REPORTAGE: Musikprisernes forbrødring

REPORTAGE: Musikprisernes forbrødring

Musikprisuddelinger er skåret over samme læst: Der er et antal priser, der skal uddeles; et antal nominerede indenfor hver priskategori; en (eller to) vært(er) på scenen; en eller flere prisuddelere, -modtagere og andre inviterede (og eventuelt betalende) i salen; en symbolsk pris i form af en pokal, figur eller plakette, eventuelt en stor check (selv om checks ikke længere udstedes); eventuelt en eller anden form for optagelse eller direkte transmission til radio eller TV. Og så er der et eller flere navne på scenen med live- eller playbackmusik.

Der er på vejen ind en rød løber, fotograferinger på løberen, et udbredt element af gode miner, kys og kram i luften, masser af drinks, måske noget spiseligt, en masse mingling og til sidst – et afterparty for de særligt indbudte.

Alt det – bortset fra optagelser eller transmission – gælder også uddelingen af Carl Prisen, som tirsdag løb af stablen for syvende år i træk. Denne gang i Tivolislottet ved Rådhuspladsen.

Men herudover adskiller Carl Pris-festen sig også fra de andre musikprisuddelinger ved 1) at den foregår om eftermiddagen, ikke om aftenen – hvorfor alkoholindtaget er mindre, og maden bedre (madens kvalitet vægtes); 2) at der på Carl Pris-festen er fokus på råstoffet – kompositionerne og sangskrivningen snarere end fremførelsen; og nok så væsentligt – 3) at det til Carl Pris-festen næsten er alle genrer, der mødes i en tilsyneladende naturlig forbrødring, der angiver at kunstformen er vigtigere end genrerne. Carl Prisen uddeles da også af Musikforlæggerne i Danmark.

Netop dét at ikke én genre fremhæves på bekostning af andre – eller at andre fortrænges – giver Carl Pris-festen et helt særligt præg. I Tivolislottet kunne man for eksempel se 94-årige Bent Fabricius-Bjerre sidde bænket få meter fra 26-årige Jada (vinder af P3’s Talentpris i 2019); se den etablerede, klassiske komponist Bent Sørensen modtage en pris, de unge popsnedkere Nicklas Sahl og Birk Storm en anden; se og høre Peter Sommer modtage intense klapsalver for den fortjente pris som årets tekstforfatter; og se og høre Kalaha (Niclas Knudsen, Emil de Waal, Spejderrobot og Rumpistol) optræde med et forunderligt miks af vest-afrikansk funk, techno-rave og improjazz; se og høre prismodtager Kirsten Juul Seidenfaden og et børnekor fremføre en børnesang, og prismodtager Thomas Troelsen blive hyldet for sin internationale succes som producer.

Og nok så væsentligt – jeg får det indtryk (og jeg har før været til uddeling af Carl Prisen) – at der er en indbyrdes respekt; en kollektiv optagethed udelukkende af kvalitet – uanset genretilknytning. Selv bliver jeg for eksempel varm om hjertet, når komponisten Bent Sørensen i sin fine, improviserede takketale fremhæver musikudøverne. Og når talentprismodtageren Jada i sin lige så fine, improviserede takketale fremhæver de to andre, der er nomineret i hendes kategori, og takker dem for den inspiration, de – Kwamie Liv og Nicklas Sahl – har budt hende på.

Carl Prisen har fokus på råstoffet og dets fascinerende forvandling fra idé til form. Prisen bærer præg af en dyb respekt herfor og af en kollektiv interesse for at få kunstformen til at blomstre – i al dens mangfoldighed. Det er dét, der er så smukt ved Carl Prisen.

LÆS OGSÅ: Carl-Prisen – Og vinderne er...


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA