I dag er det 25 år siden, Kurt Cobain døde – historien om Nirvana del 2

I dag er det 25 år siden, Kurt Cobain døde – historien om Nirvana del 2

På fem-seks år gik Kurt Cobain fra nærmest total anonymitet til status som verdens største rockstjerne. Han var blevet en frustreret skilsmisse-generations primære talerør og det vigtigste ansigt fra et kuld af bands, som ændrede musikhistorien mere radikalt end nogen anden bølge eller bevægelse i (mindst) 15 år. Her er hans og hans band Nirvanas historie.

Læs del 1 af historien her

Kærlighed og heroin

Nevermind og Nirvanas succes gik kun én vej – opad – men på turen blev bandet mere og mere vilde – værste tilfælde var, da Kurt med sin guitar smadrede en scenemedarbejders hoved til blods, i forbindelse med Kurts crowdsurfing (foreviget på videoen Live! Tonight! Sold Out!!). Tourmanageren måtte ofte hive tegnedrengen op af lommen for at betale for de fysiske skader, som bandet forvoldte. Samtidig var Kurt begyndt at kommunikere mindre og mindre med Krist og Dave.

Kurt og Courtney mødtes igen til et stemmeret-arrangement i L.A. og lignede det ultimative rock-celebrity-par. Senere på aftenen bag lukkede døre tog sagerne en anderledes fatal drejning, da Kurt for første gang foreslog, at de tog heroin sammen. Courtney havde haft problemer med afhængighed tilbage i 1989, men havde kvittet via gruppeterapi og buddhistisk chanting, hvorimod Kurt var ved at være oppe på et dagligt forbrug. Efter lidt betænkningstid accepterede Courtney tilbudet. Godt stenede senere på aftenen gik de to en tur. Kurt fandt en død fugl, samlede tre fjer og sagde til Courtney: "Den er til dig, den er til mig, og denne er til det barn, vi skal have sammen."

Den 29. oktober sagde Sussie Tennant: "Tillykke, Nevermind er gået guld." En milepæl, som dog ikke interesserede bandet meget. "Jeg var temmelig ligeglad," fortalte Novoselic senere Michael Azzerad. Bandet var mere oppe på hjemkomsten, Halloween-koncerten i Seattle. Nu med Mudhoney og Tobi Vails Bikini Kill som support – rollerne var byttet om. Nevermind-Europa-turnéen blev skudt af umiddelbart efter.

På toppen af Billboard

Nirvanas popularitet rykkede for alvor i juletiden 1991. Men de var ikke det eneste rockband, som havde vind i sejlene. To af tidens andre kometer, debutanterne fra Pearl Jam og fantastisk revitaliserede Red Hot Chili Peppers, stormede tilsvarende opad på tidens hitlister. Denne dræber-trio optrådte sammen nytårsaften 1991 i Cow Palace, San Francisco. Pearl Jam åbnede, Nirvana var nr. to, og Red Hot Chili Peppers lukkede den legendariske koncert. Eddie Vedder & Co. startede med at spille en bid af Smells Like Teen Spirit med kommentaren: "Husk, vi spillede den først." Nirvana, på toppen af deres live-mæssige formåen, fulgte efter med et vildt, eksplosivt og dynamisk sæt, som bl.a. inkluderede 10 minutters instrumentsmadring. Ifølge øjenvidner var Red Hot Chili Peppers kommet på lidt af en opgave som hovednavn.

Nirvana var d. 31.12.91 planeten Jordens største rockband. En status, som manifesterede sig særdeles håndgribeligt to dage efter. Sussie Tennant kunne her fortælle bandet, at Nevermind i den følgende uge ville figurere som nr. 1 på Billboards salgsliste foran Michael Jackson Dangerous. Efterfølgende har flere hårde rockplader indtaget denne lukrative position, men at en larmende, aggressiv punkplade på dette tidspunkt kunne indtage verdens vigtigste hitlistes førsteplads, var ikke kun et sensation – men et vink med en vognstang om, at musikkulturen havde flyttet sig med syvmileskridt. Undergrund var blevet mainstream.

Alle ville have Nirvana, men Nirvana ville ikke alle. Axl Rose fra Guns N' Roses pressede som sindssyg for at få Nirvana til at spille til sin 30-års fødselsdag, og der blev tilsvarende lagt stort pres på Nirvana for at spille sommerturné med netop Guns N' Roses og Metallica. Nirvana nægtede. Ifølge Michael Azerrad ville de hellere dø end at blive set på scenen sammen med Guns N' Roses.

Ik' kun saftevand
Ud over Billboards topspot gik Nirvana nr. 1 i 10 lande og top tre næsten overalt. Men det var ikke kun pladeslaget, som gik fremad. Såvel Kurt som Courtney var nu alvorligt på sprøjten. På trods af, at misbruget efterhånden havde fundet sted over et godt stykke tid, var det først i de tidlige januardage, at det gik op for Dave Grohl, at Kurt og Courtney var "fucked up". D. 10. januar 1992 spillede Nirvana i programmet Saturday Night Live og tog senere en legendarisk fotosession med Michael Lavine. Kurt havde farvet sit hår rødt med Kool Aid (saftevand) og var ekstremt påvirket (bl.a. på forsiden af Michael Azerrads bog Come As You Are).

Krist vidste også, hvor det bar hen med hans gamle ven. Sikkert halvt for at vise Kurt sin kærlighed og for at drille de homofobiske amerikanske bedsteborgere i prime time afsluttede han Saturday Night Live-sendingen med at give såvel Dave som Kurt et ordentligt smækkys på munden. Nirvana spillede efterfølgende live på MTV – til en koncert, hvor bl.a. Kurts mor Wendy var blandt det lille indbudte publikum. Dagen efter gav Kurt og Courtney et interview til magasinet Sassy, hvor de udbasunerede deres massive kærlighed. Kurt vægtede, at han ville sikre sig, at de var trygge og sikre, havde penge nok i banken og råd til at købe et hus. Hvad han ikke vidste var, at Courtney allerede var gravid.

Efterspørgslen på Nirvana var enorm, men bortset fra et par koncerter i Australien aflyser Nirvana alt i denne periode. Specielt Krist og Shelli begyndte nu direkte at arbejde på at få Kurt afvænnet. Men de gode intentioner havde ikke den tiltænkte effekt. Courtney var mindre afhængig og kvittede stofferne i en længere periode, hvilket Kurt ikke magtede, på trods af at han ofte sagde – og forsøgte – det modsatte. Til sit forsvar sagde Kurt, at det var det eneste, som kunne lindre hans livslange permanente mavesmerter, og at stofferne gjorde ham mere social. Det sidste havde været rigtigt i en periode, men i denne periode blev nogle sår i bandet grundlagt, som aldrig for alvor blev helet. 

Hr. og fru Cobain
Hvad folk omkring bandet længe havde anet, stod lysende klart d. 24. februar på Hawaii: den var helt gal mellem de to gamle fæller, Kurt Cobain og Krist Novoselic. To dage efter Kurts 25-års fødselsdag blev Kurt og Courtney hr. og fru Cobain på Hawaii. Dylan Carlson var forlover, og Dave Grohl var blandt gæsterne, men det var Krist og Shelli ikke.

Nevermind solgte fortsat voldsomt, og singlen Come As You Are fulgte fint op på Smells Like Teen Spirits succes. Men på samme måde, som Kurt var ved at distancere sig fra sine medspillere internt, havde han også særdeles travlt med at distancere sig eksternt. Kurt udbasunerede sin såkaldte punketik og gik til angreb på de bands, han blev sammenlignet med, og som efter Kurts mening ikke levede op til samme. Som nævnt ville han ikke røre Guns N' Roses med en ildtang, og han proklamerede gentagne gange, at han ville have en T-shirt produceret af Grateful Deads Jerry Garcias blod. Fjendskabet med den oprindelige fan Axl Rose eskalerede og var senere på året tæt på en voldelig udgang (MTV Awards, hvor Courtney og Axl åbenlyst provokerer hinanden), men mest konkret i forhold til bysbørnene fra Pearl Jam.

Seattle-disharmoni
Begrebet "grunge" var blevet allemandseje, og byen Seattle var blevet verdens ubetinget førende rock 'n' roll-centrum. Ud over Nirvana havde Soundgarden og Alice In Chains stor succes, og bands som Mudhoney og Screaming Trees m.fl. havde solidt globalt fodfæste. Fra supporttjansen nytårsaften eksploderede Pearl Jams succes, og efterhånden ikke kun matchede, men overhalede deres debutalbum Ten Nevermind's vanvittige salgstal (de to albums solgte respektive over 13 og 10 millioner eksemplarer), og året efter var Pearl Jams Vs. i en helt anden popularitetsliga end Nevermind's efterfølger In Utero).

Kurt gik flittigt til angreb på Eddie Vedder & Co., mest eksponeret i en forsidehistorie med Rolling Stone i april 1992, hvor Kurt var iført en T-shirt med påskriften "Corporate magazines still suck". Han udtalte i artiklen, at han så det som sin pligt at advare "kids" mod falske "cock rock"-bands som Pearl Jam, der ikke var tro mod deres idealer, men bare var ude på at score kassen ved at ride på en popularitetsbølge. Et angreb, der ramte Pearl Jam som en knytnæve.

I første omgang valgte bandet den humoristiske respons ved at indflette begrebet "cock rock" på bagsiden af deres tur-T-shirt. Senere blev Kurt og Eddie – som faktisk overhovedet ikke kendte hinanden – forbrødret. Ved årets MTV Awards hev Courtney Love spontant Eddie Vedder ud på dansegulvet og dansede ømt med ham til Eric Claptons Tears In Heaven. Kort efter sluttede Kurt sig til de to i dansen, kiggede Eddie direkte i øjnene og sagde, at han stadig syntes, at Pearl Jam "sucked", men at Eddie var en respektabel, medfølende og ærlig person.

Ude af proportioner
Kurts skarpe udfald mod Pearl Jam, som aldrig havde proklameret at efterleve Kurts "punketik" (men ikke desto mindre i praksis var, og er, det band, som mest konsekvent gjorde og gør det) og en række andre grupper, illustrerer i bakspejlet det massive pres, der hvilede på ham. GAFFA talte i 2002 med Pearl Jam-guitaristerne Mike McCready og Stone Gossard, som satte konflikterne og tiden i relation på følgende vis:

– Det gjorde ondt, da Kurt kaldte os "corporate rock", hvilket blev blæst kæmpestort op i medierne. Jeg kunne enormt godt lide bandet Nirvana. Så det sårede mig meget og lærte mig, at det ikke var noget, jeg skulle udsætte andre grupper for. Vi reagerede aldrig på det, selvom jeg virkelig havde lyst til det indimellem, fortæller Mike McCready og fortsætter:

– Det er den samme slags sladder, som finder sted i små byer, hvor der er mange bands, men i denne specielle situation var pressen til stede for at opsnappe hvert et ord, der blev sagt. Alle fyrer hver dag lort af, som man ville blive flov over at se på tryk. Vi skulle alle vænne os til den massive eksponering og opmærksomhed. Jeg tror, Kurt har haft det meget på samme måde. Bare hele den omstillingsproces med at give interview og vænne sig til alle folks spørgsmål, som tit var om andre bands. Jeg kan se, hvor let det må at være for ham at fyre alle de ting af. Det var en slags medie-pisserende. Og så var der også noget rigtigt i det, han sagde – om vi så var det rene gift, som han nærmest udtalte, er så en anden sag. Men måske var det en god erfaring for os, det lærte os at blive mere forsigtige.

Paradokset Kurt Cobain

Kurts udfald mod andre bands var såvel paradoksale som karakteristisk for hans kamæleonagtige tilpasningsmanøvrer. Charles Cross – som brugte fire år på Heavier Than Heaven og foretog mere end 400 interview – afslører til fulde disse modsætninger. Kurt fortalte vidt og bredt, at hans første koncert var med punkikonerne Black Flag, men alle Kurts klassekammerater husker tydeligt den lykkelige teenager, som kom i skole dagen efter sin første koncert med mainstream-rockerne Sammy Hagar With Quarterflash, som Kurt elskede.

Kurt Cobain boede aldrig under nogen bro i Aberdeen og fortalte aldrig, at han mødte Krist Novoselic i en kirkeungdomsgruppe. Og den succes, han gav udtryk for kom særdeles ubelejligt og generende, var derimod nøje planlagt og indstuderet, ned til detaljer, som hvordan han skulle skjule sit ansigt, når han, tilsyneladende, var generet af fotografernes blitzlys. Offentligt klagede han over MTV's overeksponering af ham og Nirvana, samtidig med at han evindeligt ringede til sine managere og klagede over, at Nirvana ikke blev spillet nok på samme kanal. GAFFA interviewede Kurt Cobain-specialisten Charles Cross, som opsummerede Cobains forhold til alternative punkidealer modsat kommerciel succes på følgende vis:

– Det kommer tydeligt frem i min bog, at Kurt havde tusindvis af chancer for ikke at blive berømt, men hver eneste gang valgte han den anden, som gav ham mere berømmelse og større succes. Men han var dygtig til at få det til at se ud, som om succesen var kommet ved et ubelejligt tilfælde – det gjorde den ikke.

Tæt på opløsning

Kurt brugte foråret på diverse forsøg på at blive clean – uden videre held – og uden at klinke skårne mellem bandmedlemmerne. Kurt bragte yderligere brænde på det interne bandbål ved at kræve, at royalty-satserne blev ændret drastisk i egen favør. Oprindeligt var royaltysatserne på Nevermind delt ligeligt mellem Novoselic, Grohl og Cobain – med sidstnævntes fulde samtykke. Kurt, der tidligere havde nægtet at modtage penge for bandets koncerter, havde nu en ganske anden opfattelse af situationen, i takt med at millionerne forNevermind væltede ind.

Om Courtney Love har spøget i kulissen – hun har senere, som det nok skulle være en del bekendt, ført retssag mod Grohl og Novoselic omkring ophavsrettighederne til Nirvanas sange – bliver hverken berørt af Azzerad eller Cross. Men helt konkret krævede Kurt, at 75% af de musikalske og 100% af de tekstmæssige rettigheder tilfaldt ham, og han ville have dem med tilbagevirkende kraft. Novoselic og Grohl var rasende, og Dave udtalte "at hvis dette var et tegn på, hvilket røvhul Kurt var ved at blive, så var han den, der var skredet."

Managere og folk omkring bandet prøvede at mægle i konflikten, som en uge i marts 1992 var en hårsbredde var at splitte Nirvana for tid og evighed. Til sidst fik Kurt sin vilje med den konsekvens, at det fælles kammeratskab i bandet var stærkt forværret, for aldrig for alvor at blive helet igen. Trods heroin og interne og eksterne stridigheder kom Nirvana på scenen igen, Nevermind solgte fortsat i spandevis, og Come As You Are klarede sig glimrende som single- og videoopfølger til Smells Like Teen Spirit.

Roskilde 1992

Der stod Seattle på alle rockplakater i 1992. Også på Roskildes. Hovednavnene på årets festival var Seattle-rivalerne Pearl Jam og Nirvana. I øvrigt den eneste koncert, Nirvana nåede at spille på dansk grund – få timer efter at Danmark vandt EM i fodbold over Tyskland d. 26. juni 1992. En historisk koncert foran 60.000 mennesker på Orange Scene, der dog led under for lav lyd og et vist koncentrationssvigt hos publikum, grundet den sindsoprivende fodboldsejr. Men Nirvana leverede varen og var faktisk helt til at tale med, inkl. ægteparret Cobain, fortæller Susanne Kier, daværende dansk label-ansvarlig for BMG/Geffen.

– Vi havde tidligt fået et promo-bånd med Nirvana, men specielt vores salgsafdeling troede ikke på, at det var muligt at sælge i Danmark. Men da Nirvana var booket til en koncert i København i slutningen af '91 – som senere blev aflyst – udgav vi pr. automatikNevermind i Danmark. Først gik det rimeligt, men omkring juletid gik det fuldstændig amok. Da Nirvana endelig blev booket til Roskilde, var vi noget skeptiske. Der havde været mange aflysninger, og vi vidste, at der var problemer. Men det gik, da de kom. Courtney og Kurt virkede påvirkede, men han var stille og rolig. Lidt genert og sky, men også venlig og reserveret. Jeg mener, at Dave og Krist gik rundt på pladsen bagefter, hvor Kurt og Courtney vist ret hurtigt forsvandt.

Faktisk var Nirvana i godt humør. Ganske overraskende gav bandet et længere interview til såvel MTV som DR's Kenan Seeberg og lod sig fotografere med dansk guldplade for salget af Nevermind, hvilket slet ikke var lovet på forhånd. En goodwill højst sandsynligt høstet via Susanne Kier og kollegaen Christina Utzons benarbejde i taxien fra lufthavnen.

– Vi kom til at sidde i taxa sammen med Courtney Love i taxaen. Hun var gravid i ottende måned, og vi havde begge små børn, så børnesnakken gik flittigt og flydende, fortæller Susanne.

Halvanden måned efter var familien Cobain blevet til tre, med medier og myndigheder – og overskuelige problemer – på nakken.

Frances Bean Cobain blev født d. 18. august 1992, på Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles. Kurt havde længe haft mareridt om en baby med finner, og da moderens fysiske tilstand, og levevis, før og under graviditeten ikke kan siges at have været eksemplarisk, kom det som en enorm lettelse for forældrene, da lægen annoncerede, at hun var sund og rask og responderede helt normalt som andre babyer. Fødslen havde dog været knap så idyllisk. Kurt hospitalsafvænning gik dårligt, og han tilbragte det meste af tiden med at sove eller at brække sig. Så da Courtney lå og kæmpede med de afgørende veer, måtte hun samtidig masere Kurts mave og holde ham i hånden, mens han brækkede sig. Da han var ved at besvime, råbte hun: "Fuck, du forsvinder ikke og lader mig klare det her alene, fuck you!" Øjeblikket inden Frances hoved så verdens lys for første gang, besvimede Kurt. Senere holdt han sin nyfødte datter, et øjeblik, som han til Michael Azzerad beskrev som et af sit livs lykkeligste og mest skræmmende.

Pagten

Familien Love-Cobain kunne dog ikke fejre de nybagte barselsdage i fred og ro. Dagen efter Frances' fødsel stak Kurt af fra hospitalets afvænningsafdeling, købte heroin af en pusher og vendte tilbage til Courtney med en ladt pistol. Han mindede Courtney om deres fælles løfte om at ende deres liv i dobbelt selvmord, hvis nogen tog deres baby fra dem. Hole-guitarist og parrets tætte ven, Eric Erlandson, fik dog overbevist dem om, at det ikke just var til Frances' bedste. Kurt tvivlede seriøst på, at han kunne kvitte heroin, og Kurt og Courtneys odds for at kunne beholde deres nyfødte datter var tvivlsomme. Stofmisbruget, specielt hos Kurt, havde stået på længe og var gået fra at være en hemmelighed, over en mistanke og til i stigende grad et presse- og myndighedsemne, som ikke var til at komme uden om. Værre endnu var moderens position. Courtney havde ikke været stoffri under hele graviditeten, men langtfra så langt ude som Kurt. Men hun var moderen, der bar fosteret, og en artikel publiceret i det amerikanske dameblad Vanity Fair i samme uge, som Frances blev født, skulle vise sig skæbnesvanger. Journalisten Lynn Hirschbergs interview bar overskriften "Strange Love" og indeholdt citater, der angiveligt skulle påvise, at Courtney var på heroin de første to måneder, efter at hun havde fået at vide, hun var gravid. Det fik Los Angeles Department Of Children's Services til at undersøge, hvorvidt Frances skulle tvangsfjernes fra forældrene, hvilket hun blev i en periode.

Vanity Fair-artiklen ramte Kurt og Courtney som en atombombe. Verden var i oprør, og artikler med overskrifter som "rockstjerne-baby født som junkie" dukkede op overalt og var det foretrukne emne fra tesaloner, over arbejdspladser til selvfølgelig i rockverdenen. Selv Nirvanas gamle gode ven, Axl Rose, gav sit besyv med til den lykkelige begivenhed fra scenen:

"Kurt Cobain er en fucking junkie, og han har en junkie-kone. Og hvis barnet er født deformt, mener jeg, at de begge skal sættes i fængsel."

Dødstrusler

Kurt var tilsvarende direkte i sin håndtering af situationen og udtalte blandt andet offentligt til Azzerad om Lynn Hirschberg, at "først tager jeg hendes hund og skærer dens indvolde ud foran ansigtet af hende, så skider jeg ud over hele hendes krop for til sidst at dræbe hende." Under Courtneys barselsophold blev hospitalet belejret af den internationale sladderpresse, som havde fundet et nyt yndlingsoffer. Kurt og Courtney havde rigeligt at gøre med at hyre dyre advokater, som kom på voldsomt arbejde – blandt andet fordi Kurt indtalte utvetydige dødstrusler på Hirschbergs telefonsvarer. Midt i tumulten optrådte Nirvana alligevel på årets Reading Festival, ifølge Novoselic Nirvanas bedste liveshow det år. Rygterne svirrede om død og opløsning som aldrig før. Symptomatisk blev Kurt skubbet på scenen i kørestol og paryk (billedet kan ses på In Utero-coveret), bandet jokede på scenen om, hvorvidt det var deres sidste koncert eller ej, og Kurt dedikerede All Apologies til sin kone og nyfødte datter. Få dage efter tvangsfjernede myndighederne Frances og beordrede, at Kurt skulle indlægges til 30 dages afvænning.

Livepower intakt

Familien Cobain er samlet til MTV Awards igen d. 9. september 1992, hvor Nirvana truer med at spille Rape Me frem for Smells LikeTeen Spirit eller til nød Lithium. Efter timers krisemøder slår Nirvana de indledende akkorder an til Rape Me, MTV er en hårsbredde fra at slå over til et reklamespot, hvorefter Nirvana går over i Lithium.Samme aften er det ved at ende voldeligt mellem Nirvana og Axl Rose, da Courtney siger: "Hey Axl, vil du ikke være gudfader til vores baby?" og jorder hans modelkæreste verbalt, hvorefter Axl henvendt til Kurt siger: "Shut your bitch up."

Samme aften danser Courtney, Eddie Vedder og Kurt, som beskrevet tidligere, arm i arm til Tears In Heaven. To dage efter spiller Nirvana en hæsblæsende hjemkomst-koncert på Seattle Center Coliseum, med Helmet og Fitz Of Depression under overskriften "Banned for life" (På samme sted var Kurt og Krist tidligere røget på stedets "udelukket på livstid"-liste på grund af ballade). Så midt mens helvede brager løs på alle kanter for Nirvana, spiller de dynamisk, kontant og fantastisk som aldrig før og viser, at de fortsat hører til blandt verdens ultimative rockelite. Og nu med flere nye sange på repertoiret. Forarbejdet til det, der skulle udmønte sig i In Utero, var ved at tage form i Kurt Cobains kaotiske liv. 

Familiesammenkomsten

Efter koncerten indtraf en særpræget familiebegivenhed. Trods problemer i opvæksten og trods sit had til stedfar Pat O'Connor var Kurt tæt på sin mor, Wendy, og specielt sin søster Kim. De befandt sig alle sammen med Courtney, Frances og Kurt i backstagerummet. Efter Kurts telefonsamtale med sin far, Don, 18 måneder tidligere, havde Kurts far utallige gange prøvet at komme i kontakt med sin søn uden held. Det lykkedes denne aften, uden at nogle af de andre familiemedlemmer, inklusive Kurt, vidste, at Don overhovedet var til stede ved koncerten.

Pludselig stod Don, Wendy, Kurt og Kim ansigt til ansigt for første gang i 17 år. En mærkelig situation, hvor Don ligeledes mødte sin svigerdatter og sit barnebarn for første gang. Kurt får fortalt sin fader, at han ikke længere hader ham, men at han heller ikke længere har noget at sige til ham (læs: ikke ønsker at se ham igen) – hvilket senere formuleres direkte i In Utero's åbningsnummer Serve The Servants. Men rent faktisk kommer Kurt igen i noget tættere kontakt med Don i den sidste tragiske del af hans liv.

Efteråret går med, at Kurt indspiller 10 minutters besynderlig støj, hvor beat-poeten William S. Borroughs reciterer poesi, betitlet The "Priest" They Called Him. Nirvana spiller en uannonceret koncert i Bellingham, to timer nord for Seattle, som support for Mudhoney. Kurt optræder med Sonic Youth og Mudhoney, og Courtney spiller en solokoncert. Kurt begynder gentagne gange at ringe folk op midt om natten, bl.a. hans gamle ven Jesse Reed og tante Mari, ofte med de mærkeligste idéer. Eksempelvis vil han udgive en plade med sin tante.

Courtneys lægejournal viser, at hun har været stoffri over en længere periode, og udsigterne til at kunne beholde Frances ser bedre ud trods pressens tiltagende skandalisering af familien Cobain. Det rygtes, at to Seattle-baserede britiske journalister arbejder på en uautoriseret Nirvana-biografi. Medforfatter Victoria Clarke modtager efterfølgende særdeles skarpe trusler over telefonen fra såvel Dave Grohl, Kurt og Courtney som Kurts tante Judy, som allerede er blevet interviewet til bogen. 

I hate myself and I want to die

Den 24. oktober begynder Nirvana at indspille demoer til det, der skal udmønte sig i In Utero, med en gammel kending, Jack Endino. Et album, der særdeles længe har arbejdstitlen I Hate Myself And I Want To Die. Kurt synger den sidste bid af Rape Me med sin datter Frances på skødet. Nirvana arbejder på seks numre, men kun Rape Me tager ordentlig form. I samme periode begynder Kurt og Courtney at tjekke ind på det ene luksushotel i Seattle efter det andet, får oparbejdet nogle vanvittige telefonregninger og bliver smidt ud af så at sige samtlige hoteller. Ikke så meget for stofferne, men for cigaretskod på gulvtæpper og totalt rod og vandalisering over det hele.

I november giver Kurt og Courtney et interview til bøssemagasinet The Advocate, hvor de bliver portrætteret som en velordnet og kærlig børnefamilie, og lignende, mere positiv presse ryger også i trykken i den periode. Samtidig indspilles en humoristisk og skæv video til In Bloom, med Kevin Kerslake som instruktør. Kurt har store briller, Krist har klippet sit hår kort, og i denne Ed Sullivan Show-parodi (50'er- og 60'er-tv-stjerne) er alle i nobelt tøj. Single og video er en absolut pæn succes og et godt markedsføringstræk. Efter at Nirvana-pressen i noget tid primært har været koncentreret omkring heroin, dødstrusler, interne stridigheder, retssager og en potentielt deform baby, er det igen musikken, de kunstneriske idéer og ikke mindst humoren, som får en del af opmærksomheden.

Isolation

Det betyder dog ikke, at sårene i bandet er helet. Kurt, der tidligere så Dave som sin "soul brother", truer nu gentagne gange med at fyre ham. Generelt lægger Kurt afstand til mennesker rundt omkring sig. Det er særdeles vanskeligt for Kurts gamle venner at komme i kontakt med ham grundet den væg af beskyttelse, management, pladeselskab og andre sætter op omkring ham. Så hjælper det heller ikke, at Courtney gerne smider røret på, hvis – efter hendes opfattelse – uønskede gæster er på telefonen.

Derimod bliver Kurt tættere end nogensinde på Dylan Carlson – som aldrig kritiserer Kurt for hans stofmisbrug. Dylan er i øvrigt ikke selv helt appelsinfri, hvilket ikke mindst kan ses i Nick Bloomfields filmKurt & Courtney, fra 1998. Også Nirvanas anden manager fra Gold Mountain, Danny Goldberg, spiller en gradvist større rolle i Kurts liv og er mere end nogen den, som håndterer problemer med myndigheder og andre konflikter.

I slutningen af 1992 færdiggjorde Kurt adskillige af In Utero-sangene, der specielt kredser om hans familierelationer. Hans oplevelse med at blive far, og ikke mindst det uventede møde med hans egen far. I december udsender Geffen albummet Incesticide, et udpluk af gamle deomer, b-sider og andet overskudsmateriale. Uden videre promotion eller nogen form for turnévirksomhed sælger albummet 500.000 eksemplarer de følgende to måneder.

Seattle og grunge er nu så gennemheglet et koncept, at varehuskæden JC Penney begynder at sælge "grunge-tøj". For familien ender året med, at Courtney angiveligt smadrer et glas i hovedet på journalisten Victoria Clarke på en L.A.-natklub, og d. 29. december anlægger Courtney sag og kræver 250.000 dollars i erstatning fra L.A. County for sagerne omkring Frances og mod Cedars-Sinai Medical for at lække fortrolige medicinske rapporter til pressen. 

1993

I januar spiller Nirvana et par gigantiske stadionkoncerter i Brasilien sammen med bl.a. Alice In Chains og Red Hot Chili Peppers. I perioden mellem koncerterne indspiller såvel Nirvana som Hole demoer, til hhv. In Utero og Live Through This. I Nirvanas tilfælde bl.a. første demo til Heart-Shaped Box – som refererer til formen på den æske, Courtney sendte til Kurt efter deres korte indledende brydekamp i 1990. Æsken indeholdt en miniature-porcelænsdukke, tre tørrede roser, en lille tekop og nogle malede muslinge-skaller.

14. februar tjekker Nirvana ind under navnet Simon Ritchie Group (Sex Pistols-bassisten Sid Vicious' døbenavn, også flittigt brugt af Kurt og Courtney på hoteller) i Pachyderm Studios i St. Cloud, Minnesota for at indspille grundspor til det kommende album, med Steve Albini bag mikser-pulten. En hardcore indie-producer, hvis tidligere meritter som The Breeders'Pod,Pixies' Surfer Rosa og hans eget band Big Black har imponeret bandet i en grad, så han er valgt som manden til at føre Nirvana videre fra Nevermind.

Bandet indspiller samtlige grundspor på kun seks dage, lyden er hård, aggressiv og kontant. Den gode produktive stemning forsvinder imidlertid som dug for solen, da Courtney ankommer efter godt en uges arbejde. Hun ryger blandt andet ind i et kæmpe skænderi med Dave Grohl, og Albini beskriver hende senere som et "psycho hosebeast". Sangene er Nirvana i rå og upoleret stil, hvor Kurt vrænger voldsomme, indtrængende og ofte ekstremt originale tekster ud om død, fødsel, familierelationer, seksualitet, sygdomme og afhængighed.

Geffen utilfreds

Efter indspilningerne flytter Kurt, Courtney og Frances tilbage til Seattle i et gigantisk hus, de har lejet, med udsigt over Lake Washington. I samme måned vinder parret langt om længe kampen om forældremyndigheden til Frances over L.A. Department Of Children's Services. Familien skal nu ikke længere overvåges af sociale myndigheder eller regelmæssigt testes for stoffer i blodet. Den lille disputs har i øvrigt givet Cobain-familien en regning på 240.000$.

Den altoverskyggende professionelle begivenhed i foråret 1993 er turbulensen omkring Nirvana og Geffens uenighed omkring kvaliteten af Steve Albinis arbejde. Steve Albini udtaler offentligt, at Nirvanas pladeselskab og management hadede albummet. Kurt får efterfølgende Geffen til at rykke en helsides annonce ind i Billboard Magazine, som afviser, at selskabet har tvunget Nirvana til at ændre på numre og rækkefølge. Ikke desto mindre indvilger Nirvana i at få producer Scott Litt (bl.a. R.E.M.) til at remixe Heart-Shaped Box ogAll Apologies. Vel at mærke efter at det færdige album ellers er blevet masteret af legenden Bob Ludwig. Ifølge Charles Cross endnu et eksempel på, at Kurt ikke ville lade sine "punkidealer" stå i vejen for et muligt bedre pladesalg. 

Overdosis

Søndag d. 2. maj kl. 9.00 modtager King County i Seattle et alarmopkald om en overdosis på adressen 11301 Lakeside, Ave, N.E. Da ambulancefolkene kort efter ankommer på nævnte adresse, finder de Kurt Cobain på gulvet, mumlende noget uforståeligt om Shakespeares Hamlet. Han diagnosticeres som havende "symptomer associeret med en overdosis narkotika". Få minutter tidligere havde Kurt været totalt blå i ansigtet og forekommet død. Aftenen forinden havde Kurt skudt en ordentlig ladning heroin hos en ven og var kørt hjem i bil for herefter at blive hårdt konfronteret af Courtney. Han låste sig efterfølgende inde på et værelse og reagerede ikke på Courtneys trusler om at ringe til enten politiet eller Kurts familie. Hun førte sidstnævnte trussel ud i livet, og to en halv time efter havde Wendy og Kim tilbagelagt turen fra Aberdeen.

I mellemtiden var Kurts tilstand kraftigt forværret, men han nægtede familien at ringe til alarmcentralen med kommentaren: "Jeg vil hellere dø end at skulle læse i avisen, at jeg fik en overdosis eller blev arresteret." Da Kurts teint langsomt var ved at blive blå, var der ikke længere noget valg for Courtney, Wendy og Kim. Tre timer efter indlæggelsen var Kurt igen ude af hospitalet. Det mest hjerteskærende for søsteren, Kim, var, hvor nærmest normalt det virkede på Kurt. Overdosis var efterhånden en del af "gamet", og det var langtfra første – eller for den sags skyld sidste – gang, det skete for Kurt Cobain. Heroin var blevet en daglig beskæftigelse for Kurt Cobain, og de dage, hvor han ikke arbejdede med bandet, eller Courtney og Frances var væk, den primære.

Kurt var uden tvivl langt ude. Men i samme periode blev der også skudt en hjemmevideo, hvor Kurt leger "flyvemaskine" med Frances og smiler fra øre til øre, taler som Anders And og udstråler det, han også var – en kærlig omsorgsfuld far, der elskede sin lille datter og sin kone ubetinget. 

Den sidste sommer

Okay, alt er relativt, eller "den man elsker, tugter man". Efter et voldsomt ægteskabeligt skænderi om Kurts beholdning af skydevåben – Dylan Carlsons våbenmani havde efterhånden gjort sit indtryk på Kurt – fører det til et større politiopbud. Tre vogne med sirener ankommer, og seks betjente bryder ind i huset, hvorefter Kurt arresteres. Han løslades tre timer senere, og Courtney udtaler en måned efter til Seattle Times, at Kurt ikke er en voldelig mand, der banker sin kone, men at parret bare spillede høj musik og pludselig fandt deres hjem omringet af hylende sirener og politifolk.

På den kreative front er Kurt mere stilfærdig, men ikke mindre kontroversiel. Han inviterer fotografiets "grunge-konge", Charles Peterson, hjem til sin villa for at skyde en collage, han har kreeret. Nærmere bestemt den collage af blomster og fostre, som Kurt lavede som bagside til In Utero. En bagside, der på linje med sangenRape Me skaber så stor forargelse i det puritanske USA, at gigantkæderne KMart og Val-Mart nægter at føre albummet i sine butikker. (Bandet indvilger dog i at udsende en version, hvor titlenRape Me er ændret til Waif Me og uden collagen.)

17. juli ryger Nevermind for første gang i 92 uger ud af Billboard Top 200, for senere at ryge ind igen. Udgivelsen af In Utero er skubbet til d. 14. september, og Dave Grohl bruger blandt andet ventetiden til at spille en genforeningsturné med sit gamle hardcore-band, Scream. Offentligt lyver Kurt om sin afhængighed. Kommer emnet heroin på banen, svarer han typisk, at det var noget, han tidligere gjorde on-and-off i en periode på et års tid, udelukkende for at afhjælpe sine mavesmerter.

Til gengæld er selvmord et emne, han berører i stort set samtlige interview, han giver i 1993. Få timer efter et interview, hvor Kurt bagatelliserer sit heroinproblem, ryger han ind i en ny overdosis. Den eneste, som har held til at få Kurt til at lytte til et godt råd, er en tidligere misbruger, han taler med efter en koncert i starten af august. Han fortæller indgående om, hvordan metoden 12-Step Recovery-gruppeterapi har hjulpet ham. Hans navn var og er i øvrigt Steven Tyler, forsanger i Aerosmith.  

Hjerteformede stridigheder

Kurt, Nirvana og instruktør Kevin Kerslake har længe arbejdet på videoen til Heart-Shaped Box. Men uenigheder om, hvem som er kommet med – og har retten til – hvilke idéer, gør, at samarbejdet afbrydes. Nirvana indspiller i tiden omkring 1. september videoen med mesterfotografen Anton Corbijn som instruktør. Kevin Kerslake sagsøger omgående Nirvana, men tager i præcis samme periode til MTV Awards, personligt inviteret af Kurt Cobain, hvor Kerslakes instruktion af In Bloom vinder prisen som "bedste alternative video".

8. september er Courtney Love hyret til en solo-performance på Hollywood Club Lingerie. Til publikums store overraskelse kommer Kurt pludselig på scenen, introduceret af Courtney som "min mand, Yoko". De spiller fire akustiske numre sammen, bl.a.Pennyroyal Tea.Første og eneste gang, de to optræder på en scene sammen.

13. september 1993, præcis to år efterNevermind's famøse pladereception, udkommerIn Utero på vinyl og kassette i England, og dagen efter på vinyl i USA og igen på cd på verdensplan d. 21. september. På trods af at op imod 4.000 forretninger ikke vil føre albummet, debuterer den alligevel som nr. 1 på Billboard-listen, efter et første-uge-salg på 180.000. Men i den – specielt den amerikanske presses – kontinuerlige debat om, hvem som er verdens største rockband, har Nirvana tabt afgørende terræn. Da Pearl Jam senere på året udsender Vs., opfølgeren til Ten, ryger den ind på toppen af samme liste med et historisk første-uge-salg på 950.000 eksemplarer.

Kurt priser In Utero til skyerne og lægger som tidligere afstand til, hvad han kalder "den pompøse" Nevermind, og fortæller, at han er meget mere stolt af den nye plade, selvom han ikke forventer, at den vil sælge i nærheden af sin forgænger.

Om In Utero siger Dave Grohl senere til GAFFA:

– Det lyder for mig som et band, der langt om længe har frigjort sig fra alle tænkelige forventninger og forpligtelser. Vi ville bare spille musik.  

Pat Smear

Klar til at følge In Utero op på tur sker der et par vigtige omrokeringer i live set-uppet. Nirvana fyrer deres lydmand siden 1989, Craig Montgomery, og hyrer den 35-årige Pat Smear som ekstra guitarist. Den tidligere Germs-guitarist er selv tidligere junkie og på god talefod med Kurt. Heart-Shaped Box går nr. 1. på singlehitlisten, og videoen er en tilsvarende succes. Courtney Love begynder i starten af oktober at indspille Live Through This med Hole i Californien, og Nirvana gearer op til deres første USA-turné i mere end to år.

Startskuddet lyder d. 18. oktober i Phoenix, Arizona, foran et enormt publikum. "Jeg følte det, som var jeg i Aerosmith," sagde Krist Novoselic efterfølgende. Anmeldelserne er blandede, og det samme er Nirvanas koncerter på turen. Nogle fantastiske, andre lettere katastrofale. Heller ikke alle koncerter er udsolgt, men mange er dog. D. 23. oktober spiller Nirvana en efter sigende fantastisk inspireret koncert i Chicago, hvor de som den eneste gang live fremfører You Know You're Right, der bliver den sidste sang, de indspiller (og som bliver inkluderet på Nirvana-opsamlingen fra 2002).

To dage efter bliver de buhet ud af samme scene, specielt da det går op for publikum, at bandet ikke spiller Smells Like Teen Spirit. Efter koncerten gav Kurt et tre en halv time langt interview til Rolling Stone-redaktør David Fricke, hvem han havde fuld tillid til. Det sidste store magasininterview, Kurt gav i sit liv. Mudhoney starter som support på turen og erstattes senere af Meat Puppets. Et band, som Nirvana bliver så begejstret for, at de beslutter at arbejde sammen med bandbrødrene Curt og Cris Kirkwood på den forestående MTV Unplugged-optagelse, d. 18. november i New York.

MTV Unplugged

MTV's optagelse fra New York bliver et historisk dokument og et sidste afdæmpet, albummæssigt farvel fra en unik kunstner på gravens rand. En række akustiske, eller rettere nedtonede udgaver af en stribe Nirvana-sange, som spænder tilbage fra Bleach (About A Girl) over Nevermind til In Utero. Plus en række symptomatiske covernumre, som mere end noget udtryker Kurts passioner og historik. Unplugged indeholder en fantastisk melankolsk version af Bowies The Man Who Sold The World. Albummet slutter med en version af barndoms- og ungdomsfavoritten Leadbelly's Where Did You Sleep Last Night?

Kurt hylder tilsvarende en af sine absolutte favoritgrupper, de i øvrigt relativt ukendte The Vaselines fra Skotland, som på daværende tidspunkt kun havde eksisteret fra 1986-90, men som i dag atter er i fuldt vigør, med Eugene Kellys komposition Jesus Doesn't Want Me For A Sunbeam. Nirvana havde tidligere indspillet og udgivet Vaselines-sangene Molly's Lips og den for Kurt senere symptomatiske Son of a Gun, på Incesticide. Den største hyldest tilfalder de nye venner og samarbejdspartnere fra Meat Puppets. Introduceret af Kurt som "Brothers Meat" kommer Curt og Cris Kirkwood på scenen og fremfører sammen med Nirvana tre af deres egne kompositioner. En ikke helt ubetydelig anerkendelse for et relativt perifert band.

En stærkt nøgen, følelsesladet og intim optræden foran et lille udvalgt publikum og en koncert, som Kurt Cobain var rystende nervøs for at levere. Dagen før koncerten meddelte Kurt tv-stationen, at han ikke ville spille. Ifølge Nirvanas gode ven på MTV, Amy Finnerty, tog man meddelelsen stille og roligt. De var vant til den slags julelege fra Kurt Cobain. Dagen efter var der imidlertid ikke noget rævesmil at spore på Kurts ansigt. Han var tydelig nedtrykt, indelukket og lå på en sofa i elendig forfatning. Meat Puppets begyndte at blive nervøse, da der på intet tidspunkt var øvet et sæt, kun enkelte numre.

Kurt ønskede Kentucky Fried Chicken, Finnerty skaffede det prompte, men det var tydeligt, at der var noget andet, han havde brug for, hvis der skulle være nogen koncert. MTV-staben blev, noget uvant, sendt på valium/heroin-udkig uden held, men ud af det blå ankom en af Kurts private dealere. Kurt var decideret nervøs for, at han skulle gå i koma eller panik under koncerten og sagde til Amy Finnerty: "Vil du ikke nok sikre dig, at de mennesker, som elsker mig, sidder forrest, så jeg kan se dem."

Efter koncerten var der sejrsstemning i Nirvana-lejren. Krist sagde til Kurt: "Du ydede en fantastisk præstation i dag", og Kurts veninde fra Gold Mountain, Janet Billig, er så bevæget, at hun græder og kalder aftenen for Kurts Bar Mitzvah (den jødiske konfirmation). Den eneste, som ikke er så sikker, er Kurt Cobain selv. Efterfølgende klager han til Amy Finnerty over sit guitarspil og over, at folk ikke kunne lide det, da de var helt stille. Hun kvitterer med, at folk ser ham som "Jesus" og bare var helt bevæget over at være så tæt på. Alene med Finnerty i en elevator nogle timer senere siger Kurt: "I was really fucking good tonight, wasn't I?" Ifølge Amy Finnerty den eneste gang, hun hører Kurt udtale sig positivt om sine egne evner. 

1994

I starten af december bliver In Utero tildelt platin for 1 million solgte i USA, samtidig med at Nevermind runder de 5 mio. på samme kontinent. Nirvana turnerer resten af december i USA, med en lille pause i juledagene, hvor Kurt og Courtney tager på et mini-kurophold ved Tuscon, Arizona. Her fortæller terapeuten Dr. Daniel Baker – som Kurt konsulterer hver dag – at hans afhængighed er kommet til et stadium, der vil koste ham hans liv, hvis ikke han kvitter den.

Nirvana indleder 1994, som de sluttede 1993, på scenen. Præstationerne svinger fra det sublime til det katastrofale, men trods elendigt helbred og mindre end tre måneder tilbage på Moder Jord er Kurt Cobain langtfra død og borte. Tjek blandt andet den uforfalskede og fantastiske aggressive energi på Nirvanas liveversion d. 7. januar af Milk It på den posthume liveplade From The Muddy Banks of the Whiskah (på albummet er datoen fejlagtigt annonceret som d. 5 januar, hvilket var en fridag i Nirvana-tourkalenderen). 

Dødspalæet

19. januar køber Kurt og Courtney en villa fra 1902 for 1,13 mio.$ på adressen 171 Lake Washington Blvd i Seattle. Den er mere end 700 m2, i tre etager og har blandt andet fem pejse. Ifølge Charles Cross det oplagte rekreationssted for en amerikansk præsident. Samtidigt er der nyt på familiefronten. Wendy ringer og fortæller til Kurts glæde, at hun skal skilles fra Pat O'Connor, hvorimod nyhederne fra den fædrene del af Kurts ophav er af en mere tragisk kaliber. Kurts elskede bedstemor, Iris, er hospitalsindlagt og er alvorligt syg.

Kurt besøger prompte sine bedsteforældre og er tilsvarende trist over at se, hvor hårdt hans ellers sejlivede bedstefar, Leland, tager sin hustrus sygdom. Leland har blandt overkommet to af sine brødres selvmord – tilsyneladende en familiesvaghed – men konen gennem 49 års sandsynligt snarlige bortgang er ved at knække den gamle mand. Kurt havde medbragt for 100$ orkideer til hospitalet og sad i timevis ved sin nærmest bevidstløse bedstemors hospitalsseng. Telefonen ringer, og da Kurt hører sin far Dons stemme i røret, er Kurt på vej ud af lokalet. Trods sit svage helbred tager Iris Kurts hånd og giver ham røret. De to taler sammen for første gang siden det akavede møde ved Seattle-koncerten. De taler, mest om Iris, og det sidste, Kurt gør, er at give faren sit telefonnummer, og afslutter samtalen med "Vi må snart ses."

Efterfølgende inviterede Kurt sin bedstefar Leland ud på sin yndlingsrestaurant i Seattle – International House of Pancakes – fortalte ham om Nirvanas snart forestående Europa-turné på 38 koncerter i 16 lande og foreslog Leland, at de to efterfølgende skulle tage på en fisketur sammen. Under middagen kommer tre forskellige tjenere hen for at få Kurts autograf. 

You Know You're Right

På den professionelle front nægter Kurt, trods tungtvejende pres om det modsatte fra selskab og management, at acceptere positionen som headliner på årets Lollapalooza-festival (omrejsende alternativ festival, red.). Tjansen går i stedet til Smashing Pumpkins.

Den sidste uge af januar 1994 tilbringer Nirvana i Robert Langs studie i Seattle. Kurt ankommer først et par dage efter Krist og Dave, som ikke aner, hvor han er henne, og som i mellemtiden bruger tiden på nogle af Grohls kompositioner. Sange, som senere indspilles og udkommer med Foo Fighters. Da Kurt endelig kommer, nævner han ikke med et ord, hvor han har været, og hvorfor han kommer for sent. Trioen fortsætter med senere Foo Fighters-materiale med Dave på sang og guitar, Krist på bas og Kurt på trommer. Ved samme session indspiller og færdiggør de den sidste Cobain-komposition, i konstellationen Cobain, Novoselic og Grohl. Det glimrende nummer er tidligere omtalte You Know You're Right.

Dagen efter ringer Kurt til sin far og taler med ham i over en time, den længste samtale mellem de to i mere end årti. De taler om Iris' tilstand (hun overlevede, men døde i 1997) og Kurt fortæller stolt om sin datter, som Don udtrykker stort ønske om at møde og se. Far og søn-konflikterne bliver ikke berørt i denne samtale, men ordvekslingen "Jeg elsker dig, Kurt" og "Jeg elsker også dig, far" finder sted. Da Don lagde røret på, så hans kone Jenny Cobain, som en af særdeles få gange, sin stoiske ægtemand græde.  

Europa

To dage efter fløj Kurt og Nirvana til Frankrig for at påbegynde den forestående Europa-turné. Ved en fotosession rettede Kurt "for sjov" en pistol mod sin tinding. Kurt befinder sig særdeles dårligt på turen og begynder allerede efter tre dage om at tale om aflysninger, samtidig med at han ringer til Courtney og fortæller hende, hvor meget han hader alle de andre på turen. Kurt fortsætter, men lider under mangel på stoffer. I Seattle vidste han altid, hvor han kunne finde heroin, men ikke i Europa. Han fylder 27 på en fridag d. 20. februar og fejrer sin toårs bryllupsdag med Courtney fire dage efter. Dog kun over telefonen, hun er i London for at promovere sit nye album med Hole, Live Through This.

Dagen efter informerer Kurt meget bestemt Krist om, at han vil aflyse resten af turen. Krist spørger om, hvorfor Kurt sagde ja i første omgang, og at det vil koste bandet kassen at aflyse. Kurt udskyder sin beslutning, muligvis fordi næste stop er Slovenien, hvor mange af Krists slægtninge ville komme. "Han gjorde det for min skyld," fortæller Novoselic senere til Cross, men vurderer samtidig, at Kurt på dette tidspunkt var fast besluttet på at aflyse resten af turen.

Sidste koncert

1. marts i München fortalte Kurt, at han var blevet syg. Ifølge Cross oplevede alle omkring ham en tydelig forvirring og desperation i hans handlinger og udtalelser. F.eks. ringede han pludselig, midt om natten, til sin onkel Art Cobain i Aberdeen, som han ikke havde talt med i over tyve år. Senere ringede han til Courtney, hvilket endte i et kæmpe skænderi. Kurt havde dårligt lagt røret, før han ringede til advokat Rosemary Carroll for at sige, at han ville skilles. Herefter gik han på scenen for at se åbningsbandet – som altid personligt valgt af Kurt – The Melvins. Bandet om hvilket Kurt skrev i sin dagbog i 1983, at de havde ændret hans liv. Efter koncerten nærmest overfaldt Kurt Melvis-sanger Buzz Osbourne og sagde, at han ville skilles fra Courtney og fyre sit band og management. Ifølge Buzz havde han aldrig tidligere set Kurt så forstyrret. Heller ikke, da Wendy smed ham ud af huset som teenager.

Herefter går Nirvana på scenen for sidste gang og spillede et kort standardsæt på 70 minutter, som sært nok indeholdt to covernumre af The Cars. Kurt endte showet i utide og gik direkte op til sin agent Don Mueller og sagde: "That's it, aflys næste koncert."

3. marts tjekkede Nirvana ind på et hotel i Rom. Senere på dagen ankom Courtney og Frances; de og Kurt havde ikke set hinanden i 26 dage. Kl. 6.00 den næste morgen vågnede Courtney og fandt Kurt liggende ligbleg på gulvet, mens blod strømmede ud af hans ene næsebor. Courtney havde set Kurt tæt på en overdosis mere end et dusin gange tidligere, men dette var noget andet. Denne gang fandt hun et tre sider langt brev krampagtigt fastholdt i hans ene hånd. Selvmordsnoten var spundet over Hamlet, hvor spørgsmålet var mellem optionerne liv og død. I Kurts version valgte han sidstnævnte. 

Skindød

CNN afbrød en nyhedsudsendelse for at rapportere, at Kurt Cobain var fundet død af en overdosis i Rom. Og nyhederne bredte sig som en steppebrand. Krist og Shelli fik samme besked fra Gold Mountains kontor. Det viste sig senere, at en kvinde havde ringet beskeden ind til David Geffens kontor og udgivet sig for Courtney Love. Efter 20 timer i koma kom Kurt til live og blev på hospitalet i fire dage, hvorefter han tjekkede ud d. 8. marts.

Kurt havde taget 60 piller, men fortalte alle – selv Dylan Carlson – at det var et uheld. Tilbage i Seattle snakkede han med sin far og inviterede ham over, men der var ingen, som åbnede døren, da Don ankom. Kurt var i huset. I samme periode forsøgte Courtney at lægge en jernring omkring Kurt for at holde stofferne ude af huset. Kurts respons var at forlade sit palæ og tjekke ind på et 18$ pr. nat-motel i nærheden.

Der er ikke mere musik i Kurts liv. Et sidste planlagt samarbejde med R.E.M.-sanger Michael Stipe droppes, efter at Stipe har sendt såvel flybilletter som booket studietid i Atlanta.

18. marts truede Kurt igen med selvmord. Courtney fandt ham med ladte pistoler på værelset og truede selv med at begå selvmord og agerede russisk roulette ved at holde pistolen mod sit eget hoved. Kurt skreg, at den var ladt og afsikret. Kort efter låste han igen sig selv inde på værelset, hvorefter Courtney ringede efter politiet. Hun prøvede at afdramatisere situationen, da de ankom, men politiet fandt både våben og stoffer. Politiet tog Kurt til afhøring, men arresterede ham ikke.

Tvangsindlagt

Den tredje uge af marts besluttede Courtney og management, at Kurt skulle tvangsindlægges for afvænning. Kurt fik i sidste øjeblik et tip – det viste sig senere at være fra Krist Novoselic, som mente, at tvangsindlæggelse ville have den modsatte effekt på ham – og Kurt var væk.

Krist fandt Kurt på et nærliggende hotel. Kurt var totalt fucked op og ville have hjælp til at købe en motorcykel, så han kunne flygte – Courtney havde skåret dækkene op på alle parrets biler, så han ikke kunne bruge dem. Krist fortalte Kurt, at han elskede ham og foreslog i stedet, at de to alene skulle tage en ferie sammen, få talt ud og finde sammen igen. Men Kurt var i sin egen verden.

Den 25. marts organiserede Courtney en slags "surprise"-kriseberedskab i hjemmet. Kurt ankom til huset, efter at han og Dylan havde dopet sammen. Her blev han mødt af Courtney, sine managere Danny Goldberg og John Silva og Janet Billig fra Gold Mountain, Pat Smear fra hans band, Frances' barnepige Cali og Mark Cates og Gary Gersh fra Geffen. Frances var hos Wendy i Aberdeen. Alle holdt hver sin tale, hvor de truede med at afbryde ethvert samarbejde med Kurt, hvis han ikke gik i behandling. Courtney satte trumf på ved at nægte ham at se Frances efter en given skilsmisse. Kurt hørte i tavshed på alle talerne for til sidst at udbasunere: "Who the fuck are you all to tell me this?"

Dagen efter ankom Wendy og Kim, men Kurt var ikke til at kommunikere med. Over weekenden kom han lidt mere til besindelse, og efter en samtale med Rosemary Carroll indvilgede han i at gå i behandling en sidste gang i L.A. Det blev aftalt, at Krist dagen efter skulle køre ham til lufthavnen i Seattle. Da Krist ankom dagen efter, ville Kurt ikke med. På den en halv time lange køretur til lufthavnen råbte, skreg og slog Kurt fra sig som en sindssyg og prøvede at hoppe ud af bilen i fart på motorvejen, men Krists lange arme holdt ham fast. I Sea-Tac-lufthavnen blev det ikke meget bedre. Ved indtjekningen til flyet gav Kurt Krist en knytnæve i ansigtet og forsøgte af flygte, hvorefter de to endte i en voldsom brydekamp på gulvet. Her ender den 10 år lange historie mellem to musikalske blodsbrødre, der elskede hinanden og i årevis hang sammen som ærtehalm. Den sidste gang, Krist så Kurt, var, da han forsvandt ud af afgangshallen, råbende og skrigende sin afskedshilsnen: "Fuck You!"  

Remington M-11

På trods af det voldsomme sammenstød med Krist slappede Kurt igen af om aftenen og accepterede pludselig igen at skulle i behandling. Dagen efter bad han Dylan om en tjeneste. Han ville have hjælp til at købe et haglgevær, mod beskyttelse for indbrud. Våbenfanatikeren Dylan Carlson accepterede Kurts logik, og sammen købte de en model Remington M-11 og en æske patroner. 

Dagen efter fløj Kurt til L.A., hvor han blev hentet af Pat Smear og Michael Meisel fra Gold Mountain. De eskorterede ham til Daniel Freeman Marina Hospital, hvor han tidligere havde været indlagt i 1992. En foretrukken afvænningsklinik for rockstjerner. Eagles' Joe Walsh var tjekket ud dagen før, og Kurts gamle ven og helt, Gibby Haynes fra Butthole Surfers, var blandt de indlogerede. Kurt var indskrevet for 28 dage. I de næste par dage fik han besøg af blandt andet Pat Smear og af barnepigen Jackie Farry, som havde taget sig af Frances. Jackie var glad for at se, at Kurt var i overraskende god form og i særdeles godt humør. Courtney var blevet advaret mod at komme til klinikken i starten af behandlingen og holdt sig væk.

Kurt brugte meget af tiden på at hænge ud med Gibby Haynes, og sammen jokede de om at flygte fra klinikken over en høj mur, som omringede hospitalet. Det var nu ikke nødvendigt, man kunne bare gå ud af døren, hvis man ville forlade stedet. Senere på dagen fik Courtney fat i Kurt på telefonen. De havde en kort afslappet samtale, som Kurt afsluttede med: "Husk, uanset hvad der sker, at jeg elsker dig." Herefter hoppede Kurt over muren, som han havde joket med Haynes om tidligere på dagen. Tog en vogn til lufthavnen og bookede ind på et fly til Seattle. Ved et tilfælde kom han til at sidde ved siden af Duff McKagan fra Guns N' Roses. Duff var oprindeligt selv fra nordvestområdet, og han fortæller efterfølgende, at de to havde en fin og hyggelig snak om det at vende hjem igen. Kurt havde på dette tidspunkt forladt Seattle tre dage tidligere. Da de ankom til Sea-Tac, vendte Duff sig for at høre Kurt, om han skulle have et lift, men fuglen var fløjet. 

Det sidste ritual

Kurt ankom d. 2. april kl. kort over midnat til sit hus ved Lake Washington. En af Frances' barnepiger, den lettere stenede Cali, var i huset med sin kæreste. Kurt nægter Cali at tage telefonen, som ringer konstant. De næste par dage er der forskellige rapporter om Kurts gøren og laden, blandt andet ses han på en restaurant med en formodet dealer. En omfattende efterforskning sættes i gang i Seattle og L.A., som specielt får fart på, da Courtney gennem Dylan erfarer, at de to har købt et haglgevær. Courtney får lukket Kurts kreditkort, og d. 4. april udfylder Wendy en "missing person's report" hos Seattles politi. Kurt beskrives i rapporten som "ikke farlig, bevæbnet med haglgevær".

Angiveligt dagen efter, d. 5. april, skriver Kurt sit selvmordsbrev, adresseret til sin imaginære barndomsven Boddah, sætter R.E.M.sAutomatic For The People på anlægget, indtager 1,52 milligram heroin, tænder for fjernsynet, tager sin nykøbte Remington M-11, går op i ejendommens drivhus oven på garagen, tager geværløbet i munden og trykker på aftrækkeren.

Trods talrige eftersøgninger i huset de følgende dage opdages Kurts lig først af elektriker Gary Smith, d. 8. april kl. 8.40 om morgenen.

Læs del 3 af historien her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA