x

PLAYLISTE: De bedste hiphoptracks lige nu

PLAYLISTE: De bedste hiphoptracks lige nu

Hiphop-playlisten er som sædvanlig spækket med ugens bedste bangers! Hør alle sangene nedenfor – så er påsken reddet!

Beast Coast - Coast/Clear

Anden single fra Beast Coast, bestående af alle fra Pro Era (Joey Bada$$, Nyck Caution osv.), samt Flatbush Zombies og duoen The Underachievers. Det store slæng har et album på vej, og jeg glæder mig utrolig meget! “Coast/Clear” og den tidligere udgivne “Left Hand” har begge tilføjet yderligere til mine høje forventninger. 

Kevin Abstract - Big Wheels

Et på alle måder hurtigt track fra Kevin Abstract. Brockhampton-rapperen har netop udgivet tre nye numre i form af ep’en ARIZONA baby. Han er en virkelig spændende og anderledes artist, som ikke er bange for at prøve nye ting af. 

Alexander Mack - Small Time

Jeg blev først introduceret til rapper, sanger og producer Alexander Mack takket være sidste års single, “Brand New”. Et nummer, som også har hjemme på hans debutalbum ‘91 Two Forty, sammen med “Small Time” og mange andre fuldkommen fremragende numre. Han har en virkelig lækker og frisk lyd. Jeg kan klart anbefale albummet! 

Sivas - 4Livet

Ny single fra Sivas. Hans lyd bliver ved med at udvikle sig for hver eneste udgivelse, hvilket gør ham virkelig interessant at følge. “4Livet” er produceret af Reza og Mantra. Sivas har også teaset et nyt album ved navn Contra

183rd & Nyemiah Supreme - Hunnid

Min favorit fra 183rd og Nyemiah Supremes nye ep Energy er uden tvivl “Hunnid”. Virkelig godt skruet sammen.

Caskey - 55 M’s

26-årige Caskey fra Florida svæver elegant og legesygt hen over GHST & Bigheads produktion. Nummeret er fra fjerde udgave af hans populære Black Sheep-serie. 

Tyga - Goddamn

Tyga går endnu en gang sammen med produceren D.A. Doman, og sammen leverer de minsandten endnu et hit. Den stærke duo kan simpelthen ikke gøre noget forkert, de har i den grad fundet opskriften. 

Marshmello & SOB X RBE - Don’t Save Me

Mange EDM-producere og dj's bevæger sig stille og roligt over mod hiphoppen. Hitmageren Marshmello er en af dem, der lader til at mestre denne transformation. Han har i forvejen bevist, at han gør sig godt i mange forskellige genrer, og hiphoppen er selvfølgelig et naturligt næste skridt – han har allerede arbejdet sammen med Logic. Nu har han teamet op med gutterne fra SOB X RBE, og sammen har de udgivet en ny ep. 



KXNG Crooked - Live 4 It

Denne uge sampler KXNG Crooked det legendariske nummer “Still D.R.E.” En instrumental i den klasse er meget at have på sine skuldre, men KXNG Crooked kan skam klare det – og mere til! 

MED & Guilty Simpson - The Hundreds (Featuring Kokane)

“The Hundreds” skal nok få solen frem! Det varme vestkyst-inspirerede track er et højdepunkt fra MED og Guilty Simpsons seneste udgivelse, Child of the Jungle

Oswin Benjamin - Olive Oil

Oswin Benjamin fortjener meget mere opmærksomhed. Den talentfulde rapper har det hele, og det beviser han gang på gang, her på sit debutalbum Godfrey. Hold rigtig godt øje med ham i fremtiden! 

Kevin Abstract - Georgia

Omkvædet har virkelig groet sig fast, hvilket jeg ikke lige havde regnet med, første gang jeg hørte “Georgia”. Det er som om, at nummeret bare bliver bedre og bedre for hver eneste gang, jeg trykker play – og det er efterhånden blevet til rigtig mange gange. 

KÅ - Stjerner (Featuring Fraads & Bette)

“Stjerner” er blevet spillet konstant hos mig. Jeg kan ikke få nok af den smukke produktion og det ørehængende omkvæd. Wow! 

Larry June - Organic Dreams

Larrys karakteristiske lyd slår aldrig fejl. Selvom den 28-årige rapper holder sig til samme stil, bliver det aldrig kedeligt. Han gør præcis nok til, at det forbliver interessant, og på samme tid tilfredsstiller han sine loyale fans, der elsker hans gennemarbejdede lydbillede og stilart. 

Young Buck - No Pain

Sidste år var et produktivt et af slagsen for rapveteranen Young Buck, og det lader ikke til, at han har planer om at sænke farten i år. Den potente “No Pain” befinder sig på hans nye udgivelse Compulsive

Oswin Benjamin - God Bless the Child (Featuring Styles P)

Styles P gæster “God Bless the Child”, og hermed co-signer han også kæmpetalentet Oswin Benjamin. En stærk sammensætning! 



J Hus - Daily Duppy

Først og fremmest, sikke en svedig instrumental fra Nyge og TobiShyBoy. J Hus serverer et lyrisk mesterværk i form af “Daily Duppy”. 

Katori Walker - Anxiety

En anden, der er i stand til at servere lyriske mesterværker, er Katori Walker. Hvis du stadig ikke har fået lyttet til hans ep, Stubborn, så er det vist med at komme igang – ellers går du glip af noget fantastisk musik! 

Anderson .Paak - Come Home (Featuring André 3000)

.Paaks nye album Ventura er på ingen måde lige så hiphopinspireret som sidste års Oxnard, men jeg kan alligevel ikke holde mig fra at give “Come Home” en plads på playlisten – han har trods alt selveste rapmesteren André 3000 med sig. Hvis du er fan af denne lyd, kan Ventura klart anbefales. 

Hør playlisten nedenfor på Spotify:

Hør playlisten på andre streamingtjenester, blandt andet Apple Music, nedenfor:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA