x

Spot på Spot Festival: Szhirley

Spot på Spot Festival: Szhirley

Hunden springer manisk efter pinden, som undertegnede kaster hen ad den solbeskinnede allé på Frederiksberg. Det firbenede energibundt bærer navnet Oompa og tilhører sangerinden Szhirley, der taler med næsten samme energi, som hunden udviser. Den lille vovse drøner rundt for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse, når forbipasserende kommer for tæt på. Det fremkalder oftest overbærende smil – selv da GAFFAs hoffotograf Rasmus Weng Karlsen uhensigtsmæssigt placerer sin ene fod i en af Oompas efterladenskaber.

Før ovenstående fotosession udgør Meyers Deli vores samtale-kulisse. Solen kærtegner tiltrængt Gammel Kongevej, som har fået sin egen sang på Szhirley netop færdiggjorte plade "Hjerter Dame". Vi befinder os midt i københavnerpigens baghave, i grænselandet mellem Frederiksberg og København. Barndommen tilbragte Szhirley på Østerbro sammen med sin mor, mens faren prøvede lykken i Mexico. Der befinder han sig stadig.

Der er ingen af Szhirleys forældre, der er musikere, men de har begge haft et bankende hjerte for sang og musik. Moren var især pjattet med disko, mens faren foretrak Bob Marley og Stevie Wonder. Som barn føjede Szhirley selv Kim Larsen og senere "den lille lilla fyr" Prince til familiens private diskotek. Barndommens lydspor var med andre ord varieret.

Nærhed og identifikation
På Hjerter Dame er det de nære ting, der optager Szhirley – og denne gang er de fremført på hendes modersmål, skønt hendes musikalske dannelse i høj grad har været orienteret med de urbane amerikanske musiktraditioner.

– Jeg opdagede, ligesom så mange andre heldigvis har gjort det, at det potentielt havde en stor gennemslagskraft at synge på det sprog, man nu engang har fået ind med modermælken. For mig er det vigtigt at lave noget, hvor følelserne er ærlige, vedkommende og ikke mindst genkendelige. Og det fungerer for mig bedst på dansk, har jeg fundet ud, forklarer Szhirley, der på "Hjerter Dame" sangskrivningsmæssigt har allieret sig med den smilende trubadur Rasmus Nøhr, hvis plader hun ofte synger kor på, og Jonas Gülstorff, der gør sig i poesi og spoken word under overskriften Poeten og Lillebror.

Efter mange års erfaringer med at synger hen over forskellige produceres tracks følte Szhirley trang til at vende proceduren og arbejdsgangen lidt på hovedet:

– På "Hjerter Dame" havde jeg lyst til at gøre tingene på en ny måde. Jeg ville gerne lave sange, som også kunne fungere uafhængigt af urbane hiphop- eller r&b-produktioner. Derfor ville jeg også gerne arbejde sammen med sådan nogle som Rasmus og Jonas, der har nogle andre erfaringer end mig selv. Det lykkedes os at gøre det til en meget positiv og legende proces, hvor vi med al vores forskellighed komplementerede hinanden rigtig godt, fortæller Szhirley om samarbejdet med Nøhr og Gülstorff, der så småt tog form i efteråret 2005. Det skete, efter at de to – uden at kende hinanden særlig godt – havde optrådt sammen til Szhirleys fødselsdag.

Zigzag-sammenhæng
Det er 12 år siden, at Szhirley udgav sit engelsksprogede debutalbum "I’m Coming", men det er ikke, fordi hun har ligget på langs, at der er gået over et årti. Der har flere gange været tilløb til en debutopfølger, som af forskellige grunde ikke er blevet til noget. Kalenderbladet skulle spoles helt frem til foråret 2008, før Szhirley igen var aktuel som solist i eget navn.

Szhirleys alenlange curriculum vitæ cementerer imidlertid, at stemmen er blevet brugt og raffineret flittigt gennem en lang række forskellige aktiviteter i den lange mellemliggende periode: diverse radiojingles, kor for blandt andre Den Gale Pose, Los Umbrellos, Miss Mukupa og Outlandish, medvirken på det dobbelt-platinsælgende soundtrack til Susanne Biers "Den Eneste Ene", medvært på The Voices Bitch-party og Kaos Krew, underholdning af de danske fredsbevarende styrker i Irak sammen med Freja og Sascha Dupont, julemusik på "Absalons Hemmelighed" og værtinde på P3's hedengangne P3 Klub. Sidstnævnte var i øvrigt i ledtog med kollegaen Karen, der også har prøvet kræfter med dansksproget r&b – senest på Ingen Smalle Steder tilbage i 2004.

Dertil kommer – på den visuelle side – i 2000 en kåring som Danmarks mest sexede kvinde ifølge herremagasinet Slitz og en række teater og musicalroller. Det var faktisk denne metier, Szhirley i første omgang havde tænkt sig skulle være det primære spor i sit liv – hvilket hun allerede fik blod på tanden i forhold til i kraft af sin statistmedvirken i Lars von Triers Riget og en række andre DR-produktioner. Szhirleys ansigt og navn har på den måde haft en lang række forudsætninger for ikke at gå helt i glemmebogen.

Du har lavet en masse forskellige ting. Er der i din optik en eller anden form for sammenhæng mellem alle dine mange aktiviteter gennem årene?

– Jeg definerer primært mig selv som en, der bruger mine stemmebånd. Til alle mulige og umulige ting. I modsætning til mange af mine musikalske kollegaer, så skammer jeg mig ikke over, at min beskedne indtægt suppleres med eksempelvis reklamer, film og teater. For mig er min stemme det, der binder alle mine forskellige aktiviteter sammen, og uanset hvad jeg laver, så er det en mere eller mindre væsentlig del af min musikalske uddannelse, slår Szhirley fast, mens hun krænger jakken af. En dampende café latte kommer ind fra højre. Hun nedskylder den erfarent.

Kunne man forestille sig, at du kunne have lavet den her plade noget før?
– Nej, bestemt ikke. Det er først nu, jeg føler, at jeg har det materiale, der skal til. Jeg er glad for, at der er gået så mange år, jeg kan godt lide det store mellemrum. Det har været vigtigt for mig. Jeg har prøvet en masse forskelligt og har tilegnet mig særdeles brugbar erfaring. Alle de ting, jeg har lavet gennem alle disse mange år, har været med til at udvikle mig, de har været med til at bevidstgøre mig om, hvad jeg gerne ville. Og det er netop dét, der kommer til udtryk på Hjerter Dame, fastslår Szhirley.

Szhirley på MySpace

Spot 2008's hjemmeside

Køb billet på GAFFA Billet


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA