PLAYLISTE: De bedste hiphoptracks lige nu

PLAYLISTE: De bedste hiphoptracks lige nu

Hiphop-playlisten er som sædvanlig spækket med ugens bedste bangers. Hør alle sangene nedenfor – så er ugen reddet!

DJ Snake - Enzo (Featuring Sheck Wes, Offset, 21 Savage & Gucci Mane)

Til trods for det stjernespækkede lineup havde jeg ikke rigtig nogle store forventninger til “Enzo”. Jeg forestillede mig nok en kommerciel EDM-inspireret banger, før jeg trykkede play, men DJ Snake og resten af slænget tog sgu fusen på mig fra første sekund. Det er altså et latterligt fedt nummer, det her, og produktionen er genial og nærmest drømmende. 

Shy Glizzy - Panicking

Jeg har fået omkvædet fra “Panicking” godt og grundigt på hjernen, hvilket jeg bestemt ikke klager over. Hele nummeret er faktisk rigtig catchy, men uden at blive irriterende. “Panicking” er fra Shy Glizzys nye album Covered N Blood

Pivot Gang - Mortal Kombat (Featuring Kari Faux)

Jeg er vendt tilbage til netop dette track utallige gange siden udgivelsen af Pivot Gangs You Can’t Sit With Us. “Mortal Kombat” er helt sikkert en af mine yndlingsnumre i år. 

ScHoolboy Q - 5200

Q’s længeventede album, CrasH Talk, er endelig ude i sin fulde form. “5200” er hurtigt blevet en favorit blandt mange, og det er ganske forståeligt. Q gør sig godt over Sounwave og !llminds tidstypiske produktion. 

Sivas - Lalandia / Gremlins

I fredags udkom Sivas’ nye album Contra, og på samme dag spillede han koncert på Train – du kan læse anmeldelsen af koncerten lige her. Ud over det sjove navn skiller “Lalandia / Gremlins” sig også ud fra mængden i form af det musikalske aspekt, på den yderst positive måde. 

Fredo Bang - Lonesome (Featuring Yoshi)

Jeg er kæmpe fan af Fredo Bangs “Lonesome” fra Big Ape! Det fungerer bare fuldstændig, som det skal. Også et godt vers fra Yoshi. 

Birdman & YoungBoy Never Broke Again - Cap Talk

Ny single fra Birdman og NBA YoungBoys kommende kollaborative album From the Bayou, der har været længe undervejs. “Cap Talk” giver mig bestemt lyst til at høre mere fra de to rappere med en aldersforskel på 21 år.

B.o.B - Soul Glo

Jeg får bare et kæmpe smil på læben, hver eneste gang jeg lytter til “Soul Glo”. Simpelthen et genialt nummer! 

Erick Sermon - Da Wave (Featuring Yummy & Da YoungFellaz)

Jeg har virkelig fået lyttet meget til Erick Sermons nyeste album Vernia. Især “Da Wave” er blevet et fast indslag i min dag. Fortræffeligt track!

Carmon - Året Rundt 

“Året Rundt” vil helt sikkert tilfredsstille Carmons fans. En solid udgivelse, der godt kunne gå hen og blive et hit.

TopGunn - Gode Dage

En af mine favoritter fra TopGunns splinternye album, 1991, som er hans tredje studiealbum. Ørehængende omkvæd og gode vers.

Young Nudy & Pi’erre Bourne - Mister (Featuring 21 Savage)

De to fætre, Young Nudy og 21 Savage, svæver lækkert over Pi’erre Bournes muntre beat. “Mister” er første single fra Nudy og Pi’erres kommende album Sli’merre

Smoke DZA - Perspective (Featuring Cory Gunz & Shoota 93)

Jeg elsker musik som “Perspective”. Det bløde atmosfæriske beat, parret med laid back rap, er altid en sikker vinder! 

ScHoolboy Q - Black Folk

Et af de mere afslappede numre fra CrasH Talk. ScHoolboy Q klarer det godt uanset tempo, og “Black Folk” er efter min mening et højdepunkt fra albummet, til trods for, at det ikke er det mest frembrusende track på udgivelsen. 
 
A$AP Rocky & Joey Bada$$ - Too Many Gods

Et nummer fra det nye Game of Thrones-soundtrack. A$AP Rocky og Joey Bada$$ passer rigtig godt sammen og det er ikke kun, fordi de begge har dollartegn i deres navn.

RH - Mata Le (Featuring Jamaika)

Virkelig godt nummer fra RH, med et fedt gæstevers fra Jamaika. “Mata Le” er et velskrevet og gennemtænkt track.

Waka Flocka Flame - Worldwide

“Worldwide” fungerer som en tak til alle fansene og kommer lige fra Waka Flocka Flames hjerte. Han beskriver op- og nedture gennem sin karriere.

Kenny Beats & Rico Nasty - Sell Out

Rico Nasty er virkelig interessant. Rapperens energiske flow og hendes tekster skiller sig ud fra mængden. 

YG - Stop Snitchin

Målrettet Tekashi 6ix9ine, men også alle andre med samme handlinger. “Stop Snitchin” handler om præcis det, titlen beskriver. Derudover er beatet virkelig fedt og bliver bedre og bedre, hver eneste gang jeg lytter til det! 

Stormzy - Vossi Bop

Dette kunne meget vel være første single fra albummet, der bliver opfølgeren til Stormzys debutalbum fra 2017, Gang Signs & Prayer. Godt at høre nyt fra ham! 

Hør playlisten på Spotify her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA