GAFFA-skribent udgiver bog om Anne, Sanne og Lis

GAFFA-skribent udgiver bog om Anne, Sanne og Lis

300 sider om de turnéaktuelle ikoner

Fredag den 26. april udgiver den mangeårige kulturjournalist Jan Eriksen bogen Anne, Sanne og Lis med knap 300 siders portræt af Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen, som i næste måned drager ud på deres første fælles turné i 38 år. Bogen er især baseret på Eriksens ældre interviews med de tre hovedpersoner, som han har talt med mange gange gennem de sidste 30 år.

Jan Eriksen var redaktør på GAFFA fra 1986-88 og var herefter redaktør for ungdomsbladet Chili, musikredaktør på BT og kulturredaktør på BTMX, inden han i 2018 vendte tilbage til GAFFA.

LÆS OGSÅ: En af Danmarks mest erfarne musikjournalister tilbage på GAFFA

Vi har stillet Jan Eriksen en stribe spørgsmål om den nye bog.

Hvorfor har du valgt at skrive bogen om Anne, Sanne og Lis – nu, hvor der jo var en dokumentarserie med dem på DR2 sidste år. Hvad fortæller bogen, som ikke var med i dokumentaren?

– Det er en glimrende dokumentar, som jo også er årsag til, at de drager på turné. Og nu også medvirkende til, at der udkommer en bog. Men indenfor sin tidsmæssige ramme synes jeg ikke, dokumentaren kommer helt ned i dybden. I Anne, Sanne og Lis fortæller jeg om begivenheder og diverse forhold, der lå bag deres musikalske og personlige udvikling sammen og hver for sig. For eksempel er der næppe mange, der ved eller husker, hvor trætte, de var af Anne Linnet Band og hinanden, da de blev enige om at holde pause. De aftalte at holde et møde... der blev afholdt 35 år senere. Bare et eksempel: Jeg talte med forleden med én, der ikke anede, at Sanne og Lis havde sunget sammen i Cowgirls. Bogen fortæller den fulde historie – komprimeret. Jeg påstår bestemt ikke, at den fortæller sensationelt nyt. For det gør den ikke.
 
Hvorfor har du valgt at skrive bogen, når Anne, Sanne og Lis ikke vil medvirke med nye udtalelser?
 
– Vi har jo ytrings- og dermed trykkefrihed i Danmark. Jeg oplevede et point of no return, da jeg gennemlæste nogle gamle interviews og indså, at så ærlige og autentiske beskrivelser af det, der skete, ville man aldrig kunne få i dag. Dels kan det for alle være svært at huske alt, hvad der skete for så mange år siden. Dels vil alle have en tendens til at efterrationalisere på mange års afstand. Desuden har bogen givet mig muligheden for at sætte deres karrierer i et musikalsk og samtidsperspektiv. Min oprindelige drøm var at skrive en form for danskrockkrønike med udgangspunkt i 50’erne frem til i dag. Måske som fagbog, nok lidt inspireret af Paul Hammerichs Danmarkskrønike – måske som fiktion. Her så jeg muligheden for at skrive en fokuseret version af det første. De største overvejelser gik på, om jeg ville kunne gøre det ordentligt på forholdsvis kort tid. Under uddelingen af Steppeulven-priserne 2.2.19 væddede jeg med én, om jeg kunne nå at blive færdig til deadline. Det var nok meget godt.  

Stillede sig dér, hvor der plejede at stå mænd
 
Hvad har overrasket dig mest omkring Anne, Sanne og Lis i forbindelse med dit arbejde med bogen?
 
– Det helt ærlige svar er, at jeg har genopdaget, hvor mange virkelig gode sange, Lis har indspillet. Jeg har desværre nok overset hendes plader i nogle år. Lis har sit helt eget farverige, drømmende, hjertelige udtryk. Som Lonnie Kjer siger i bogen: hvilken kjole skulle man tage på for at ligne Lis?
 
Hvis man kort skal summere det op: Hvad har Anne, Sanne og Lis bidraget med til dansk musik – sammen og hver for sig?
 
– Sammen udfordrede Lis og Anne i Shit & Chanel som de første en mandlig bastion. Og det endda på deres egne præmisser. Senere satte de sammen med Sanne barren for lyden af dansk rock i firserne. De populariserede en dansk version af soul og funk med nogle blændende tekster og stillede sig helt frem på scenen, hvor der plejede at stå mænd. De igangsatte en udvikling, der desværre skulle vise sig at være temmelig langsommelig. Man kan mene om Forbrændingens initiativ med kun at stille kvinder i front på scenen, hvad man vil, men det er træls, at det overhovedet er nødvendigt i 2019. 
Anne Linnets betydning er nærmest ubeskrivelig stor, når det gælder sangskrivning, attitude, kønspolitik, samlivsformer og måske allervigtigst måden at skrive og komponere på. Hun har bedre end nogen forstået at gøre det private alment uanset omkostningerne. Sanne – tjah. Rock-Mama har i årevis inspireret generationer med sin insisteren på at være den, hun er. Personligt, musikalsk. Tryk den af, brug dig selv, brug din sex, din power. Igen – uanset omkostningerne. Lis har fastholdt og udviklet sin sofistikerede stil trods konstant tvivl og søgen.
 
Hvordan vil du karakterisere de tre hver især?
 
Anne – selvbevidst, stærk, svag, businesswoman, overnaturligt talentfuld, stort ego – et begreb
Sanne – hjertelig, kærlig, den største stemme, power, måske lidt naiv – et begreb 
Lis – cool, den smukkeste stemme, tvivler, smart – et begreb
 
Hvad tror du, vi kan forvente fra dem fremover – sammen og/eller hver for sig?  
 
– Tjah... det skal man jo spørge dem om. Jeg håber, Sanne vil lade sig udfordre af nogle yngre sangskrivere og en producer eller to. Jeg tror, hun kunne begå noget meget stort i et semielektronisk singer-songwriter-univers. Måske med en jazzet vibe. Hun behøver ikke bevise noget som helst som Rock-Mama mere.
 
– Anne Linnet kunne gøre noget lignende, men jeg tvivler på, at det ligger til hende med input fra andre end sønnen Marcus.
 
– Lis Sørensen bliver forhåbentlig bare ved med at være Lis Sørensen.
 
– Om der kommer noget fælles fra dem? Det tror jeg kun, der gør, hvis det under turnéen lykkedes dem at etablere et ligeværdigt kreativt samarbejde. 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA