagtens kan bevæge os mellem stilarter. Det eneste vi aldrig må gøre er at vande det ud, forklarer Russell.

– Vi har en sensibilitet i vores musik, som altid er der, uafhængigt af om vi spiller med et fuldt band eller producerer som duo med Giorgio Moroder, fortsætter Ron. – Det er som en tråd gennem det hele. Jeg tror, det er det, som mange folk elsker og derudover også grunden til, at folk, der ikke kan lide os, synes vi er irriterende.

Saudi-sand og sang som til fodboldkamp
London-koncerterne med duoens mest populære hits, deriblandt "No. One Song in Heaven" og gennembruddet "Kimono My House", er for længst udsolgt og har tiltrukket fans fra hele verden. Mael-brødrene har fået blomster fra Canada og sand fra Saudi Arabien. De største fans har haft mulighed for at købe en “Golden Ticket”, som giver adgang til alle koncerterne. Folk skriger med på alle sangene, ofte så højt at Russell ikke kan høre sig selv.

– Det ser som til fodboldkamp, fortæller sangeren. – Det er så modsat af den måde, hvorpå vi er isolerede, når vi indspiller plader. Til sidst begynder man at spørge sig selv, om folk egentlig bare vil være ligeglade med ens musik. Men når man får feedback som her, så driver det en videre.

Morrisseys velsignelse
Den nye plade indeholder sangen "Lighten up, Morissey". Mael-brødrene forsikrer, at sangen faktisk er en kompliment, og at den tidligere The Smiths-sanger har givet sin velsignelse. Ron forklarer:
– Sangen er skrevet fra synspunktet af en fyr, hvis kæreste er helt optaget af Morrissey. Hun bliver ved med at sige, at han ikke kan hamle op med Morrissey. Så fyren trygler Morrissey, siger, at hvis Morrissey bare ville “lighten up”, så ville fyren have en bedre chance med sin kæreste. Morrissey var klog nok til at se sangens retning. Han er en af de få sangskrivere, som jeg virkelig har respekt for. Jeg prøver altid at finde sangskrivere, som kan gøre mig misundelig på, hvad de har lavet og der er mange ting, som han stadig laver, som jeg måske ville ønske, at jeg havde skrevet.

Sparks' hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA